Hver eneste dag kommer det britiske forsvarsministerium med opdateringer om, hvad der sker ved fronten i Ukraine.
Det sker ikke som tidligere i fortroligstemplede rapporter, men deles i stedet med rund hånd på blandt andet sociale medier som Twitter.
Alle kan følge med i, hvad der sker ved fronten. Ikke mindst i, hvor de russiske troppekoncentrationer og tab er.
”Konflikten kan på mange måder ses som den første digitale krig, og meget af den digitale viden kommer fra tjenester, der er kommercielt tilgængelige, og ikke nødvendigvis fra traditionelle militære kilder,” forklarede den britiske general Jim Hockenhull under et foredrag i december.
Da den russiske præsident, Vladimir Putin, gav grønt lys for invasionen af Ukraine den 24. februar i fjor, var de russiske styrkers positioner og planer allerede kendt – og ikke mindst bragt ud i et mere offentligt rum.
En kendsgerning, som det amerikanske udenrigspolitiske magasin Foreign Affairs også hæfter sig ved. Ruslands invasion af Ukraine har været "skelsættende i efterretningsverdenen", skriver analytiker Amy Zegart. Hun påpeger, at USA i ugerne op til de første bombardementer offentliggjorde en strøm af oplysninger om russernes bevægelser og planer om fingerede angreb, som skulle bruges til at retfærdiggøre invasionen.
”Strategien med at dele oplysninger var ny. Efterretningstjenester har hidtil været vant til at skjule efterretninger – ikke afsløre dem. Ved at dele sandheden, før de russiske løgne fik fodfæste, var USA i stand til at samle støtte fra allierede og hurtigt koordinere hårdtslående sanktioner,” skriver hun.
Skiftet er også bemærket af seniorforsker Kristian Søby Kristensen, der er leder af center for militære studier på Københavns Universitet.
”Den måde, amerikanere har brugt efterretninger som et forsøg på at påvirke, hvordan russerne ville handle, var en nyskabelse. At man så åbent delte oplysninger med ikke kun allierede, men også med offentligheden, var et udtryk for, at man brugte efterretninger mere offensivt,” forklarer seniorforskeren.
”Vi ser nu, at Ukraine gør det samme i Moldova med budskabet: ’Pas på! Der er et kup på vej.’ Tilsvarende mellem USA og Kina, hvor amerikanerne offentligt siger ’vi ved, hvad I har gang i’, hvilket de så udstiller offentligt,” fremhæver Kristian Søby Kristensen.
Åbne kilder
En anden kilde til efterretninger er blevet sociale medier, hvor folk deler informationer, som bevidst eller uforvarende giver de såkaldte geografiske koordinater for, hvor eksempelvis tropper befinder sig.
Magasinet The Economist beskriver således, hvordan det kan have alvorlige konsekvenser, at menige soldater tager let på at dele billeder på sociale medier. Sådanne billeder indeholder ofte geodata, hvilket gør det muligt at se, præcis hvor de er taget.
”I december lagde en russisk frivillig billeder på VK (en russisksproget pendant til Facebook, red.) af styrker på en golfklub i Sahij, som er en del af den russiskbesatte del af Kherson-provinsen. Hans opdateringer gav den præcise lokation. Efter at de blev ramt af ukrainske missiler, så lagde samme mand nye videoer op, der gav Ukraine et billede af skaderne,” fortæller sikkerhedsforsker Rob Lee fra King's College London Universitet til The Economist.
Brugen af åbne kilder er et velkendt fænomen. Det nye er mængden af information og detaljeringsgraden.
”Megen af den information, som for 20 år siden blev indhentet elektronisk fra satellitter og gammeldags spionfly, er nu offentligt tilgængelig og bliver produceret af ikke kun private kommercielle aktører, men også almindelige borgere,” forklarer Kristian Søby Kristensen.
Nu kan ukrainske borgere i russiskbesatte dele af landet eksempelvis sende geopositioner på kampvogne. Noget, som efterretningstjenester tidligere brugte enorme ressourcer på.
”Man brugte også enorm energi på at tælle flytyper, men nu er billeder fra militære flyvepladser ude i det offentlige rum næsten med det samme. Der er sket en enorm udvikling. Vi har nu i det offentlige rum en viden, som efterretningstjenester tidligere ville give deres højre arm for at få fat i. Folk følger krigen, og de har muligheden for at bidrage til et helt andet offentligt vidensgrundlag,” fortsætter Kristian Søby Kristensen.
Han medgiver, at der også findes civile, som sender information til Rusland.
”Der er bare flere, der støtter Ukraine. Den informationseksplosion, der er sket i løbet af de seneste 20 år, giver ukrainerne information, som de kan bruge direkte på slagmarken. Borgere kan fra deres mobiltelefoner sende informationer, som har umiddelbar militær betydning. Så både militærstrategisk, og hvad vi som offentlighed har som grundlag for vores informationer, har forandret sig,” understreger Kristian Søby Kristensen.