En erklæring ud i det uvisse
USA og Nordkorea vil skabe vedvarende fred på den koreanske halvø og arbejde hen mod en fuldstændig afvikling af atomvåben på halvøen. Sådan lyder essensen af den erklæring, Donald Trump og Kim Jong-un tirsdag underskrev i Singapore. En erklæring, der er kulminationen på et bemærkelsesværdigt forløb og et historisk møde.
Men erklæringen er også kortfattet og holdt i brede vendinger. Det nordkoreanske løfte om at afskaffe atomvåbnene er ikke nyt, og tirsdagens aftale føjer ikke ny viden til, hvordan processen skal foregå eller i hvilket tempo.
”Hurtigst muligt”, lød det fra Trump ved det efterfølgende pressemøde, hvor han også nævnte, at udenlandske eksperter vil få adgang til Nordkorea for at verificere nedrustningen. Der var ikke tid til at diskutere flere detaljer i løbet af de seks timer, mødet varede, uddybede den amerikanske præsident.
Kim Jong-un fløj tilbage til Nordkorea kort efter mødets afslutning. Hans styre vil fortsat være underlagt de nuværende sanktioner. De bliver ikke løftet på nuværende tidspunkt. Til gengæld kan han glæde sig over, at USA stopper med at afholde militærøvelser med Sydkorea, hvilket længe har været et nordkoreansk ønske.
Atomforhandlingerne er først lige begyndt
Håndtryk og hensigtserklæringer er langt fra en garanti for succes, når USA og Nordkorea forhandler om atomnedrustning. Det er sket to gange før. Først i 90’erne og siden i 00’erne i forbindelse med de såkaldte sekspartsforhandlinger, hvor også Kina, Sydkorea, Japan og Rusland var med. Begge gange førte til konkrete aftaler. Og begge gange smuldrede grundlaget for et samarbejde efterfølgende. Enighed om de overordnede rammer er en ting, mens de tekniske detaljer i forbindelse med selve implementeringen er noget ganske andet.
Samtidig er det nordkoreanske atomprogram af en helt anden kaliber i dag. Kim Jong-uns atomarsenal er baseret på seks prøvesprængninger og underbygges af missilteknologi, der med stor sandsynlighed gør styret i stand til at ramme mål i USA. Hvor Nordkorea i 90’erne kun var i stand til at fremstille en begrænset mængde plutonium, har styret i dag adskillige anlæg, der kan fremstille beriget uran. Atomprogrammet består af hundredvis af bygninger og tusindvis af nordkoreanere er involveret.
Både Trump og Kim fik, hvad de kom efter
”I dag har vi haft et historisk møde, og vi har besluttet at lægge fortiden bag os og underskrive et historisk dokument,” udtalte Donald Trump, da underskriften på den fælles erklæring var sat. Til trods for kritikken af erklæringens vage ordlyd har han da også grund til at være tilfreds med tirsdagens resultat. Han kan med rette proklamere, at han har skabt et positivt gennembrud og opnået, hvad tidligere amerikanske præsidenter ikke har. Om det er nok til at indfri erklæringens løfter er et andet spørgsmål.
For Kim Jong-un er mødet i sig selv en sejr, der skaffer hans regime prestige og indflydelse. Han har ikke forpligtet sig til en tidsfrist for afviklingen af sit atomprogram og har dermed tiden på sin side, når forhandlingerne fortsætter fremadrettet. Samtidig har Nordkoreas eneste allierede, Kina, vendt tommelfingeren opad. I Beijing kalder Kinas udenrigsminister, Wang Yi, mødet i Singapore for vigtigt, positivt og et stykke ny historie.
Historisk håndtryk og god kemi
Forud for mødet advarede Donald Trump om, at han kun havde brug for få minutter sammen med den nordkoreanske leder for at afgøre, om forhandlingerne ville bære frugt eller være spild af tid. Det stod dog hurtigt klart, at kemien mellem de to var god.
”Vi har udviklet et særligt bånd og skal mødes igen mange gange,” lød det fra den amerikanske præsident. Kim Jong-un virkede mindre scenevant end sin amerikanske modpart, men smilede flere gange til de mange kameraer.
Siden Koreakrigen har forholdet mellem de to landes politiske ledere ellers været præget af mistro. Det er ikke uvæsentligt for de kommende forhandlinger, hvis Trump og Kim formår at etablere positive personlige relationer. Alene det faktum at dagens møde blev afholdt efter planen vidner om, at det indledende håndtryk ikke kun var symbolsk.
Kim Jong-un er en ny type nordkoreansk leder
Billederne fra dagens topmøde viser endnu engang, at Kim Jong-un er en markant anden type leder end sin far, Kim Jong-il.
Faderen stod i spidsen for det nordkoreanske styre under de to mislykkedes forsøg på at enes om atomspørgsmålet. Kim Jong-il var introvert og opførte sig akavet i sociale sammenhænge. Han talte kun offentligt til det nordkoreanske folk en eller to gange i løbet af sine 17 år ved magten og afskaffede den traditionsrige nytårstale, hans egen far, Kim Il-sung, havde gjort til en institution.
Kim Jong-un har genoptaget nytårstalen. Det var her, han i år signalerede begyndelsen på en ny og mere forsonlig linje over for Sydkorea og siden USA. Det gør ham ikke mindre brutal, kynisk og kalkulerende. Han har fået sin onkel og halvbror slået ihjel og testet flere atomvåben end sin far. Men at Nordkorea i dag har en mere udadvendt og selvbevidst leder har i løbet af det seneste halve år banet vejen til dagens møde i Singapore.