Prøv avisen

Feminister med og uden hovedtørklæde

Kongressen for islamisk feminisme havde 500 deltagere. "Koranen er ikke en lovbog, men med tiden er fortolkningerne af den blevet låst fast i et kvindeundertrykkende billede på bekostning af de spirituelle og etiske budskaber, der egentlig er det centrale i islam," siger en af arrangørerne Ndeye Andújar. -- Foto: Mikkel Larsen.

I weekenden fandt den fjerde internationale kongres for islamisk feminisme sted i Madrid. De fleste var kommet for at hente inspiration fra muslimske kvinder fra forskellige lande, så de kunne se, hvilke ligheder og forskelle der er mellem deres vilkår

Da jeg træder ind i salen til den internationale kongres for islamisk feminisme i Madrid, er det første, der fanger mit blik, de mange forskelligfarvede og mønstrede hovedbeklædninger, som findes rundt omkring på de fyldte stolerækker. Selv en af foredragsholderne sidder med tildækket hoved, mens hun taler om kvinders rolle i Koranen og den haltende ligestilling i den mandsdominerede muslimske verden.

Min første indskydelse er, at det da vist ikke er særlig feministisk at gå med hovedtørklæde – en beklædningsgenstand, der netop ofte ses som det synlige udtryk for den kvindeundertrykkelse, kongressen har som et af sine erklærede mål at bekæmpe.

Jeg nævner betragtningen over for Ndeye Andújar, næstformand i den Catalanske Islamiske Junta, der har arrangeret kongressen for fjerde år i træk. Det er tydeligvis ikke første gang, hun bliver konfronteret med den tanke, men hun svarer alligevel med et lille overbærende smil på læberne.

"Det er utroligt, at så lille et stykke klæde kan skabe så stor opmærksomhed hver gang. Det er virkelig ikke noget, vi bruger meget tid på at tænke over. På nær nogle få lande som Iran og Saudi-Arabien, hvor kvinderne tvinges til at dække hovedet, er det ikke noget, vi betragter som et problem. De fleste steder vælger kvinderne det selv af æstetiske, identitetsmæssige eller sikkerhedsmæssige grunde, og det kan ikke passe, at de skal retfærdiggøre den beslutning hele tiden. Det vigtige er, at de vælger det frit, at det hverken påbydes eller forbydes at dække sit hoved til," siger Andújar, der ikke selv går med tørklæde.

Laure Rodríguez Quiroga, der er forkvinde for Foreningen af Muslimske Kvinder i Spanien, er efterhånden også træt af at høre om hovedtørklæderne. Hun har lavet en undersøgelse af, hvordan de spanske medier beskriver muslimske kvinder, og har fundet ud af, at der i 98 procent af tilfældene er tale om historier, som tager udgangspunkt i beklædningen. 83 af de 88 interview, hun selv deltog i sidste år, handlede om brugen af hovedbeklædninger som hijab eller dragter som niqab, der kun lader øjnene ses, eller burkaen, der skjuler kvinden helt.

"Der bor 1,5 million muslimer i Spanien, hvoraf 40 procent er kvinder. Der er blot nogle få registrerede tilfælde af kvinder, der bruger burka, og der er kun opgjort 30 tilfælde af brug af niqab. Det er altså fuldstændig ude af proportioner at gøre det til et problem, men det er blevet en tvangstanke for medierne, og det er med til at forevige stereotyperne. Det er blandt andet de mange stereotype fordomme om muslimske kvinder, vi gerne vil til livs med afholdelsen af denne kongres," siger Rodríguez Quiroga, der også har været med til at arrangere den tre dage lange foredragsserie.

Helt overstået synes den interne debat imidlertid ikke at være endnu.

Under en af spørgerunderne rejser en ung dame i en lang sort dragt og hovedbeklædning sig op. Hun holder sin bærbare computer foran sig og begynder at citere sætninger, der handler om, at Koranen påbyder kvinder at dække deres hår. Venligt, men bestemt gør både foredragsholderne og et par af tilhørerne i salen det dog hurtigt klart for hende, at der er tale om en traditionel patriarkalsk læsning, der ikke holder vand.

"Koranen er en refleksion af den tid, hvor den blev skrevet. Der er dele, der i dag er meget problematiske, og som mange forsøger at bortforklare med forskellige badutspring, men det bliver aldrig naturligt. Det er nødvendigt at skelne mellem det normative og det deskriptive og ikke bare uden videre gøre forholdene dengang i det syvende århundrede til en regel eller ledetråd for vores liv i det 21. århundrede. Koranen er ikke en lovbog, men med tiden er fortolkningerne af den blevet låst fast i et kvindeundertrykkende billede på bekostning af de spirituelle og etiske budskaber, der egentlig er det centrale i islam. Koranen handler i bund og grund om lighed og retfærdighed," siger Ndeye Andújar.

