De sociale medier er fyldt med coronarelaterede nyheder i disse uger, hvor mange mennesker forsøger at følge bedst muligt med i pandemiens udvikling. Gode råd, de seneste sygdomstal og formaninger om, hvad du må og ikke må gøre i en smittetid, deles vidt og bredt på Facebook og Twitter. Problemet er bare, at det langtfra er alle oplysninger, du kan stole på.
Midt i coronakrisen forsøger slette folk med slette hensigter nemlig at udnytte ”de særligt gunstige vækstbetingelser for desinformation og frygt”, der eksisterer i en krisetid, fortæller Flemming Splidsboel, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, og ekspert i desinformation:
”Mange mennesker er i øjeblikket usikre og nervøse, og derfor efterspørger vi hele tiden ny information. Men vores behov for at finde svar og skabe mening i en svær tid betyder også, at både myndigheder og traditionelle medier ikke altid kan følge med behovet. Og så tyer mange til informationer og nyheder andre steder fra – uden nødvendigvis at forholde sig kritisk til indholdet og afsenderen. Samtidig er en pandemi en kompliceret størrelse, og det er de færreste, der har forudsætningerne til at vurdere, hvilke informationer der er troværdige,” fortæller seniorforskeren.
Han understreger, at særligt én gruppe er særligt udsat, hvad angår falsk information:
”Der er ikke nogen tvivl om, at mange ældre borgere, som jo ikke er opflasket med internet og sociale medier, skal være ekstra opmærksomme lige nu. Forskningen viser, at netop den gruppe meget aktivt videreformidler ting på eksempelvis Facebook, og fordi den her pandemi samtidig placerer dem i risikogruppen, og mange derfor er ekstra modtagelige for ny information, skal man være særligt påpasselig. De råd, de får, kan simpelthen være helbredsmæssigt afgørende.”
Ifølge Flemming Splidsboel foregår desinformationen på flere niveauer – og med forskellige kategorier af afsendere og formål:
En del af de falske historier udbredes af dem, som lever af at tiltrække opmærksomhed til deres hjemmesider, og som derfor har en interesse i at fabrikere lidt for gode historier, for eksempel om en kur, som deles på sociale medier og genererer besøg og potentielt reklameindtægter hos dem selv.
Dernæst er der ”de digtale hærværksmagere”, som ønsker at skabe mest mulig ravage i både den virtuelle og den virkelige verden. For eksempel ved at sprede usande rygter om udgangsforbud og derigennem skabe panik.
Det sidste, og ifølge Flemming Splidsboel ”noget mere alvorlige niveau”, er statslige aktører, som bedriver stormagtspolitik gennem desinformation. Det kan være en stat, der bruger falske historier til at svække tilliden til myndighederne i et andet land. Men det kan også desinformation rettet mod egne indbyggere, hvor coronavirussen for eksempel italesættes som fremmede magters værk, og hvor falske historier er et middel til at sikre opbakning til det pågældende styre.
At falske nyheder og forkert information om covid-19 er et alvorligt problem både internationalt og i Danmark, blev der i den forgangne uge sat en tyk streg under.
Verdenssundhedsorganisationen, WHO, advarede offentligt imod ”ondsindede og vildledende” misinformation, og ifølge en ny, intern EU-rapport, som nyhedsbureauerne AFP og Reuters har refereret, deler tusindvis af profiler på sociale medier med forbindelser til den russiske regering i øjeblikket falske nyheder om corona.
”Pro-Kreml-medier har været fremtrædende i spredningen af desinformation om coronavirussen. Målet er at forværre den offentlige sundhedskrise i lande i Vesten, især ved at undergrave tilliden til de nationale sundhedssystemer,” hedder det i rapporten.
I torsdags måtte udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) så mane et rygte om, at der var konstateret coronavius på dansk asylcentre, i jorden, og samme dag opfordrede Lægemiddelstyrelsen til at holde igen med at dele nyheder om coronabehandling:
”Jeg vil gerne rette en appel til både borgere, som deler nyheder på de sociale medier, og til medierne om, at man lige synker mundvandet en ekstra gang for at se, om der nu også er hold i den historie, man står med,” lød det ifølge Ritzau fra styrelsesdirektør Thomas Senderovitz.
Et af de steder, hvor både troværdige og utroværdige coronahistorier i disse uger deles flittigt, er Facebook. Ifølge Politiken barsler platformen netop nu med initiativer, der skal sikre, at brugerne præsenteres for korrekt viden om virussen, men afviser samtidig at fjerne eksempelvis forkerte og mindre farlige sundhedsråd:
”Det grundlæggende princip her er, at vi giver dig mulighed for at skrive ting, der er forkerte, hvis de ikke udgør en risiko for personskade,” lød det ifølge Facebook-direktør Mark Zuckerberg.
Fordi vi aldrig bliver helt fri for falske historier og forkert information, heller ikke i en krisetid, er det en god idé at være lidt mere kritisk, end man normalt har lyst til, når man åbner sin computer. Sådan lyder i hvert fald opfordringen fra Lars Damgaard Nielsen, ekspert i digitale medier med en fortid hos DR og Folkekirkens Nødhjælp:
”Man er desværre nødt til at møde verden med lidt mere skepsis lige nu. Men det er svært, for vi vil gerne tro på det bedste i hinanden, og det er ikke rart at være evig mistroisk. I denne tid er det dog nok en god idé, hvis man ikke vil tages ved næsen,” siger han og bakkes op af seniorforsker Flemming Splidsboel:
”Alle – fra gymnasieelever til medlemmer af Ældre Sagen – skal være ekstremt opmærksomme på, hvorfra man henter sin viden. Der er som aldrig før behov for kuraterede, redigerede og troværdige steder at hente sine oplysninger fra, og måske er denne krise en god mulighed for at genoverveje sit medieforbrug,” siger han og understreger med et glimt i øjet, at såfremt man vil være på den helt sikre side, hvad angår den falske information, er der kun et at gøre:
”Vask først dine hænder. Sprit derefter dine hænder af. Sæt dig til sidst på dine hænder, så du ikke bidrager til at sprede desinformation.”