Falske nyheder går rent ind – hvis vi kan huske dem

De færreste kan huske gårsdagens nyheder. Nyhedsstrømmen er blevet så massiv, at det ikke længere opleves som vigtigt at følge med, siger medieforsker

Nyheder går i dag ind ad det ene øre og ud ad det andet. Nyhedsstrømmen er blevet så massiv, at folk kan få nyheder – eller noget, der ligner – overalt, og det er ikke længere de samme 10 hovedhistorier, der bliver diskuteret folk og folk imellem.
Nyheder går i dag ind ad det ene øre og ud ad det andet. Nyhedsstrømmen er blevet så massiv, at folk kan få nyheder – eller noget, der ligner – overalt, og det er ikke længere de samme 10 hovedhistorier, der bliver diskuteret folk og folk imellem. Foto: AP Photo/Manu Fernandez.

Løse rygter, halve sandheder og hele løgne udgør en stigende del af den daglige malstrøm af nyheder. Og der er stor risiko for, at vi tror på dem.

Det viser en ny meningsmåling fra det amerikanske analyseinsitut Ipsos, som har undersøgt, hvilket indtryk 11 forskellige nyheder – seks sande, fem falske – har gjort på 3015 voksne amerikanere. Konklusionen er, at i omkring 75 procent af tilfældene tror folk, at de falske nyheder er korrekte.

”Resultatet viser et billede af nyhedsforbrugere, som kun i ringe grad er i stand til at gennemskue de overskrifter, der hyppigt møder dem på de sociale medier, løsrevet fra deres sammenhæng,” skriver medieredaktør Craig Silverman fra nyhedssiden BuzzFeed, der har bestilt målingen hos Ipsos.

En af de falske nyheder, som mange af de interviewede amerikanere havde opfattet som sand, er historien om, at FBI’s direktør James Comey havde sat en valgplakat for Donald Trump i sin græsplæne. 81 procent af de adspurgte troede, at det var korrekt.

I den forbindelse er det en ringe trøst, at kun 10 procent af de interviewede overhovedet kunne huske, at de havde hørt om historien. Eller at Ipsos’ måling i det hele taget viste, at kun omkring 20 procent af interviewpersonerne kunne huske nogle af de 11 nyheder, de blev præsenteret for.

Tværtimod vidner det om, at mange mennesker har meldt sig helt ud af den borgerlige offentlighed, hvor det var en naturlig del af ens selvforståelse som samfundsborger at holde sig orienteret om de væsentligste nyheder, siger Anker Brink Lund, dr.phil. og professor i medieledelse ved CBS, Handelshøjskolen i København.

”Nyheder går i dag ind ad det ene øre og ud ad det andet. Nyhedsstrømmen er blevet så massiv, at folk kan få nyheder – eller noget, der ligner – overalt, og det er ikke længere de samme 10 hovedhistorier, der bliver diskuteret folk og folk imellem. Tidligere skammede man sig, hvis man ikke fulgte med, men i dag føler man sig ikke forpligtet til at læse avis eller se nyhederne, når det alligevel ikke er det samme, vi taler om,” siger han.

Anker Brink Lund har siden 1999 været med til at undersøge danskernes erindring om nyheder, og forskningen viser et markant fald i antallet af personer, der er i stand til at nævne betydningsfulde nyheder fra det seneste døgn.

I 1999 kunne over halvdelen af de adspurgte nævne to eller flere nyheder. I 2008 gjaldt det kun for en fjerdedel.

”Mange føler ikke, at dagens nyheder er relevante, og de opsøger primært de kilder og medier, som bekræfter deres egne synspunkter. De fleste mennesker bryder sig ikke om at få brudt deres verdensbillede og blive udfordret på deres overbevisninger,” siger han.

International forskning tyder på, at tiden mellem Anden Verdenskrig og Berlinmurens fald ender som en parentes i pressehistorien. At den fælles interesse i at søge faktabaseret oplysning og viden er på retur igen efter den kolde krigs endeligt.

”Efter krigen og al dens gru var også den brede befolkning optaget af at være velorienteret. De fleste følte sig forpligtede til at følge med lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Men med Murens fald blev dagens nyheder opfattet som mindre relevante, fordi vores samfundsmodel havde sejret, og vi kunne give hinanden lov til at slappe af og lade være med at følge med i alle de forvirrende data,” siger Anker Brink Lund.

Den amerikanske Ipsos-undersøgelse viser også, at det særligt er personer, der bruger Facebook som deres væsentligste kilde til nyheder, der bliver bondefanget af falske nyheder. De mente i 83 procent af tilfældene, at de falske historier var korrekte. Til sammenligning er personer, der betragter Facebook som en ”mindre væsentlig kilde” til nyheder, lidt mere skeptiske. De mente i 76 procent af tilfældene, at de falske historier var korrekte. Endelig mente personer, der meget sjældent eller aldrig bruger Facebook til at skaffe sig nyheder, i 64 procent af tilfældene, at de falske historier var sande. Ipsos understreger dog, at der er tale om små grupperinger og derfor statistisk set usikre tal.

”Vi har meget viden til gode om dette emne, men det er oplagt, at især Facebook har brug for at tage de falske nyheder meget mere alvorligt i fremtiden,” siger Brendan Nyhan, professor i statskundskab ved Dartmouth universitet, USA, til BuzzFeed.