En sort dag for skattelyene og en historisk begivenhed for den nationale suverænitet efter årtier med tøjlesløs globalisering. Så afgørende fremstilles det møde, hvor verdens 20 mest magtfulde industi- og vækstlande skal godkende en ny international aftale om at beskatte de multinationale virksomheder.
G20-gruppen mødes i dag og i morgen i Venedig, og til det sidste er der blevet forhandlet i kulisserne for at få alle med på vognen. Men hvis regeringerne bakker op om aftalen, kan det betyde, at der sættes en stopper for store virksomheders mulighed for – helt legalt – at unddrage sig skat ved at flytte deres indtægter i skattely.
Fremover vil de komme til at betale mindst 15 procent i selskabsskat ét eller andet sted i verden, og det vil trække tæppet væk under skattelyene og i stedet kanalisere flere hundrede milliarder kroner over i statskasserne, lyder det fra både politikere og økonomiske eksperter.
”Vi skal blive enige om en politisk aftale i Venedig, for det er vores ansvar at indføre en retfærdig og effektiv international beskatning,” siger den franske finans- og økonomiminister Bruno Le Maire til nyhedsbureauet Reuters.
Den amerikanske finansminister, Janet Yellen, talte allerede om ”en historisk dag for det økonomiske diplomati”, da en teknisk aftale i sidste uge blev underskrevet af 131 lande under ledelse af de rige landes samarbejdsorganisation OECD som opfølgning på det nylige G7-topmøde. Det er den aftale, som nu skal have det politiske blå stempel i Venedig.
”I årtier har USA deltaget i en selvødelæggende skattekonkurrence om at sænke selskabsskatten. Dette ræs mod bunden er nu et skridt tættere på at blive afblæst,” sagde Janet Yellen ifølge CNN.
Pascal Saint-Amans har ledet arbejdet hen imod sådan en aftale i OECD i adskillige år – uden det store held, indtil Joe Biden flyttede ind i Det Hvide Hus og vakte opsigt ved at stille sig i spidsen for et forslag om en fælles, international minimumsskat for virksomhederne.
”Det er en sejr for multilateralismen på et tidspunkt, hvor man siger, at multilateralismen er i vanskeligheder,” siger han.
”Regeringerne har indset, at globalisering uden regulering er blevet en licens til at unddrage sig skat. Vi har genskabt landenes skattemæssige suverænitet,” tilføjer OECD’s chefforhandler.
Og de store ord er berettiget, mener også Thomas Damsgaard Tørsløv fra den samfundsøkonomiske tænketank Kraka:
”Dette er et nybrud, og der er god grund til at tro, at det kan komme til at virke. I stedet for at beskatte hele profitten dér, hvor den rapporteres, vil man beskatte en del af den, hvor salget finder sted. Det har man ikke villet røre ved i de sidste 100 år.”
”Men det mest effektive værktøj til opgøret med skattely er bunden under selskabsskatten. Det koster penge at placere patenter og overskud i et skattely, og det vil man ikke længere gøre, hvis man alligevel ender med at betale 15 procent i det land, hvor hovedkontoret ligger,” siger Thomas Damsgaard Tørsløv, som sammen med forskere fra Berkeley-universitet i USA har beregnet, at omkring 4000 milliarder kroner hvert år forsvinder i skattelyenes sorte huller.
Det er derfor potentielt store summer, som fremover kan havne i de slunkne statskasser, som er blevet belastet med store coronaudgifter.
”Vores forskning viser, at globale skatteindtægter kunne stige med knap 1300 milliarder kroner. Heraf ville cirka seks milliarder kroner komme til den danske statskasse,” vurderer han.
Men det forudsætter, at regeringerne bliver enige om også at begrænse de aftaler om skattefradrag, som allerede nu gør det muligt at begrænse beskatning.
”Vi har stadig et stort arbejde foran os, for efter den politiske vedtagelse skal rammeaftalen udmøntes i konkrete beslutninger om den præcise skatteprocent og hvilke fradrag, landene vil bevare. Men man er enig om rammen, og derfor kan aftalen ikke falde til jorden,” mener Pascal Saint-Amans.
Irland, Estland og Ungarn har sagt nej til at deltage i OECD’s rammeaftale, fordi de fortsat ønsker at kunne tiltrække virksomheder med en lav selskabsskat. Men det er ikke en forudsætning, at alle er med, understreger Thomas Damsgaard Tørsløv.
”Så længe de største økonomier er med, vil systemet sandsynligvis virke. Selvom skattelyene ikke er med, kan man stadig opfange pengene. For det vil jo være sådan, at det, man ikke betaler det ene sted, skal man betale et andet,” siger han.
Danske virksomheder betaler i forvejen mere end 15 procent i selskabsskat og vil ikke blive berørt af aftalen.
”Til gengæld vil de ikke længere blive udsat i samme grad for konkurrence fra konkurrenter, der er bedre til at undvige skat,” siger Krakas ekspert.