I 2015 var Tyskland et land i kaos. Tusinder af asylansøgere, primært fra borgerkrigen i Syrien, krydsede landets grænse. Tyskerne stod over for den største flygtningebølge i forbundsrepublikkens historie. Angsten voksede blandt tyskere, som ønskede kontrol og færre flygtninge. Men den kristendemokratiske forbundskansler, Angela Merkel, forsøgte at overbevise befolkningen om at forholde sig optimistisk.
”Wir schaffen das,” (vi klarer den) lød hendes berømte ord, og få dage efter valgte hun at holde grænsen åben for tusindvis af flygtninge strandet i Ungarn.
Beslutningen, som udløste en rekordstor tilstrømning af flere end 1,3 millioner asylansøgere, polariserede det tyske samfund og banede vej for det højrenationale Alternativ for Tyskland, som i 2017 stormede ind i Forbundsdagen som landets tredjestørste parti.
Kanslerens mantra er blevet symbol på en kulturkamp mellem venstreliberale og nationalt orienterede tyskere, som stadig diskuterer, om Tyskland ”klarede den”.
”Jeg vil sige, at Tyskland klarede den,” siger Albert Scherr, professor og leder af institut for sociologi ved Det Pædagogiske Universitet Freiburg og medlem af forskersammenslutningen ”Rådet for migration”.
”Tyskland er ikke mere polariseret i dag end for et årti siden. Situationen er stilnet af, og man kan tale om en normalisering og accept, selvom der fra tid til anden er problemer, for eksempel enkeltstående tilfælde med overgreb eller voldtægt begået af asylansøgere, som har skabt debat,” siger han.
Det hører med til billedet, at en tysk regering ikke igen ville tillade, at så mange asylansøgere kommer til Tyskland, mener Albert Scherr. Merkel-regeringen har strammet asylpolitikken og indført strikse regler for familiesammenføring, og de knap 200.000, der årligt kommer, er til at overse, mener han.
”I den tyske offentlighed er der en følelse af, at ’vi har gjort vores’ i forhold til at afhjælpe globale problemer og hjælpe flygtninge,” siger han.
Philipp Alexander Ostrowicz er dr.phil. i tysk litteratur og kultur, seniorforskningsrådgiver ved CBS og følger Tyskland tæt. Han er kun delvist enig i, at landet klarede den.
Integration af asylansøgere på det tyske arbejdsmarked viser et godt resultat, mener Philipp Alexander Ostrowicz. Omkring halvdelen af de flygtninge, der er kommet siden 2013, er i arbejde, viser undersøgelser. Det er et bedre resultat end hos dem, som i 1990’erne kom fra det tidligere Jugoslavien. Derudover har cirka 23 procent af de voksne flygtninge taget eller er ved at tage en uddannelse.
”Jeg synes, at det overordnet set er en ret stor succes, for der er tale om mennesker, som ikke først og fremmest er kommet for at arbejde, men som er flygtet, og som ikke nødvendigvis har kundskaber, som ikke kender sproget, og som kommer fra mange samfundslag,” siger Philipp Alexander Ostrowicz.
Men ser man på sammenhængskraften i Tyskland, har landet ikke ”klaret den”, mener Philipp Alexander Ostrowicz.
Flygtningestrømmen og Merkel står for mange tyskere for det svigt, de har følt siden kanslerens udmelding.
”Tyskland er klart blevet mere polariseret. Det skyldes ikke kun flygtningekrisen, men den har forstærket problemet,” siger han.
”Tyskland har millioner af lavtlønnede, som går på arbejde og stadig tjener så lidt, at de skal have ydelser fra staten for at overleve. De føler sig ikke som de store vindere af globaliseringen. Når der kommer så stor en gruppe udefra, som også skal modtage statslige ydelser, og kansleren siger, at vi nok skal klare det, er det ikke overraskende, at nogle reagerer med vrede,” siger Ostrowicz.
Den tyske flygtningedebat er dog næsten forstummet. En undersøgelse viste sidste år, at de fleste tyskere betragtede klimaændringer som det største problem, og siden er coronakrisen blevet det vigtigste debattema. Men vreden over Merkels ord er ikke væk, vurderer J. Olaf Kleist, som forsker i flygtningepolitik ved universitetet i Osnabrück:
”Flygtningene forstærkede en følelse af social usikkerhed, som allerede var der, og den hårde debat udtrykte en langt dybere utilfredshed, som stadig eksisterer, især i det tidligere Østtyskland.”
Merkel var dårlig til at give folk svar på, hvordan de skulle ”klare den”, mener han.
”Mange blev skuffede og desillusionerede. Men man skal huske, at Merkel selv var meget ambivalent i forhold til at lade så mange komme til Tyskand,” siger J. Olaf Kleist.
At flygtningedebatten er forstummet, er også udtryk for, at venstrefløjen har vundet den kulturkamp, som flygtningene blev en brik i, mener Alexander Grau, filosof, forfatter og skribent for det politiske magasin Cicero.
”Flygtningebølgen har gjort kløfterne i samfundet ekstremt klare. En venstreorienteret liberal position, især blandt middelklasserne, går ind for et mangfoldigt samfund og multikulturalisme, mens der på den anden side er dem, der ønsker at holde fast i det traditionelle tyske samfund. Disse lejre står uforsonlige over for hinanden,” siger han.
Den venstreliberale fløj har magt på universiteterne, i medierne og i kulturinstitutioner som teaterindustrien, film og litteratur, mener han.
”I den henseende har de venstreorienterede vundet kulturkampen. Det har udviklet sig siden 1990’erne, og venstrefløjens sejr har ikke direkte noget med 2015 at gøre, men siden 2015 er kulturkampen blevet langt mere akut. Afvigende meninger bliver diskrediteret mere konsekvent end før. Tonen er blevet skarpere,” siger han.
Flygtningedebatten er ikke et overstået, selvom den ikke fylder meget for tiden, mener Philipp Alexander Ostrowicz:
”Når coronakrisen engang er overstået, når der kommer nye kriser eller krige, når en ny bølge af flygtninge kommer, kan den blusse op igen. Den debat vil først kunne overstås, hvis Europa finder en fælles løsning, men det har lange udsigter.”