FAKTA: IMF blev sat i verden for at forebygge valutakriser

Den Internationale Valutafond har siden 1940'erne arbejdet på at sikre stabilitet i den globale økonomi.

Den Internationale Valutafond (IMF) opjusterede tirsdag en prognose for den globale økonomi, og verdensøkonomien tegner bedre end forventet.

Det var cheføkonom i IMF Gita Gopinath, der fremlagde den nye prognose i Washington.

Her kan du blive klogere på valutafonden:

* IMF blev oprettet i 1947. Der er næsten 190 medlemslande, og valutafonden har cirka 2500 ansatte.

* Det er en finansiel institution med hovedkvarter i Washington D.C.

* Sammen med Verdensbanken blev IMF etableret efter Anden Verdenskrig.

* Formålet var at stabilisere den globale økonomi og fremme økonomisk samarbejde.

* IMF's oprindelige opgaver var at forhindre den ustabilitet i valutakurser, som i 1920'erne og 1930'erne var med til at hæmme international samhandel.

* Men den skulle også gribe ind i forbindelse med finanskriser med lån til medlemslande.

* Analyser af medlemslandenes økonomier har også været en af IMF's væsentlige opgaver.

* Desuden har valutafonden spillet en stor rolle i genopretningen af eurolandes økonomier efter finanskrisen.

* Kristalina Georgievafra Bulgarien har været direktør siden 2019.

Kilder: BBC, IMF, Den Store Danske.

/ritzau/