Prøv avisen

Fattige kvinders vilkår stadig for dårlige

En kvinde modtager rådgivning om familieplanlægning i Cubas hovedstad, Havana. Thoraya Obaid, leder af FN?s Befolkningsfond, UNFPA, fremhæver Latinamerika og Caribien som områder, der har udviklet sig enormt i løbet af de seneste 15 år, også når det gælder kvinder og ligestilling. -- Foto: Mark EdwardsStillPictures.

Kvinderne er kommet på den politiske dagsorden, men deres problemer er bestemt ikke løst endnu, siger Thoraya Obaid, leder af FN's Befolkningsfond, UNFPA

Det gav genlyd over det meste af verden, da politiske ledere fra 179 lande tilbage i 1994 på FN's Befolkningskonference i den egyptiske hovedstad, Kairo, blev enige om at arbejde hen mod, at kvinder frit skal kunne bestemme, hvor mange børn de vil have, med hvem og hvornår. Budskabet om, at kvinder har ret til at bestemme over deres egen krop og seksualitet var skelsættende – og konferencen i Kairo blev startskuddet til en epoke, hvor kvinders rettigheder og vilkår kom frem i det politiske rampelys på en helt ny måde. Ligestilling blev set som en nødvendig forudsætning for at afskaffe fattigdom.

– Der er sket en række positive ting siden Kairo. Kvindespørgsmålet er blevet et politisk emne. Det er noget, verdens ledere taler om og tager alvorligt. På den måde er der kommet en ny dimension ind i arbejdet. Der er kommet større fokus på seksuelle og reproduktive rettigheder. Selv religiøse ledere taler om det nu. Det er gode resultater, siger Thoraya Obaid, vicegeneralsekretær i FN og leder af FN's Befolkningsfond, UNFPA, som netop har været i København.

Det er UNFPA, der har haft hovedansvaret for at følge op på beslutningerne fra Kairo inden for FN. Undervejs er nogle af de mål, der blev vedtaget dengang, arbejdet ind i FN's 2015-mål – såsom at ligestillingen skal øges, mødredødeligheden skal nedbringes, og alle børn, piger som drenge, skal have en skoleuddannelse – og især det sidste mål går det fremad med.

– Der er kommet flere piger i grundskolen, og der er også en større interesse for at lade pigerne fortsætte i de øverste klasser. Det er et virkeligt fremskridt. Intet giver en ung pige eller kvinde større chance for at få et bedre liv end uddannelse, understreger Thoraya Obaid.

Et andet fremskridt er, at alle lande nu har en eller anden form for lovgivning, der drejer sig om at sikre kvinders rettigheder. Lovgivningen kan være mere eller mindre fuldstændig, men der er dog tale om en form for fundament, som landene kan bygge videre på.

Den udfordring, der nu står tilbage, er at få omsat de mange gode intentioner til praktisk politik og handling, mener UNFPA-direktøren.

– Opgaven de næste 15 år er at øge indsatsen og få de gode viljer ført ud i livet, siger hun.

Som Thoraya Obaid diskret udtrykker det: "Beijing (FN's kvindekonference i 1995) og Kairo var fuldstændige i deres vision, men ufuldstændige i deres udførelse". Underforstået, at der står en masse rigtige og gode ord på slutdokumenterne fra konferencerne, men at der stadig er meget langt igen, før hundreder af millioner fattige kvinder i u-landene får et bedre liv.

Det gælder ikke mindst i forhold til den risiko, kvinderne er udsat for alene i kraft af at være kvinder. Over en halv million kvinder dør stadig hvert eneste år under deres graviditet, eller mens de føder. 99 procent af kvinderne bor i Den Tredje Verden. Værst er det i Afrika, hvor 1 ud af 22 kvinder dør under graviditet og fødsel.

– Antallet af mødre, der dør, er stadig alt for højt. Det er det 2015-mål, som er længst fra at blive opfyldt. Det er en tragedie, at så mange kvinder dør af komplikationer, som forholdsvis enkelt kunne forebygges, siger Thoraya Obaid.

Hun ser de mange dødsfald som en mere eller mindre direkte udløber af det faktum, at der er et udækket behov for prævention – moderne prævention, vel at mærke. Naturlig prævention, hvor et par baserer sig på kvindens naturlige rytmer for at undgå graviditet, er ikke tilstrækkelig.

– Vi ved, at der er omkring 215 millioner familier, som gerne vil være i stand til at planlægge deres børnefødsler, men ikke har adgang til moderne prævention. Det er et stort problem, fordi det fører til alt for mange risikable graviditeter og fødsler, siger hun.

Spørgsmålet om prævention opfattes som kontroversielt i flere trossamfund, men Thoraya Obaid understreger, at UNFPA holder sig nøje inden for de beslutninger, der blev taget på befolkningskonferencen i Kairo. Der blev det vedtaget, at alle har ret til familieplanlægning, men at det skal ske ved at "space", det vil sige skabe større mellemrum mellem en kvindes graviditeter, hvorimod direkte kontrol af graviditeterne ikke kan komme på tale.

– Den største modstander af prævention er nok den katolske kirke, men det er først og fremmest institutionen. På det praktiske plan oplever vi ofte præster, munke og nonner, der medvirker til at uddele prævention, fordi de skønner, at deres ansvar for det enkelte menneske vejer tungest, fortæller hun.

Thoraya Obaid fremhæver Latinamerika og Caribien som områder, der har udviklet sig enormt i løbet af de seneste 15 år, også når det gælder kvinder og ligestilling.

– Der er lommer af fattigdom, men på nationalt plan vil alle lande undtagen Haiti og Bolivia nå 2015-målene.

Efter hendes mening er det ikke muligt at udpege en enkelt komponent som et tryllemiddel til at forbedre kvindernes vilkår. Økonomisk vækst er naturligvis et vigtigt element, fordi den blandt andet er med at til skaffe ressourcer til sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet. Omvendt er det også vigtigt at satse på sundhed og uddannelse fra begyndelsen, fordi de gør det muligt at skabe økonomisk vækst.

– Det er en cirkel, hvor forholdene påvirker hinanden positivt. Udvikling er en sammensat proces, hvor mange små hjul griber ind i hinanden. For eksempel spiller det også en rolle for kvinderne, om der er gode og sikre vejforbindelser, når de skal bevæge sig rundt i deres lokalområde for at sælge varer eller besøge klinikker, siger hun.

Selv uden masser af penge er det dog muligt at skabe reelle forbedringer for kvinderne, hvis den politiske vilje er tilstrækkelig stærk. Det er Rwanda et godt eksempel på, siger Thoraya Obaid.

– Rwanda har rykket sig meget i forhold til kvinderne. Der har været politisk vilje til at skabe ligestilling, og det har givet resultater.

Blandt andet er 48 procent af parlamentsmedlemmerne i Rwanda nu kvinder.