Fattige landes valg mellem sult og virus er en global trussel

Indien lemper på karantænen trods stigning i antal af smittede. Også i andre fattige lande vokser modstanden mod nedlukning. Uden økonomisk støtte kan dilemmaet mellem sult og epidemi blive en global bombe, frygter eksperter

Dilemmaet mellem at bekæmpe smitte og samtidig forhindre sult er en problemstilling, som alle fattige lande står over for. På billedet får en kvinde i New Delhi, Indien, taget prøve for coronavirus.
Dilemmaet mellem at bekæmpe smitte og samtidig forhindre sult er en problemstilling, som alle fattige lande står over for. På billedet får en kvinde i New Delhi, Indien, taget prøve for coronavirus. Foto: Adnan Abidi/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter næsten en måned med en af verdens strengeste nedlukninger vil Indien nu tillade landbrug og visse andre økonomiske erhverv at åbne delvist op igen. Siden den 24. marts har landets 1,3 milliarder mennesker skullet holde sig inden døre med forbud mod at arbejde, og politiet har slået hårdt ned på alle, der har brudt forbuddet.

Den strenge karantæne er blevet forlænget til den 3. maj, men millioner af mennesker har ikke anden indtægt end den, de tjener fra dag til dag. Og selvom landet i går oplevede sin hidtil største vækst i antallet af corona-smittede med 1553 nye tilfælde på et døgn, har regeringen besluttet at lempe nedlukningen for at forhindre, at folk dør af sult. Med den gradvise genoplukning håber premierminister Narendra Modi at finde balancen mellem hensynet til på den ene side at bekæmpe smittespredning og på den anden at begrænse de sociale omkostninger ved nedlukningen.

I Indien har medierne rapporteret om oprør blandt de millioner af daglejere, som har mistet deres arbejde og samtidig er blevet forhindret i at rejse hjem til deres landsbyer. Og også i andre lande har politiet slået hårdt ned på folk, som overtræder udgangsforbuddene for at skaffe sig mad på bordet.

Dilemmaet mellem at bekæmpe smitte og samtidig forhindre sult er en problemstilling, som alle fattige lande står over for, påpeger Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam Ibis.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er et uundgåeligt dilemma i de fattige lande, der ikke kan spænde det sikkerhedsnet ud under deres befolkninger, som vi kan i vores del af verden. Medicinen risikerer at blive værre end sygdommen i de fattige lande, hvor sult og underernæring i forvejen rammer en milliard mennesker,” siger Kristian Weise.

Risikoen er, at de fattige lande ikke inddæmmer smitten, samtidig med at nedlukningerne alligevel får alvorlige konsekvenser for de svageste, advarer udviklingseksperter som for eksempel de fremtrædende Harvard-økonomer Carmen Reinhart og Kenneth Rogoff.

”I de kæmpemæssige slumkvarterer i Sao Paolo, Mumbai og Manila betyder karantæne, at 10 mennesker lever sammen på ganske få kvadratmeter, næsten uden vand og mad. Og vi ved af erfaring, at epidemier ofte følges op af fødevaremangel,” skriver de to økonomer i et indlæg på World Economic Forums hjemmeside.

Reinart og Rogoff opfordrer derfor til at suspendere de fattige landes gæld under coronakrisen, så landene i stedet kan bruge pengene på at styrke deres sundhedsvæsener og afbøde de sociale konsekvenser af pandemien.

G20-landene har allerede meddelt, at de stiller gældsafdragene i bero indtil udgangen af i år. Den Internationale Valutafond, IMF, og Verdensbanken har sammen udsendt en lignende opfordring, men gælden skal ikke kun stilles i bero, den skal helt eftergives, også af private banker og kreditorer, lyder det fra internationale bistandsorganisationer, både i og uden for Danmark.

”Omgående gældseftergivelse er den hurtigste vej at skaffe penge til de afrikanske lande,” siger Tim Jones fra den internationale gældseftergivelsesorganisation Jubilee Debt Campaign til avisen The Guardian.

Kristian Weise minder om, at 64 lande i verden bruger mere på gældsbetalinger end på sundhed.

”I et land som Ghana er det 40 procent, og disse penge bør i stedet gå til sundhed og til at holde hænderne en lille smule under de fattigste. For 15 år siden blev man enig om en total gældseftergivelse, og det bør man gentage nu. G20-landenes initiativ er positivt, men det er for småt, og risikoen er foruden øget fattigdom blandt de fattigste, at epidemien ikke kommer under kontrol,” siger Kristian Weise.