Der er blå himmel og håb over bydelen Mátyásföld i udkanten af den ungarske hovedstad, Budapest. En park foran det gamle gymnasium danner rammen om et velbesøgt vælgermøde, og manden, der skal på scenen, symboliserer håbet for de fremmødte.
”Det er nu eller aldrig,” siger en ung mand i lyseblå skjorte.
Efter 12 år ved magten bliver Ungarns premierminister, Viktor Orbán, for første gang udfordret af en samlet opposition, når der er parlamentsvalg på søndag. I spidsen står politikeren Péter Márki-Zay, og det er ham, forstadsbeboerne er troppet op for at møde i dag.
Den 49-årige Márki-Zay var egentlig slet ikke tippet til at komme i nærheden af posten som oppositionsleder. Men med snu forhandlingstaktik og trumpsk retorik i form af simple slogans stjal han nogle klassiske greb fra Orbáns egen skuffe og overhalede alle de andre kandidater indenom. Nu leder han en broget opposition bestående af fem rød-grønne venstrefløjspartier og det højrenationale Jobbik.
Men hvad er det for en politiker, som skal forsøge at tegne Ungarns fremtid? Den konservative katolik Márki-Zay er efter sigende mere religiøs end Orbán. Han har flere børn – syv af slagsen, Orbán har fem. Og så vil han holde selskabsskatten lav, grænsen lukket og økonomien åben, også for de omstridte kinesiske investeringer. Alt sammen ligesom Orbán og hans Fidesz-parti.
”Forskellen på mig og ham er, at jeg ikke er korrupt,” hævder Péter Márki-Zay på vælgermødet i Mátyásföld.
Og så er der erfaringen. For mens Orbán har siddet i parlamentet siden 1990 og været premierminister i halvdelen af den periode, indledte Márki-Zay først sin politiske karriere for fire år siden, da han overraskende vandt borgmesterposten i hjembyen Hódmezővásárhely, en mangeårig Fidesz-højborg 180 kilometer sydøst for hovedstaden. Den uerfarne politiker var gået til valg på at kalde sig selv for ”en skuffet Fidesz-vælger”, der ønsker at trække Ungarn tilbage mod Europa og Vesten.
Jesus var også ret venstreorienteret
Dengang fik Márki-Zay alle kommunens oppositionspartier til at stå bag ham i stedet for at opstille hver deres kandidat. En tilgang, som har skabt ny optimisme for den del af Ungarn, der gerne vil af med Viktor Orbán.
Kunststykket blev gentaget ved kommunalvalget i 2019, hvor det lykkedes oppositionen at vriste en række borgmesterposter fra Fidesz, heriblandt i Budapest. Lige siden har partierne stået skulder ved skulder i erkendelse af, at denne strategi er den mindst ringe, hvis man vil besejre Orbán i det nuværende valgsystem, hvor større partier som Fidesz tilgodeses, hvorimod en fragmenteret opposition bestående af små og mellemstore partier vil have svære vilkår.
Skræmmekampagne om bommerter
I valgkampen har Péter Márki-Zay dog flere gange dummet sig. Han fik kaldt regeringsvenlige journalister for ”mentalt handicappede”, hvilket han måtte undskylde for. Og han blev citeret for at have sagt, at ”kommunister og fascister” er repræsenteret i hans egen brogede opposition. Bagefter måtte han præcisere, at han i virkeligheden havde ment i regeringspartiet Fidesz. Men skaden var sket, og regeringens massive PR-apparat har siden da kørt for fuldt tryk med angreb i tv-reklamer og plakater i det offentlige rum.
En af skræmmekampagnerne illustrerer den socialistiske eks-premierminister Ferenc Gyurcsány som den onde Dr. Evil fra Austin Powers-filmene, mens Márki-Zay er portrætteret som klonen Mini-Me.
