Familier til fængslede soldater: Vi vil kæmpe for dem overalt og hele tiden

Skæbnen er fortsat uvis for soldaterne fra den omdiskuterede Azov-bataljon, som blev taget til fange af russiske styrker efter slaget i Mariupol. Men deres familier kæmper for at få dem befriet

“Når jeg hører fra min bror igen, vil jeg spørge ham, hvordan han har det. Og jeg vil kunne høre på hans stemme, om han taler sandt,” siger Sandra Krotevych, storesøster til den første næstkommanderende i Azovstal-regimentet, Bohdan Krotevych, som blev tilfangetaget af russerne.
“Når jeg hører fra min bror igen, vil jeg spørge ham, hvordan han har det. Og jeg vil kunne høre på hans stemme, om han taler sandt,” siger Sandra Krotevych, storesøster til den første næstkommanderende i Azovstal-regimentet, Bohdan Krotevych, som blev tilfangetaget af russerne. . Foto: Tobias Stern Johansen.

Hyldet som helte i Ukraine, udskældt af Ruslands præsident, Vladimir Putin, som en bande nynazister. En måned efter kampene på stålværket i Mariupol i det sydlige Ukraine hersker der stadig uvished om skæbnen for de hundredvis af ukrainske Azov-soldater, der blev taget til fange af russiske styrker efter den månedlange belejring. Russiske kilder rapporterede i begyndelsen af juni, at mere end 1000 soldater fra Azov-bataljonen var blevet overført til Rusland til ukendte steder med henblik på efterforskning.

"Men hvor de er, hvad der sker med dem, og i hvilken tilstand de er, ved vi ikke," siger den 33-årige Sandra Krotevych, søster til den første næstkommanderende i Azovstal-regimentet, 29-årige Bohdan Krotevych, da Kristeligt Dagblad møder hende i den ukrainske hovedstad, Kyiv.

“Det er hårdt at være storesøster og ikke vide, hvordan man hjælper sin lillebror.”

Tirsdag forlød det dog, at en række af soldaterne tilbageholdes på ukrainsk territorium i byen Olenivka, der kontrolleres af den russisk-støttede og selvudråbte Folkerepublikken Donetsk (DNR), mens fanger, der har større politisk værdi for Rusland, såsom kommandanter fra Azovregimentet, tilbageholdes i Moskvas Lefortovo-fængsel,  hvor de angiveligt er under efterforskning. Det skriver Meduza, et uafhængigt internet-nyhedsmedie med base i Letland. 

Regeringen i Kyiv søger at få udleveret alle soldaterne i en fangeudveksling med Moskva, men nogle russiske politikere ønsker, at flere af soldaterne stilles for retten, skriver nyhedsbureauet Reuters. Russiske embedsmænd og den selvudråbte DNR-leder Denis Pusjilin har endog talt om dødsstraf.

I spidsen for indsatsen for at få soldaterne løsladt står Association of Azovstal Defenders' Families, en organisation bestående af flere end 300 familier til de tilfangetagne soldater, og som håber at kunne påvirke verdens ledere til at lægge pres på Putin for at få ham til at acceptere en fangeudveksling, skriver Meduza.

“Vi vil kæmpe for dem overalt og hele tiden,” siger Sandra Krotevych.

“Men jeg er fast i troen på, at vi vil få dem alle befriet. Og når jeg hører fra min bror igen, vil jeg spørge ham, hvordan han har det. Og jeg vil kunne høre på hans stemme, om han taler sandt, når han siger, at han er ok,” siger hun.

Hovedformålet med den ukrainske modstand i Mariupol var at holde de russiske tropper beskæftiget, så de ikke kunne overføres til hovedslaget om Donbass længere mod øst, har militæreksperter sagt her i avisen

Det er Azov-soldaternes fortjeneste, at vi kan sidde i Kyiv i fred og ro og tale sammen, mener Sandra Krotevych. Krigen synes da også langt væk her. Efter måneder i højeste alarmberedskab har hovedstaden hengivet sig til sommervarmen, og folk sludrer på de genåbnede fortovscafeer og pladser.

“Når vi stort set kan leve i fred, skyldes det, at russerne i en stor del af krigen så Azov-soldaterne i Mariupol som deres hovedmål. Takket være deres modstand vandt Ukraine tid til at reorganisere sig og beskytte sig. Havde de ikke været så modige og professionelle, ville andre ukrainske byer måske været faldet,” siger hun.

Når Putin var så forhippet på at nedkæmpe Azov-bataljonen, skyldes det, at den frivillige infanteri-militærenhed, som blev dannet i 2014 og siden er blevet indlemmet i den ukrainske hær, er kendt for at pleje højreekstremistisk tankegods. Det amerikanske Stanford Center for International Security and Cooperation, der overvåger militante bevægelser, har beskrevet Azov som "en højreekstremistisk nationalistisk paramilitær organisation". En russisk sejr understøtter dermed Putins påstand om, at Ruslands invasionen i Ukraine blot er en specialoperation, som skal “afvæbne og afnazificere” landet.

Regeringen i Kyiv siger imidlertid, at bataljonen er blevet reformeret væk fra sin radikale oprindelse. En højtstående rådgiver for Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, sagde for nylig til avisen The Times of Israel, at omkring 40 jødiske soldater kæmpede i det belejrede stålværk, og en af dem viste sig i en video med en Davidsstjerne-tatovering på sin hånd. 

Spørger man Sandra Krotevych, om hendes bror og andre Azov-soldater har højreekstremistiske holdninger, bliver det skarpe blik under de tunge øjenlåg, som vidner om søvnunderskud, direkte spiddende. 

“Mennesker med alle mulige forskellige religioner og ideologier og overbevisninger meldte sig frivilligt, da Azov-militsen blev grundlagt. Rusland brugte nogle af disse mennesker i deres krigspropaganda, men Azov er siden blevet en professionel gruppe under hæren, og der er ingen ekstremisme,” mener hun.