Afrikanere lægger i stigende grad kager, kiks, chokoladebarer, hvidt toastbrød, chips, sodavand og juice i deres indkøbskurve, når de køber ind; alle produkter, der er højt forarbejdede og rige på sukker, fedt og salt. Kombineret med mere stillesiddende arbejde er det med til at gøre stadig flere afrikanere overvægtige og usunde i hastigt tempo.
Det konkluderer den seneste rapport fra Malabo Montpellier-panelet, der består af 17 internationalt anerkendte afrikanske og europæiske forskere i ernæring, udviklingslande og landbrug.
Det er særligt personer fra middelklassen, der bliver overvægtige og fede, fordi de har råd til at købe ind i supermarkederne. Dermed kommer problemet til at vokse, hvis der ikke bliver sat ind, vurderer professor i økonomi Joachim von Braun, en af forfatterne til rapporten og leder af centeret for udviklingsforskning ved Bonn Universitet i Tyskland.
”Afrikas middelklasse er blevet tredoblet i løbet af de seneste 30 år og er den hurtigst voksende i verden. Baseret på den nuværende udvikling anslås det, at den i 2060 vil tælle 1,1 milliard mennesker. Middelklassen har typisk mindre tid og forbruger derfor stadig mere forarbejdet mad af ringere ernæringsmæssig kvalitet,” siger han.
Traditionel afrikansk mad er ofte baseret på ris og stivkogt majsgrød og tilbehør i form af bønner, linser, kogebananer, rodfrugter og billige kødudskæringer, som kræver lang tilberedningstid. Den slags madlavning fravælger middelklassen ifølge Joachim von Braun.
”I det østlige og sydlige Afrika går mellem 70 og 80 procent af de penge, som middelklassen bruger på mad, til at købe forarbejdede madvarer. Det gælder, uanset om de bor inde i byerne eller ude på landet,” siger han.
Udviklingen rammer især middelklassens børn hårdt og har medført skarpe stigninger i overvægt hos børn og livstilssygdomme som type 2-diabetes, fortæller Joachim von Braun.
Men i Sydafrika, der er et af Afrikas mest velstående lande og også på fedmeområdet er et foregangsland, er det langtfra kun indbyggere fra middelklassen, som i dag vejer alt for meget. Det påpeger Shane Norris, leder af Afrikas første officielle forebyggelsescenter for fedme i Johannesburg i Sydafrika.
”I Sydafrika er fedme på ingen måde begrænset til velstående sydafrikanere,” konstaterer han.
42 procent af sydafrikanerne er overvægtige, og Sydafrika er det land i Afrika syd for Sahara, der har det højeste antal overvægtige indbyggere. Landet hører også til blandt de 20 lande i verden, der har den højeste andel af overvægtige.
Hvidt toastbrød, margarine, billig sodavand og juice på alle butikshylder er en af forklaringerne på, at risikoen for overvægt er blevet bredt ud til alle samfundslag. Dertil kommer et stadig voksende antal fastfoodkæder som den amerikanske kæde Kentucky Fried Chicken og sydafrikanske fastfoodkæder som Steers, Wimpy og De- bonairs samt et hav af småhandlende, der kan sælge billige dybstegte kartoffelbåde, samosaer og kylling til dem, der ikke har råd til at frekventere en af de officielle fastfoodkæder.
”Vores forskning viser, at fattige familier indtager store mængder kalorietæt forarbejdet mad. Maden har ofte et lavt ernæringsindhold, men er billig. Det er mad med et højt indhold af forarbejdede kulhydrater og det, vi kalder for ’en vestlig kost’,” siger Shane Norris.
Problemet er især stort i byerne, hvor indbyggerne har svært ved at dyrke deres egne afgrøder, og den billige usunde mad er lige inden for rækkevidde.
I et andet relativt velstående afrikansk land, det vestafrikanske Ghana, er der også kommet markant flere overvægtige i befolkningen de senere år. En undersøgelse foretaget blandt knap 49.000 ghanesere konkluderede i 2016, at 43 procent af de voksne ghanesere er enten overvægtige eller fede. Samtidig er antallet af dødsfald med baggrund i overvægt steget med hele 179 procent i årene fra 1990 til 2015, skriver den amerikanske avis The New York Times.
Ghana er ikke alene. Også lande som Namibia, Botswana, Kenya, Tanzania, Libyen og Seychellerne kæmper med problemet, og i 2012 fastslog en undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, at svimlende 62 procent af egypterne er overvægtige, mens hver tredje er decideret ”fed”.
Billedet af ernæringen i Afrika bliver dog stadig mere komplekse og uens. Ofte gør både sult og overvægt sig gældende i det samme land, hvor uligheden mellem fattig og rig vokser.
Og selvom overvægt er et alvorligt og voksende problem, som der ikke bliver taget hånd om endnu, er underernæring og sult fortsat verdensdelens største problem.
Det er et problem, der både kræver et langt mere effektivt landbrug og generelt forbedrede levevilkår for de fattige og næsten-fattige for at blive løst, understreger Joachim von Braun.
”I Afrikas tilfælde er det stadig utroligt vigtigt at få udryddet sult og få sat en stopper for mangelfuld ernæring uden de nødvendige kalorier, vitaminer og mineraler. Sidste år voksede antallet af sultende afrikanere som følge af tørke og konflikter,” siger han.
Men hvor det går langsomt med at udrydde underernæringen, stiger antallet af overvægtige og direkte fede afrikanere hurtigt, konkluderer Malabo Montpellier-rapporten.
Det er altafgørende, at regeringerne begynder at sætte fokus på overvægten i Afrika, vurderer Joachim von Braun.
”Men for at få taget hånd om alle formerne for fejlernæring er de afrikanske regeringer og den private sektor nødt til at samarbejde. Regeringerne er nødt til at omsætte en styrket økonomi til investeringer i landbruget. Desuden er der brug for informationskampagner, der oplyser folk om risikoen ved at spise kalorierige produkter, og for, at producenterne begynder at oplyse om, hvad deres fødevareprodukter indeholder,” siger han.