Familielov glæder islamistiske feminister

Marokko har med sin reform af familieloven valgt en vej, som andre muslimske lande meget vel kan tænkes at følge: større ligestilling og flere rettigheder til kvinderne, men inden for rammerne af islam

Kvinder på gaden i Rabat. Marokkanernes syn på kvinders rettigheder har ændret sig de senere år i retning af, at kvinden oftere ses som en selvstændig aktør.--
Kvinder på gaden i Rabat. Marokkanernes syn på kvinders rettigheder har ændret sig de senere år i retning af, at kvinden oftere ses som en selvstændig aktør.--. Foto: Abdelhak SennaAFP.

"Marokkanerne har tradition for at følge den gyldne middelvej, også når det gælder religion. Jeg synes, at vores familielovgivning er et godt eksempel på det. Det er stadig islam, der udgør rammen, men vi har bevæget os langt i retning af ligestilling."

Houda Zekri er marokkansk jurist med speciale i familielovgivningen, og så er hun stolt af at være marokkaner. For ifølge hende anviser Marokko et eksempel på en måde at balancere mellem tradition og modernitet, islam og vestlig indflydelse på, som kan inspirere andre muslimske lande. Hun håber, at den reform af den marokkanske familielovgivning, som blev gennemført for seks år siden, kan danne model for andre mellemøstlige og muslimsk dominerede lande.

"De kvindeorganisationer, jeg har kontakt med, får ofte henvendelser fra islamiske feminister fra andre lande, som vil vide mere om vores familielovgivning. De håber, at de kan bruge den marokkanske model til at lave reformer i deres egne lande, og jeg tror på, at det er vejen frem," siger hun.

Reformen af den marokkanske familielovgivning, den såkaldte moudawana, blev gennemført inden for rammerne af islam – og med opbakning fra Marokkos konge, Mohammed VI, og netop denne kombination var ifølge eksperter i marokkansk historie og samfundsliv en forudsætning for, at den vandt opbakning.

Den marokkanske konge hævder at være direkte efterkommer af profeten Muhammed og smykker sig med titlen Amir al-Muminin, "de troendes hærfører". Han er den øverste islamiske autoritet i Marokko, hvilket er helt afgørende i et land, hvor 99 procent af befolkningen er muslimer, og langt størstedelen af disse er praktiserende. Netop derfor var kongens blåstempling af loven afgørende for dens gennemførelse, forklarer Houda Zekri:

"Meget lidt i Marokko kan lade sig gøre uden at tage islam i ed. Stort set ingen kvinder ønsker at blive skilt, medmindre de kan gøre det på en måde, der lever op til islams forskrifter. Selv personer, der ellers ikke går op i religion, bekymrer sig om det, når det handler om familielivet. På det område er de fleste bange for at handle i strid med islam, og derfor var det altafgørende, at familielovgivningen blev blåstemplet som islamisk korrekt. Det gav den enorm legitimitet."

Da reformforslaget blev lanceret første gang i 1999, mødte det stærk modstand fra flere af landets islamistiske grupper, og kongen gjorde derfor meget ud af at understrege, at reformen var udarbejdet i overensstemmelse med islamisk tradition. Det fik flere af de argeste modstandere til at ændre holdning, og nu er der bred opbakning til loven blandt islamiske feminister. Det fortæller Assiya, der er leder af en mindre, islamisk kvindeorganisation: "Moudawana?en er en familielov, ikke en kvindelov. Den definerer rettigheder og pligter for mænd, kvinder og børn og har til formål at beskytte familien, og det er afgørende for os," siger hun.

Hun understreger, at hun ikke ønsker andre rettigheder end dem, islam tildeler hende. "I Koranen har Gud givet os et sæt leveregler, jeg ønsker at følge. Gud ved bedst, så jeg må også underlægge mig regler, jeg ikke nødvendigvis forstår meningen med, eller som jeg af egoistiske grunde ikke bryder mig om," siger hun.

Sekulære feminister er generelt kritiske over for familielovens regler om arveret og polygami. En kvinde kan fortsat kun arve halvt så meget som en mand, og det er stadig muligt – omend besværligt – at indgå polygame ægteskaber. For Assiya er det imidlertid islamisk arvesølv, som ikke bør opgives.

"Som kvinde må jeg acceptere visse begrænsninger. Men islam giver mig også frihed, og vigtigst af alt beskytter islam familien," siger hun.

Ifølge antropolog og samfundsforsker Julie Pruzan-Jørgensen, der har skrevet ph.d.-afhandling om processen bag reformen af den marokkanske familielovgivning, er netop arveret et meget følsomt område. Hun anser det ikke for sandsynligt, at der inden for den nærmeste fremtid vil komme ændringer af loven på det punkt:

"Når det handler om arv, er Koranen meget klar i sin ordlyd, så det er svært at se for sig, at der kan indføres fuld ligestilling i arveretten, så længe det skal foregå inden for rammerne af sharia, og det er realiteten i Marokko og mange andre muslimske lande," siger hun.

Pruzan-Jørgensen er tilknyttet Dansk Institut for Internationale Studier, hvor hun er i gang med et større forskningsprojekt om islamisk feminisme i Mellemøsten. Blandt andet på baggrund heraf vurderer hun, at flere muslimske lande kan tænkes at gå samme vej som Marokko, når det gælder reformer af familielovgivningen:

"Vi kan ikke forvente, at landene i Mellemøsten får samme type ligestilling som i Danmark, hverken juridisk eller i praksis. De muslimske mellemøstlige samfund er dybt præget af en anden måde at tænke køn, ligestilling, individ, familie og frihed på, og religionen er stadig central for befolkningens selvforståelse og holdninger til de her spørgsmål. De sekulære kvindeorganisationer har kun ringe gennemslagskraft i den brede befolkning. Så den marokkanske løsning – en familielov baseret på islam, men med inddragelse af nye fortolkninger – kan meget vel blive vejen frem," siger hun.

Den islamiske feminisme, som kan bane vej for sådan en reform af lovgivningen, er nemlig ifølge Pruzan-Jørgensen i vækst i flere mellemøstlige lande, og de islamiske feminister er meget interesserede i de marokkanske erfaringer, understreger hun. Samtidig påpeger hun dog, at der ligger et stort arbejde forude for feministerne i de enkelte lande:

"De marokkanske erfaringer kan inspirere, men reformerne skal tilpasses lokale forhold og de forskellige islamiske retsskoler. Desuden er de islamiske feminister oppe mod stærke konservative kræfter. Så spørgsmålet er, om de får succes med deres forehavende – om de bliver fremtidens reformatorer eller bliver dømt ude som kættere," siger hun.

LÆS OGSÅ: "Det er et godt tegn, at flere søger hjælp"
udland@k.dk