”Der er ikke lige muligheder for at komme til orde som politiker i Ungarn,” argumenterer Péter Márki-Zay og begrunder det blandt andet med den taletid, som henholdsvis opposition og regering får i statsmedierne.
Forud for hvert parlamentsvalg tildeles alle partier fem minutters taletid på den statsstøttede tv-station M1, hvorimod regeringspartiet Fidesz dagligt bliver hørt.
”Det er virkelig svært at vinde under disse omstændigheder, når folks hjerter hele tiden bliver forgiftet af Orbáns løgne bortset fra fem minutter hvert fjerde år,” som Márki-Zay udtrykker det i et interview med Kristeligt Dagblad efter vælgermødet.
Det er Márki-Zays egen kone, der er hans kampagneleder, mens børnene hjælper med at lave indholdet til hans sociale medier. Faktisk har beslutningen om at gå ind i noget så barsk som ungarsk politik en del at gøre med hans børn – og deres fremtid.
”Mine børn forstod ikke, hvad jeg ville i ungarsk politik,” fortæller han.
”Jeg svarede min dengang otteårige søn, at det er som at have en ballademager i klasseværelset. Et stort barn, der plager og sårer de andre elever, tager deres snacks, og de bliver meget bange for ham. De er rædselsslagne, for hvis én af dem rejser sig, vil den onde knægt slå, latterliggøre og ydmyge dem. De, der havde forsøgt det, var faldet på rad og række,” gengiver Péter Márki-Zay.
Men som familiefar besluttede han sig for at stille sig frem og sige, at grænsen er nået. Viktor Orbáns Ungarn skal ikke tilhøre fremtiden, mener han.
”Det må være slut med at leve i et uretfærdigt samfund. Det kan ikke længere accepteres, at én person plager en hel klasse. Jeg kan fejle, som mange andre gjorde før mig. Men det kan også være, at alle de andre børn i klassen vil stille sig op ved siden af mig, og at vi i fællesskab kan forvirre denne store, onde knægt. Hvis vi arbejder sammen, er vi stærke nok,” siger Márki-Zay.
Intet kristent ved korruption
Ligesom han formåede i provinsbyen Hódmezővásárhely, håber Márki-Zay og resten af oppositionen at appellere til desillusionerede, kristne Fidesz-vælgere fra de ungarske landdistrikter, som ikke bryder sig om at stemme på venstrefløjen. Márki-Zays konservatisme og kristne tro – han er praktiserende katolik – risikerer dog samtidig at få visse progressive vælgere til at vende ham ryggen. Derfor forsøger han på vælgermødet at fastholde netop denne gruppe:
”Jesus var også ret venstreorienteret,” lyder det fra premierministerkandidaten.
Den formulering har han brugt ved flere lejligheder, og i regeringsmedierne er rationalet, at når Márki-Zay kalder Jesus for venstreorienteret, så må han også selv være det.
Kønsideologi har fyldt meget i ungarsk politik de senere år, og på valgdagen har Orbán planlagt en folkeafstemning, der skal mobilisere kernevælgerne, som typisk er modstandere af eksempelvis lqbtq-undervisning i skolerne. Regeringen har bandlyst materiale af homoseksuel karakter for børn og unge under 18 år, som nu skal blåstemples ved folkeafstemningen. Omvendt har Márki-Zay på et pressemøde antydet, at Viktor Orbáns søn skulle være homoseksuel. Resten af oppositionspartierne nægtede at bakke påstanden op.
På spørgsmålet om, hvorvidt den katolske Márki-Zay selv er tilhænger af eksempelvis homoseksuelle ægteskaber, svarer han kortfattet:
”Jeg kan godt støtte det som statsmand, hvilket adskiller sig fra mit personlige syn på sagen i en katolsk kontekst.”
Han forsøger at komme hurtigt videre fra spørgsmålet ved at tale om Viktor Orbán i stedet:
”Der er i hvert fald intet kristent ved korruption,” siger Márki-Zay og opremser en række korruptionssager med tråde til regeringen.
