Der gik kun godt et halvt år fra terrorangrebet i Bruxelles i 2016, indtil det første mindesmærke for ofrene blev afsløret. Monumentet stod og står fortsat i forstaden Molenbeek. Flere af gerningsmændene kom fra den muslimsk-dominerede bydel, og kvarterets marokkanske samfund ønskede at gøre det klart, at det tog afstand fra attentatet, som terrororganisationen Islamisk Stat tog skylden for.
Værket med titlen ”Håbets flamme” mindes også de 130 dræbte fra terrorattentatet i Paris i november 2015. For det viste sig hurtigt, at det var den samme islamistisk inspirerede terrorcelle med rødder i Molenbeek, som stod bag begge angreb.
Kunstværket står i den ene ende af torvet. I den modsatte ende af pladsen i en statelig hvid bygning voksede Salah Abdeslam op. Han mistænkes for at være den eneste overlevende gerningsmand fra angrebet i Paris, og de fleste analytikere og forskere er enige om, at det var arrestationen af ham i Bruxelles den 18. marts 2016, der fik de øvrige medlemmer af terrorcellen til at fremskynde deres attentatplaner.
Fire dage senere bragte tre gerningsmænd deres selvmordsbomber til sprængning. To bomber blev udløst i Bruxelles’ Zaventem-lufthavn klokken 07.58, og en bombe raserede klokken 09.11 metrostationen Maelbeek i byens EU-kvarter. Ud over terroristerne døde 32 mennesker, og over 300 blev såret.
Men med en pandemi, der viser alle tegn på at være tiltagende igen, er der kun lagt op til begrænsede markeringer.
”Det tror jeg nu ikke kun har at gøre med corona. I modsætning til for eksempel Frankrig, hvor du har haft kæmpe ceremonier, så er der i Belgien ikke tradition for store mindehøjtideligheder,” siger Thomas Renard fra det kongelige belgiske Egmont-institut og en af landets førende terrorforskere.
Det er dog langtfra det samme som at konkludere, at angrebet ikke har sat sig store spor i det belgiske samfund, understreger han:
”Det var Belgiens 11. september. Og det var et angreb, der påvirkede mange mennesker både direkte og indirekte. Mange husker fortsat, præcis hvor de var på den dag, der er blevet en vigtig del af vores samtidshistorie og vores kollektive hukommelse som samfund.”
Rent politisk affødte angr ebet imidlertid ikke den store reaktion. Ifølge Thomas Renard af den simple og triste grund, at terrorangreb i Europa i den periode ikke var en sjældenhed, og specifikt for Belgien, fordi landet knap to år forinden havde oplevet et andet terrorangreb, hvor en hjemvendt syrienskriger og IS-sympatisør angreb Det Jødiske Museum i Bruxelles og dræbte fire personer.
”Det var et meget målrettet angreb mod et specifikt mål og fik derfor ikke så stor betydning i offentligheden. Men det var det angreb, der overbeviste vores politikere om at agere på de informationer, de fik fra efterretningstjenesterne om, at hjemvendte syrienskrigere udgjorde en stigende sikkerhedstrussel. Derfor var der allerede gang i en række lovgivningsmæssige og sociale tiltag, der så desværre ikke afværgede 2016-angrebet,” siger han.
At Islamisk Stat nu stort set er nedkæmpet, er også en af grundene til, at forskeren fem år efter angrebet i Bruxelles godt vil kalde Belgien et mere sikkert samfund:
”Så længe kalifatet eksisterede og kontrollerede store dele af Syrien og Irak, appellerede det til en masse unge muslimske mennesker, der uden nødvendigvis at have været i området var villige til at udføre angreb i Europa på vegne af Islamisk Stat. Den organisation, der var i stand til at planlægge angreb og træne potentielle terrorister, findes ikke længere.”
En anden grund er, at de efterretningsmæssige, politiske og sociale tiltag ser ud til at virke. Blandt andet viser Thomas Renards forskning, at et program mod radikalisering i de belgiske fængsler har haft en positiv effekt. Men han minder om, at terrortruslen er kommet for at blive.
”Risikoen for islamistisk terror er lavere i dag end for fem år siden, men den er stadig højere end i 1990’erne eller begyndelsen af 2000’erne. Og det er noget, vi er nødt til at lære at leve med,” siger Thomas Renard og understreger, at der er behov for en langsigtet indsats:
”Det miljø, der fik folk i Belgien og Europa til at slutte op om jihadisme, findes fortsat. Så længe den samfundsmæssigt giftige blanding af social udstødelse og isolation, strukturel marginalisering af mindretal og kulturkrige omkring etnisk-religiøse symboler består, vil jihadisme være i stand til at mobilisere nye tilhængere.”
Der er planlagt tre mindehøjtideligheder i anledning af femårsdagen for angrebet. Kong Philippe, dronning Mathilde, premierminister Alexander de Croo samt enkelte ofre og pårørende vil være til stede ved ceremonier i Zaventem-lufthavnen, Maelbeek-metrostationen og ved det officielle mindesmærke for terrorofrene i byens EU-kvarter.
I Molenbeek flyttede den øvrige Abdeslam-familie allerede i 2017 væk fra kommunetorvet. Ifølge lokalavisen La Capitale viste det sig efterfølgende stort set umuligt at udleje de kommunalt ejede lejligheder i opgangen, hvor Belgiens mest kendte terrormistænkte voksede op. I stedet er der nu et center for boligsøgende.