Det var et eftertænksomt og bevæget publikum, der onsdag aften sad tilbage i DR's Koncerthus i København efter forpremieren på dokumentarfilmen ”Indiens Døtre”, der er produceret af danske Mette Heide og instrueret af briten Leslee Udwin.
Filmen tegner et billede af, hvordan den 23-årige indiske pige og medicinstuderende Jyoti Singh den 16. december 2012 blev udsat for en brutal massevoldtægt begået af seks mænd i en bus. I dokumentarfilmen optræder blandt andet den chaffør, Mukesh Singh, der kørte bussen. Han mener, det var på sin plads at give den 23-årige kvinde en såkaldt lærestreg.
”En anstændig pige går ikke rundt på gaderne klokken ni om aftenen. Pigen har et langt større ansvar end drengen for en voldtægt,” siger Mukesh Sing, der mener, at det var kvindens egen skyld, at hun blev voldtaget.
”Da hun blev voldtaget, skulle hun ikke have kæmpet imod. Hun skulle bare være stille og tillade det. Så havde vi sat hende af efterfølgende.”
Dokumentarfilmen fortæller ikke kun historien om den tragiske og brutale hændelse. Filmen giver også et indblik i Indiens samfundsstruktur, blandt andet hvad angår forskellen på mænd og kvinder. Men den indsigt får den indiske befolkning ikke lov til at opleve, da filmen er blevet forbudt i Indien med henvisning til den offentlige ro og orden.
”Jeg håber, den bliver vist i Indien på et tidspunkt. Det kan være, at vi bliver nødt til at klippe den lidt om for at få lov til at vise den, men vi vil ikke ændre på filmens tema og forståelse,” siger Mette Hoffmann Meyer, der er dokumentarredaktør i DR.
DR har været medproducent på dokumentarfilmen, og Mette Hoffmann Meyer forklarer, at hun og holdet bag dokumentarfilmen ikke kender den indholdsmæssige årsag til forbuddet.
Jørgen Dige Pedersen, der er lektor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og blandt andet forsker i samfundsforhold i Indien, forklarer, at dette er en usædvanlig dårlig sag for Indien og kalder forbuddet for en ”pseudobegrundelse”.
”Det er en ofte benyttet begrundelse, og det kan mange gange også være en god begrundelse, men det er det ikke her. Indien er vant til store demonstrationer, og det er ikke mere farligt, end man godt kan styre det,” siger Jørgen Dige Pedersen.
Han forklarer, at Indien er en stolt nation og har en strategi om at få landet op at stå efter finanskrisen, genskabe tillid og få gang i den økonomiske vækst, og derfor er der ikke rum til at debattere og sætte fokus på samfundsforhold, der er så grelle, at man ikke engang kan diskutere dem offentligt.
”Der er optimisme på vej, og man har fået en ny regering. Premierministeren rejser jorden rundt og viser sig på verdensscenen med stor selvtillid, og dette er klart en sten i skoen, som ødelægger strategien. Det passer ikke lige ind i den dagsorden, man er ved at promovere,” siger Jørgen Dige Pedersen og påpeger, at det er en virkelig svær sag for inderne at tackle, og at der i Indien er en relativ omfattende censur af især moralske spørgsmål.
”Det er landets image, det handler om. Regeringen vil gerne have momentum i succeshistorien om Indien, og denne sag er et bump på vejen,” siger Jørgen Dige Pedersen.