Alle venter på fortalelsen
Til vælgermødet i Mátyásföld er der foruden de godt 500 fremmødte tilhængere også en skare af journalister og almindelige ungarere med tydelig loyalitet over for Orbán-regeringen.
”I er alle sammen kommunister,” råber en ældre kvinde i rød vindjakke under Márki-Zays tale til folkemængden.
En muskuløs mand i hvid skjorte og solbriller stemmer i:
”Ja, I vil bare sværte Ungarn til med migranter, ligesom resten af EU."
Det er set ved tidligere vælgermøder i valgkampen, at Fidesz-vælgere råber op for at fremprovokere en reaktion fra den åbenmundede Márki-Zay. De regeringsvenlige journalister filmer det hele, hvis nu fortalelsen skulle opstå, hvilket som nævnt allerede er sket nogle gange.
Et af de andre partier i oppositionen hedder Momentum, og partileder Anna Donáth fortæller, at hun i de sidste dage frem mod valget krydser fingre for, at hendes premierministerkandidat ikke ryger i fedtefadet.
”Vi kan aldrig føle os sikre på, hvad han vil sige, når han giver et interview eller holder en tale. Der er så kort fra hans hjerte til hans mund. Det kan være farligt, men det er også en fordel, for det er ikke kun forvirrende for oppositionen og vores vælgere – det er også forvirrende for Fidesz,” mener Anna Donáth.
Ifølge den uafhængige politiske analytiker Gábor Török var ingen i Ungarn forberedte på Péter Márki-Zay og hans usædvanlige tilgang til politik. Analytikeren spår ham ikke store chancer for at vinde magten fra Orbán.
”For os analytikere er Márki-Zay en dark horse. Han er umulig at forudsige,” siger Gábor Török.
Er Orbán Ungarns Putin?
I valgkampens slutspurt er det krigen i nabolandet Ukraine og Viktor Orbáns årelange venskab med den russiske præsident, Vladimir Putin, der for alvor har trukket fronterne op. I et interview med YouTube-kanalen Partizán udtalte Márki-Zay, at han vil støtte Nato i enhver beslutning over for Rusland.
”Hvis Nato vælger det, så indebærer det også at sende soldater, ja, men det er ikke aktuelt,” sagde han.
I regeringsmedierne og siden af Orbán selv blev den bemærkning fortolket sådan, at venstrefløjen vil sende ungarske soldater i krig, så snart de kommer til magten.
”Hvis man vil have fred, skal man stemme på Fidesz,” lyder nu Orbáns valgslogan.
I mellemtiden har Márki-Zay måttet bruge tid og kræfter på at afvise, at hans regering agter at sende ungarere ud på slagmarken. På vælgermødet i Mátyásföld fokuserer han sin tale på, at ungarerne snarere skal vælge mellem øst eller vest.
”Viktor Orbán er Ungarns Putin. Skridt for skridt har han fulgt Putins politiske drejebog, og valget er klart: Skal vi tilhøre Vesten eller Putins Rusland? Orbán er nok den eneste i Europa, som ikke kan beslutte sig for, hvem man skal støtte – morderen eller ofrene,” lyder det fra oppositionslederen.
I meningsmålingerne ser krigen imidlertid ikke ud til at have rykket ved blokkene. Fidesz er stadig i førertrøjen med få procentpoint, og Orbán er favorit til at fortsætte på posten. Spørgsmålet er, om Péter Márki-Zay selv tror på overraskelsen. Han er i hvert fald optimistisk:
”Jeg har aldrig vundet en meningsmåling, men jeg har heller aldrig tabt et valg,” som han formulerer det.
”Hvis alle de mennesker, som er her, kan overbevise nogle flere, så kan vi absolut godt vinde,” siger han og citerer så Shakespeare:
”At være eller ikke at være et demokrati, det er spørgsmålet på søndag.”