I Ville Maijanens spisekammer finder man i disse uger langtidsholdbar mad, der kan forsørge ham og hans hustru i mere end 72 timer. I hjemmet nær byen Kuusamo i nordøstlige Finland findes også reservedunke med brændstof og vand og kontanter til at klare sig i en rum tid uden adgang til forsyninger eller banksystemet. Og så sørger han lige nu for, at bilen altid er fyldt helt op med benzin.
Det sker ikke, fordi den 50-årige finne er blevet grebet af en pludselig apokalyptisk stemning, men derimod på klar opfordring af de finske myndigheder. Efter halvandet døgns debat om det historiske nybrud ventes et flertal i parlamentet i Helsinki tirsdag aften at stemme for at sende en finsk Nato-ansøgning af sted, og det har fået landets regering til at advare om mulige modreaktioner fra Rusland - sandsynligvis i form af cyberangreb, der kan lamme vital infrastruktur.
Samtidig rejser den finske præsident, Sauli Niinistö, på statsbesøg i Stockholm, hvor også den svenske regering mandag meldte sig klar til at søge om optagelse i forsvarsalliancen. Den parallelle finske og svenske Nato-ansøgning bliver betegnet som et historisk nybrud i nordisk og europæisk sikkerhedspolitik, og både Island, Norge og Danmark er nu klar til at forsvare deres nordiske naboer i perioden frem til medlemskabet, som ikke har vakt glæde hos Vladimir Putin i Kreml. Den russiske præsident har sagt, at Rusland ikke har udeståender med Finland og Sverige, men med Nato, og at det kræver en russisk reaktion, at Nato udvider sin militære infrastruktur.
I det nordøstlige Finland forbereder Ville Maijanen sig med glæde på modreaktioner, for han har efter eget udsagn “ventet i mere end 30 år” - altså siden Sovjetunionens fald - på, at Finland skulle søge om optagelse i Nato.
Tæt på geografisk, men fjernt ideologisk
Til daglig er han en af de mange finner, som fysisk har den finsk-russiske grænse helt tæt på. Han er administrerende direktør i turistvirksomheden Ruka Safaris, som ligger uden for Kuusamo, omkring 820 kilometer nord for Helsinki og knap 70 kilometer vest for Rusland.
For tiden nyder han en rolig stund efter vinterens højsæson med hundredvis af turister fra hele verden, der har været fløjet ind for at få storslåede og luksuriøse naturoplevelser i den finske vildmarks sneklædte landskaber. De kommer for at køre på hundeslæde og snescooter, stå på langrendsski, opleve den finske saunakultur og spejde efter nordlys. Men der er også en del, der tiltrækkes af nærheden til Rusland og booker en såkaldt grænsesafari, en snescootertur til et udsigtspunkt på en høj bakke nær grænsen, hvor man i klart vejr kan se mere end 100 kilometer ind i Rusland.
Turen kræver en vis hårdførhed, for gæsterne manøvrerer selv maskinen de mere end 60 kilometer hver vej, men den er alligevel attraktiv, fordi mange finder den synlige nærhed til Rusland eksotisk.
I det civile liv lever Ville Maijanen altså af naturen i grænselandet, og han sætter selv stor pris på de storslåede landskaber, som landene på hver side af grænsen deler. Men han sætter meget lidt pris på de politiske forskelligheder, der adskiller dem.
Han stoler ikke på russerne og har altid holdt et vagtsomt øje med dem, bedyrer han. Som mangeårig reserveofficer i den finske hær står han klar til at trække i uniformen, hvis russerne en dag skulle banke på. For det har de gjort før, og Ville Maijanen har trods tre årtiers fredelig sameksistens altid tænkt, at det kunne ske igen. En mistanke, som han med krigen i Ukraine føler, er ganske begrundet.
“Jeg har altid næret en mistillid til Rusland, for i mine øjne har russerne altid været aggressive og ivrige efter at ekspandere deres territorium. Det har bare været et spørgsmål om tid,” lyder den kontante melding fra reserveofficeren.
Folkestemningen er vendt
Indtil for ganske nylig delte han kun de bekymringer med et mindretal af sine landsmænd. Historisk set har finnerne været tilbageholdende med tiltag, der kunne provokere Rusland, og i stedet gjort sig umage med at forholde sig neutralt i storpolitisk sammenhæng. Men i lyset af krigen i Ukraine er finnerne begyndt at bekymre sig, og på bare få måneder er folkestemningen vendt, således at over trefjerdedele af befolkningen i disse dage bakker op om finsk Nato-medlemskab.
Vi kan ikke gøre noget ved den grænse, vi deler, men nu ved selv bedstemor hjemme i stuen, at vores nabo ikke er helt så sød, som vi måske gik og troede.
Og det er netop primært folkestemningen snarere end store sikkerhedspolitiske strategier, der har medført, at finske politikere én efter én, parti efter parti, i de seneste måneder har flyttet sig, så der nu tegner sig et klart politisk flertal for Nato-medlemskab i parlamentet i Helsinki. Det forklarer Matti Pesu, der er ledende forsker i finsk udenrigs- og sikkerhedspolitik ved Fiia, det finske institut for internationale anliggender.
“Tidligere har de fleste betragtet det som et spændings-eskalerende træk, men krigen i Ukraine har været et enormt chok for især den civile finske befolkning. Finland har i forvejen et stærkt, men uformelt, internationalt forsvarssamarbejde, men mange finner er bekymret for, at Finland alligevel vil stå alene i en reel krigssituation," siger Matti Pesu, som kalder det kommende finske medlemskab af forsvarsalliancen for en "formalisering af allerede eksisterende alliancer".
Han peger i øvrigt på, at det trods trusler om modreaktioner måske alligevel er et strategisk godt tidspunkt for en finsk Nato-ansøgning:
"De bilaterale relationer mellem Finland og Rusland er historisk dårlige lige nu, så på den måde har Finland ikke meget at tabe i det forholdet til russerne ved at melde sig ind i Nato. Tværtimod. Det kan vise sig at være et rigtig godt tidspunkt."
Hæren er ikke uforberedt
Finland kommer heller ikke uden et væsentligt bidrag til Nato. Landet råder allerede over en ganske velsmurt hær. Ved en debat om Finlands udenrigs- og sikkerhedspolitik i EU-Parlamentet i sidste uge understregede udenrigsminister Pekka Haavisto, at Finland råder over et historisk solidt nationalt forsvar med over 280.000 kampklare soldater og yderligere 900.000 våbentrænede mænd og kvinder af reserven.
Blandt dem figurerer altså også Ville Maijanen, hvis rolle som reserveofficer blandt andet betyder, at han flere gange om året deltager i militærøvelser, der skal sørge for, at Finlands forsvar altid er fuldt beredt. Den seneste øvelse foregik i det sydlige Finland i begyndelsen af marts i år, få uger efter den russiske invasion i Ukraine. Her oplevede han, at øvelsernes ganske alvorlige formål pludselig stod klart for alle deltagende.
“Folk var ikke nødvendigvis urolige eller nervøse, men stemningen blandt deltagerne var bare meget mere alvorlig og seriøs, end den plejer at være. Jeg er ikke selv bekymret for et reelt angreb fra Rusland, for jeg ved, at vi er rigtig godt forberedte. Men et Nato-medlemskab vil bare give os den ultimative sikkerhedsgaranti én gang for alle," siger den finske reserveofficer og tilføjer:
"Vi kan ikke gøre noget ved den grænse, vi deler, men nu ved selv bedstemor hjemme i stuen, at vores nabo ikke er helt så sød, som vi måske gik og troede."