Prøv avisen

Filippinere er vilde for at komme til Danmark

Mange filippinske kvinder vælger at tage til Danmark. - Foto: Wikimedia Commons

Flere filippinere end nogensinde arbejder som hushjælp i Danmark og Europa, og vi vil se endnu flere i fremtiden. Men vi underbetaler dem, lyder kritikken. Venstre afviser

Filippinske kvinder tager til Danmark og Europa som aldrig før. For lave lønninger passer de børn og skurer gulve hos et hastigt stigende antal familier. De seneste 10 år er antallet af filippinske au pair-piger i Danmark 10-doblet fra 210 til 2163. I samme periode er antallet af registrerede filippinske mi- grantarbejdere i Europa steget fra 26.000 til 45.000. Heraf er størstedelen kvinder ansat som hushjælp. Sammen med andre migrantarbejdere sendte de i 2008 85 milliarder kroner hjem til deres familier i Filippinerne og satte dermed skub i landets økonomi. Trods omkostningerne ved at skulle undvære forældre, søskende, ægtefæller og i nogle tilfælde børn i årevis arbejder 10 procent af landets befolkning i udlandet. Endnu flere vil gøre det fremover, vurderer professor i migration Stella P. Go fra De La Salle University i Filippinernes hovedstad, Manila.

– End ikke den økonomiske krise har kunnet knække den stigende kurve, siger hun efter at have studeret de seneste tal fra foråret.

Hver fjerde voksne ønsker ifølge en filippinsk undersøgelse at arbejde i udlandet. Udsigten til en højere løn lokker. Det fortæller en række jobsøgende kvinder, som Kristeligt Dagblad har mødt i Filippinerne.

– Jeg vil tage af sted i morgen, hvis jeg fik tilbuddet. Det ville mine veninder også gøre. For et au pair-job i Danmark giver mange flere penge end et job i Filippinerne, siger den 21-årige ingeniørstuderende Aiza.

Tre af Aizas ældre søstre arbejder allerede i Danmark. Også 22-årige Jobelle Garcia vil af sted. Hun er parat til at forlade sin 17 måneder gamle datter og sin mand for at blive au pair i Danmark.

For kost, logi og 2900 kroner om måneden kan danske familier ansætte en au pair. Selvom ordningens formål er kulturel udveksling, vil nogle familier ikke have au pair-pigen boende. De installerer hende på et lejet værelse i byen. Ifølge reglerne må au pair-pigen maksimalt arbejde 30 timer ugentlig. Det overholdes ikke ifølge et forskningsprojekt af ph.d. Helle Stenum. SF og S vil hæve mindstebetalingen fra 2900 til 4000 kroner. Men udlændingeordfører Karsten Lauritzen (V) afviser:

– Betydeligt færre vil have råd til en au pair-pige. Det er skidt for både familierne og au pair-pigerne, som gerne vil have oplevelsen. Desuden skal det bærende element være kulturel udveksling, og det udvandes, hvis penge kommer til at fylde mere, siger han.

Siden 1974 har Filippinerne tilskyndet befolkningen til at søge arbejde i udlandet.

udland@kristeligt-dagblad.dk