Terrorens grumme og arrede ansigt har vist sig igen før valget i Nordirland i morgen. Siden en ung nyuddannet katolsk betjent for en måned siden blev dræbt af en bilbombe, har der været flere forsøg på at lokke politiet i baghold, og våbendepoter tilhørende illegale militsgrupper er blevet afsløret af politiet.
Anslagene er en erindring om, at ikke alle i Nordirland tror på den fredelige sam- eksistens mellem katolikker og protestanter i det lille hjørne af det britiske rige.
LÆS OGSÅ: Gerry Adams flytter sin kamp til Irland
De seneste fire år har ellers været uhørt fredelige på den politiske front. Her er de fem største partier bundet sammen i et fornuftsægteskab, hvor alle skal arbejde sammen, og ministerpostene er fordelt efter partiets størrelse. Det er en udvikling, som giver håb om fred og forsoning.
"Vi er kommet gennem fredsaftalen på den mest fantastiske måde. Det har ikke været ideelt, men vi er kommet meget længere, end folk forventede," forklarer Michael Doherty, direktør for Freds og Forsoningsgruppen i Londonderry.
Han fremhæver eksempelvis, at Sinn Féin gik med til en aftale om politiet, som hidtil havde været set som ensidigt på protestanternes side.
Et markant symbol på de nye tider var begravelsen af den unge politimand Ronan Kerr. Her deltog førsteminister Peter Robinson fra Democratic Ulster Party for første gang i en katolsk begravelse og gik side om side med Sinn Féins parlamentariske leder, Martin McGuinness.
"Det var en ung myrdet politimand, som bragte dem sammen. De stod skulder ved skulder, og alle fordømte drabet. Det ville være uhørt for blot tre til fire år siden," tilføjer Michael Doherty om den politiske forsoning.
Det nuværende regeringssamarbejde er det første, hvor de to partier og arvefjender har formået at samarbejde med succes. Men Michael Doherty ser et problem i, at vælgerne fortsat vil følge de traditionelle skel.
"Valget vil desværre gå langs de gamle grønne og orange sekteriske skillelinjer," forudser Michael Doherty.
Grønt er for republikanerne, der vil forenes med Irland. Orange er protestanterne (unionisterne), der vil forblive en del af det britiske rige.
Men det er ikke en udsigt, som bekymrer valgforskeren Tony Travers fra London School of Economics.
"Nordirland har ændret sig mere end nogen anden del af Storbritannien. Selvom de gamle partier stadig eksisterer, ser vi, at de gamle fjendebilleder gradvist fordamper, og partierne nu fører en meget blødere politik. Det er ikke sekterisme, men dagligdags problemer, der optager politikerne," fremhæver Tony Travers.
I stedet for at andre partier kommer til udefra, sker den politiske udvikling og ikke mindst forsoning således indefra i de gamle partier.
"Forfatningen for det nordirske parlament giver ikke mulighed for at føre fløjpolitik, så problemet er, at der ikke er en opposition," tilføjer Tony Travers.
Professor Rick Wilford fra Queens University i Belfast fremhæver, at der er sket en markant ændring i det politiske klima.
"Specielt forholdet mellem Peter Robinson og Martin McGuinness var meget anstrengt i starten. Men forholdet er forbedret. Der er fortsat betydelige forskelle, men parterne har udskudt problematiske beslutninger. Det er i virkeligheden et middel til konflikt undgå, som er et sigende vidnesbyrd om deres fælles ønske om at bevare og udvikle decentraliseringen i Nordirland," forklarer Rick Wilford.
Han fremhæver videre, at de militante og systemkritiske republikanere reelt presser de etablere partier til at stå sammen og demonstrere enhed.
I forhold til valget for fire år siden, så er pastor Ian Paisley fra DUP trådt tilbage, og lederen af Sinn Féin Gerry Adams er rykket syd for grænsen, og er nu medlem af parlamentet i Irland.
"Men de to store politiske dyr vil til en vis grad være som Banquos spøgelse, med en spektakulær men svævende tilstedeværelse," fortæller Rick Wilford med henvisning til en af karaktererne i Shakespeares skuespil MacBeth.
Spændingen ved valget i Nordirland handler mest om, hvilket af de to store partier der bliver det største. Som reglerne er skruet sammen, er lederen af det største parti automatisk førsteminister.
Sinn Fein kan med lidt held blive størst, og så sidder den tidligere IRA-officer Martin McGuinness med titel af førsteminister. En kamel, mange unionister vil have svært ved at sluge. Derfor kan valget udvikle sig til et kapløb, som går ud over de mindre partier.
De nordirske vælgere skal rangordne kandidaterne på stemmesedlerne, og det gør det muligt at se, hvor sekterisk deres stemmeafgivning er.
"Der er fascinerende mange krydsstemmer, og vi kan se, at antallet af vælgere, der krydser over de gamle grænser mellem unionister og republikanere, er stigende," påpeger Tony Travers.
Trods den politiske forbrødring mellem de gamle fjender i befolkningen generelt er der en ny bølge af vold og forsøg på terror fra små militante grupper som The Real IRA (det ægte IRA).
"De føler ikke, at krigen er ovre, og de kæmper stadig mod, hvad de ser som en britisk besættelse. De har ikke længere en politisk stemme, men det er de ganske ligeglade med," siger Michael Doherty.
Han anslår, at der er 29 væbnede republikanske grupper, som nok er små hver for sig, men samlet set er store.
De historier, der når medierne, er kun toppen af isbjerget. Sidste år var der over 150 sekteriske kriminelle handlinger, og Freds- og Forsoningsgruppen i Londonderry oplever problemerne på tæt hold.
"I går morges fik vi en henvendelse om en dødstrussel mod ung mand samt om en bombetrussel mod en katolik. Vi oplever også, at retorikken under de traditionelle marcher giver mindelser om vores mere konfliktfyldte fortid," fortæller Michael Doherty.