FAKTA: Vulkaner udspyr støv og skoldhed lava

Et vulkanudbrud opstår, når magma presser så meget på, at den bryder op igennem overfladen og spys ud.

Askeskyer fra vulkaner kan bevæge sig op til 40 kilometer op i luften. Her er det den islandske vulkan Grimsvötn i maj 2011.
Askeskyer fra vulkaner kan bevæge sig op til 40 kilometer op i luften. Her er det den islandske vulkan Grimsvötn i maj 2011. Foto: Jon Gustafsson/Ritzau Scanpix.

I Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo) er vulkanen Nyiragongo gået i udbrud.

Læs her, hvordan et vulkanudbrud opstår:

* Et vulkanudbrud opstår, når materiale fra Jordens indre - en flydende stenart, der kaldes magma - bliver tilstrækkeligt let og presser så meget på, at den bryder op igennem overfladen og spys ud fra en vulkan.

* Når magmaen er ude af vulkanen, kaldes den lava.

* Ved vulkanudbrud dannes skyer af vulkansk støv, aske og gas. Askeskyerne kan bevæge sig op til 40 kilometer op i luften.

* Jordens indre er omkring 6000-7000 grader varmt, og denne varme er medvirkende til den aktivitet, som findes i vulkaner.

Kilde: Experimentarium

/ritzau/