Prøv avisen

FAKTA: Her er Riksdagens partier

Alle partilederne fra Riksdagens partier deltog i lørdagens afsluttende debat. Foto: Stina Stjernkvist/TT/Ritzau Scanpix

Svenske vælgere skal fordele 349 mandater til Riksdagen. Sidste gang opnåede otte partier valg.

Socialdemokraterna:

- Partileder: Stefan Löfven, 61 år, statsminister siden 2014.

- Hvem peger partiet på som statsminister: Stefan Löfven.

- Partiets mærkesager: Flere penge til skoler og sundhedsvæsnet, højere pensioner og kamp mod kriminalitet og dens årsager.

- Resultat ved seneste valg: 113 mandater (31,01 procent af stemmerne).

Moderaterna:

- Partileder: Ulf Kristersson, 54 år, tidligere socialminister fra 2010 til 2014 og partileder siden 2017.

- Hvem peger partiet på som statsminister: Ulf Kristersson.

- Partiets mærkesager: Loft over ydelser, lavere skat på arbejde, flere penge til kommuner og regioner til velfærd, lukning af skoler, som ikke får gode resultater og styrkelse af politiet.

- Resultat ved seneste valg: 84 mandater (23,33 procent af stemmerne).

Sverigedemokraterna:

- Partileder: Jimmie Åkesson, 39 år, partileder siden 2005 og medlem af Riksdagen siden 2010.

- Hvem peger partiet på som statsminister: Jimmie Åkesson.

- Partiets mærkesager: Stop i modtagelse af asylansøgere, hårdere straffe for grov kriminalitet, udvisning af dømte udlændinge og flere penge til sygehusene.

- Resultat ved seneste valg: 49 mandater (12,86 procent af stemmerne).

Miljöpartiet de gronna:

- Partiledere: Klima- og udviklingsminister Isabella Lövin, 55 år, og undervisningsminister Gustav Fridolin, 35 år.

- Hvem peger partiet på som statsminister: Stefan Löfven.

- Partiets mærkesager: Klimaskat på flyrejser, støtte til klimavenlig og økologisk mad, højhastighedstog og tog til tiden.

- Resultat ved seneste valg: 25 mandater (6,89 procent af stemmerne).

Centerpartiet:

- Partileder: Annie Lööf, 35 år, tidligere erhvervsminister.

- Hvem peger partiet på som statsminister: Ulf Kristersson.

- Partiets mærkesager: Højere straffe for seksuelle forbrydelser, lavere skat på arbejde og højere skat på adfærd, som skader klimaet.

- Resultat ved seneste valg: 22 mandater (6,11 procent af stemmerne).

Vänsterpartiet:

- Hvem leder partiet: Jonas Sjöstedt, 53 år, partileder siden 2012.

- Hvem peger partiet på som statsminister: Stefan Löfven.

- Partiets mærkesager: 10 milliarder kroner til velfærd i kommunerne, oprettelsen af en ny myndighed for arbejdsmiljø og gratis medicin til alle under 18.

- Resultat ved seneste valg: 21 mandater (5,72 procent af stemmerne).

Folkpartiet Liberalerna:

- Partileder: Jan Björklund, 56 år, tidligere undervisningsminister.

- Hvem peger partiet på som statsminister: Ulf Kristersson.

- Partiets mærkesager: Flytte folkeskolen fra kommunerne til staten, mere EU-samarbejde, svensk indmelding i Nato og lavere skat på arbejde.

- Resultat ved seneste valg: 19 mandater (5,42 procent af stemmerne).

Kristdemokraterna:

- Partileder: Ebba Busch Thor, 31 år, partileder siden 2015 og ikke medlem af Riksdagen.

- Hvem peger partiet på som statsminister: Ulf Kristersson.

- Partiets mærkesager: Ansættelse af 10.000 nye politibetjente, højere straffe for seksuelle forbrydelser og overførsel af sygehusvæsnet fra regioner til staten.

- Resultat ved seneste valg: 16 mandater (4,57 procent af stemmerne).

Kilder: Partiernes hjemmesiden og Riksdagens hjemmeside.

/ritzau/