Hun understreger samtidig, at tilstedeværelsen af forskellige synspunkter og afvigende stemmer er en af styrkerne ved kongressen i Madrid. Mangfoldigheden ses også på listen over sponsorer, hvor man finder både den amerikanske og den iranske ambassade i Spanien. Ud fra de gentagne henvisninger til amerikanernes invasioner af Afghanistan og Irak for at befri de lokale kvinder fra undertrykkelse er det svært at bedømme, hvem af de to, USA eller Iran, de muslimske feminister for tiden har det sværest med.

"Men hvis man kun snakker med dem, man er enig med, er det jo uinteressant. Det nytter ikke noget at dæmonisere den anden part, og vi er forpligtede til at lytte til dem og forsøge at overbevise dem om, at vore synspunkter er de rigtige," siger Andújar.

Også blandt deltagerne synes der at være udbredt enighed om, at det er den rigtige måde at gøre det på.

"Vi er kommet for at hente inspiration fra muslimske kvinder fra forskellige lande, så vi kan se, hvilke ligheder og forskelle der er mellem vore situationer. I den forbindelse er det også vigtigt at komme i kontakt med de konservative, klassiske tolkninger af islam. De bliver ofte lukket ude af debatterne, men det er vigtigt, at vi kan tale med hinanden og finde fælles ståsteder og kigge nærmere på forskellene," siger Tuba Isil Yigit, der er forkvinde for Foreningen af Muslimske Kvinder i Tyskland.

Dialogen kan også bruges til at lære nogle af den islamiske feminismes erklærede fjender bedre at kende. Som den eksil-iranske antropolog Ziba Mir Hoseini, der til daglig underviser på University of London, gør rede for, er der forskellige grupper af modstandere, som feministerne skal tage stilling til og ruste sig imod. I første omgang er der traditionalisterne, der modsætter sig enhver form for ændringer i de mandsdominerede tolkninger af den eviggyldige islam for at bevare deres egne privilegier. Dernæst er der de islamistiske fundamentalister, der ønsker en tilbagevenden til "den oprindelige islam". Så er der de sekulære fundamentalister, som hun kalder dem, der benægter, at feminisme kan forliges med religion. Og sidst, men ikke mindst er der de grupper, der ser feminismen som et suspekt, vestligt instrument til at infiltrere og vestliggøre de muslimske samfund. Som mange i Vesten mener ingen af disse grupper, at feminismen er forenelig med islam.

Den fransk-algierske aktivist Houria Boteldja er dog ikke tvivl:

"Selvfølgelig er den det. For at vise det behøver man bare at sige: ?Jeg er muslim, og jeg vil ikke undsige mig nogen som helst af mine rettigheder som kvinde og medborger?," siger Boteldja, der er talskvinde for det franske Partiet for Republikkens Indfødte.

Ifølge iranske Ziba Mir Hoseini bragte den vestlige feminisme kvinderne ud i det offentlige rum, men den har generelt altid haft det svært med religionen. I den verdslige tradition er den nemlig langt hen ad vejen blevet fortrængt til privatsfæren. I den muslimske verden er det lige omvendt. Her er det uundgåeligt at relatere sig til den i hverdagen.

"Hvis du er en muslimsk feminist, kan du ikke ignorere religionen. Den gennemsyrer hele kulturen, hvad enten du vil det eller ej. Når patriarkatet og den politiske islam bruger religionen til at legitimere deres handlinger, bliver religionen samtidig en måde at gøre oprør på, når feministerne også bruger islam og deres læsning af Koranen til at retfærdiggøre deres kamp," siger Mir Hoseini, der også forklarer, at en feminisme, hvis den skal være relevant, må relatere til den kontekst, den agerer i.

Derfor er der er tale om forskellige islamiske feministbevægelser i de forskellige områder i den muslimske verden, og de islamiske feminister har således forskellige prioriteter, alt efter hvor de kommer fra. I områder som Irak og Palæstina handler det i dag mere om at få skabt en varig fred og få sikret de grundlæggende rettigheder igen. Mens det andre steder, for eksempel i Europa, handler mere om temaer som racisme, udnyttelse på jobmarkedet og uddannelse.

Debatterne på kongressen i Madrid behandlede alle disse temaer samt en del andre. I år var der som noget nyt også sat fokus på mere litterære tendenser og forholdet mellem feminismen og de islamiske sufi-mystikere.

Arrangørerne tøver ikke med at betegne kongressen som en dundrende succes.

"Det store fremmøde fra hele verden viser, at vi har fat i et vigtigt og nødvendigt emne med stor international gennemslagskraft. Vi er ved at have opbygget en rigtig transnational bevægelse, der kan være med til at skabe en international debat om emnet og lægge pres på regeringer og organisationer, så de bliver nødt til at ændre deres politik. Det håber vi i hvert fald på, og det vil vi fortsætte med at arbejde for," siger Ndeye Andújar.

mikkel.larsen@k.dk