Da Napoleon satte Europa på den anden ende, så russerne deres snit til i 1809 at gøre det østlige Sverige til en del af det russiske kejserdømme under navnet Storhertugdømmet Finland. Som erstatning overtog Sverige i stedet Norge fra Danmark. Under Første Verdenskrig og efter kommunisternes revolution i Rusland i november 1917 benyttede Finland chancen for at løsrive sig fra Rusland og udråbe selvstændighed den 6. december 1917.
Finland er i dag et rigt EU-land, der beundres for sit uddannelsessystem. Dets flag ligner de andre nordiske korsflag, og kirkeligt er der mange ligheder. Som en del af det svenske rige fik Finland en luthersk reformation. Siden er udviklingen også deroppe gået fra luthersk ortodoksi over oplysningstid til nutidens folkekirke, som 72 procent af finnerne er medlemmer af. En del har dog meldt sig ud af den finske kirke efter en aggressiv mediekampagne i de seneste år.
Tilslutningen til den lutherske kirke minder om forhold, som vi kender også fra Danmark, hvor 76 procent er medlem af folkekirken. Teologisk har man også haft samme udvikling, fra vækkelseskristendom over 1950’ernes anti-pietistiske folkekirkelighed til nutidens udfordringer fra sekulariseringen. Til de mange lighedspunkter hører også, at de to landes folkekirker er nogenlunde lige store, idet den danske med 4,4 millioner medlemmer er verdens femtestørste lutherske kirkesamfund og Finlands med godt 4 millioner den sjettestørste.
Der har dog været overraskende lidt forbindelse mellem de to lande. Hvor mange finske salmer er oversat til dansk? Hvor mange teologer har været på studieophold i Helsinki med dets tradition for solid Luther-forskning og et universitet med Nordens største teologiske miljø? Hvem i danske kirkelige bevægelser har besøgt de tilsvarende finske, hvis sommerstævner med op mod 100.000 deltagere overgår alle andre i Norden? En undtagelse fra reglen var Vinterkrigen i 1939-1940, hvor der var massiv opbakning i Danmark til Finlands kamp mod den sovjetiske overmagt, og hvor også de danske præster Harald Sandbæk og Gunner Engberg blev sendt derop som feltpræster.
Tre vigtige forskelle gør sig gældende i kirkelivet: Finland har ikke én, men to folkekirker. Både den lutherske flertalskirke og den lille ortodokse mindretalskirke (1 procent af befolkningen) har en særligt begunstiget status i det finske samfund.
I det politisk omstridte østligste Finland fandtes en række ortodokse menigheder, og Rusland gav disse få trosfæller gode forhold i perioden under russisk overherredømme. Det store flertal af lutherske kristne havde dog også frihed til at virke, og derfor har Finland endnu i dag to stats-privilegerede trossamfund.
Som luthersk kirke underlagt en russisk-ortodoks kejser var det naturligt at få selvstyre. Siden 1869 har den finske kirke haft et kirkemøde med betydelig indflydelse på kirkens indre anliggender. Der er også en ærkebiskop og lovfæstede bispemøder, og i det hele taget har den finske kirke været den mest selvstændige i Norden. Det har betydet, at kirken har kunnet justere sine egne arbejdsformer løbende. I forhold til Danmark er Finlands sogne kendetegnet ved en massiv indsats for kirkelig undervisning for alle aldersklasser, og man øver også en betydelig diakonal og social indsats – alle sogne har mindst én ansat diakon.
De finske kirkeforhold adskiller sig endelig ved at være præget af en ganske anden historie end vores. Først var der en bitter borgerkrig, hvor kirken støttede ”de hvide” mod kommunisterne i 1918. Anden Verdenskrig kostede sidenhen landet meget dyrt i menneskeliv og materiel. Efter 1945 forestod et stort genopbygningsarbejde, hvor kirken kom til at spille en vigtig rolle. Med sin vægt på hjem, tro og fædreland blev kirken i en lang periode et samlingsmærke for det finske folk i skyggen af truslen fra Sovjetunionen i øst.
Det er dog næppe disse forskelle, der forklarer den forholdsvis begrænsede kontakt mellem Finland og Danmark. Den vigtigste faktor er nok sproget. Finsk sprog er ligeså umuligt for en dansker som omvendt. Kirkelige relationer fra Danmark har overvejende retning mod vest og syd, næsten aldrig mod nordøst.
Kurt E. Larsen er professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet i Aarhus.