Finland vil følges med Sverige ind i Nato - men hvorfor?

Den tyrkiske præsident vil lukke Finland ind i Nato, men finnerne ønsker fortsat at følges med Sverige. Diplomatiske årsager ligger til grund for, at de to lande er en pakkeløsning, forklarer ekspert

Den finske udenrigsminister Pekka Haavisto sagde 24. januar, at Finland "selvsagt må revurdere situationen, hvis det viser sig, at Sveriges ansøgningsproces står stille i lang tid fremover" - men i denne uge lød det igen, at det fortsat var Finlands ønske at følges med nabolandet ind i alliancen
Den finske udenrigsminister Pekka Haavisto sagde 24. januar, at Finland "selvsagt må revurdere situationen, hvis det viser sig, at Sveriges ansøgningsproces står stille i lang tid fremover" - men i denne uge lød det igen, at det fortsat var Finlands ønske at følges med nabolandet ind i alliancen. Foto: Antti Hamalainen/AFP/Ritzau Scanpix.

De søgte om at komme ind i Nato hånd i hånd, og det er stadig Finlands "stærke ønske at gå fremad sammen med Sverige". Sådan lød det i denne uge fra Finlands udenrigsminister, Pekka Haavisto.

Udmeldingen kommer i kølvandet på, at den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, i en tale forleden erklærede, at han kun ville gå med til at godkende Finland som Nato-medlem. Ansøgerlande skal blåstemples af alle eksisterende Nato-medlemslande, men Tyrkiet har beskyldt Sverige for at give beskyttelse til kurdiske "terrorister". 

Forholdet mellem Stockholm og Ankara er kun blevet køligere, efter at den dansk-svenske højrefløjspolitiker Rasmus Paludan foretog en koranafbrænding foran den tyrkiske ambassade i den svenske hovedstad.

For Finland, der deler en over 1.340 kilometer lang grænse med Rusland, er det alt andet end ideelt, at processen trækker ud. I forrige uge åbnede Haavisto døren på klem for at Finland kunne gå enegang, men nu lyder meldingen igen, at man vil følges med Sverige ind i Nato.

De to landes ønske om at gå fremad sammen har at gøre med mere end blot  nordiske broderbånd, siger Mikkel Runge Olesen, seniorforsker hos Dansk Institut for Internationale Studier (Diis), hvor han blandt andet forsker i Nato.

"Finland og Sverige har et enormt tæt sikkerhedspolitisk bånd, og siden den kolde krigs afslutning er deres forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde blevet tættere og tættere integreret. I Østersøen var de, ud over Rusland, de eneste lande uden for Nato, og derfor har de været hinandens tætte partnere. Det ville give problemer for deres forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde, hvis kun det ene land kom med i Nato.

Desuden ville det føre til en skuffelse i Sverige, hvis man så Finland gå videre uden at vente på dem. Sverige ville pludselig stå meget alene med den erklærede ansøgning, men uden at komme helt inden for døren i Nato. Det er et ubehageligt sted at stå, for Rusland kan jo også konstatere, at Sverige og Finland har valgt side. 

Hvis Finland blev medlem alene, ville det formentlig derfor skade det finsk-svenske forhold, og blandt andet derfor ville Finland kun gøre det som nødløsning."

Hvad ønsker de øvrige Nato-lande, at der skal ske?

"Det øvrige Nato, herunder USA, er næppe på nuværende tidspunkt er interesseret i at tillade Erdogan at splitte de to ansøgerlande. To lande er bedre end ét, og begge lande er attraktive for Nato, for de er demokratier med en interessant geografisk placering, som har integreret deres forsvar betydeligt med NATO allerede, så det vil være relativt nemt at få dem til at spille ind i en Nato-struktur. Nato-alliancen har en interesse i at få dem ind sammen, så sagen bliver afsluttet så hurtigt som muligt, og man ikke står tilbage med problemerne med at få Sverige det sidste stykke."

Hvad kommer der til at ske nu?

"Det optimistiske bud ville være, at det lykkes at få de to lande ind i Nato inden det tyrkiske valg den 14. maj. Men der er gået tyrkisk indenrigspolitik i den, og Erdogan håber formentlig på at score nogle point ved at have en hård linje over for Sverige, så det er mindre sandsynligt.

Hvis jeg skal komme med et forsigtigt bud, tror jeg derfor, at begge lande bliver optaget på den anden side af det tyrkiske valg. Men hvis processen trækker voldsomt i langdrag, kan det komme op at vende igen, om Finland skal blive medlem alene.

Det er værd at bemærke, at finnerne i denne proces har været de mest ivrige. Folkestemningen er vendt, og den klassiske finske strategiske tilgang med at kombinere gode forbindelser til Kreml med et stærkt militær er blevet endegyldigt forladt. Det er et meget markant skifte, og uanset den melding, udenrigsministeren er kommet med, tror jeg ikke, at de kommer til at vente for evigt på Sverige."

Er det primært diplomatiske årsager eller sikkerhedsstrategiske årsager, der afholder Finland fra at gå enegang?

"Det er overvejende diplomatisk. Finland prioriterer forholdet til en nær nabo og at lytte til, hvad Nato-alliancen måtte mene. Selvom de nuværende samarbejder med Sverige ville blive vanskelige, ville det primært have diplomatiske skadesvirkninger for Finland, hvis de gik enegang. Men det ville forudsætte, at Natos stormagter er klar på at acceptere Finland alene, og det har jeg ikke set nogle steder, for man er ikke interesseret i at Erdogan formår at splitte Finland og Sverige."