Flere af Netanyahus egne vender ham ryggen i corona-protester

Israelernes frustration over smittestigning og økonomisk krise får tusinder på gaden med krav om, at premierminister Netanyahu går af. Nerverne er på kogepunktet, og et nyt valg truer, men det er for tidligt at afskrive Netanyahu

I ugevis har demonstranter protesteret foran Benjamin Netanyahus embedsbolig Balfourgaden i Jerusalem i protest mod regeringens corona-håndtering. Her bliver den korruptionstiltalte premierminister blandt andet selv fremstillet som en virus, som når der på skiltet står ”Tag ansigtsmaske på, der er en virus i Balfour”. – Foto: Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau Scanpix.
I ugevis har demonstranter protesteret foran Benjamin Netanyahus embedsbolig Balfourgaden i Jerusalem i protest mod regeringens corona-håndtering. Her bliver den korruptionstiltalte premierminister blandt andet selv fremstillet som en virus, som når der på skiltet står ”Tag ansigtsmaske på, der er en virus i Balfour”. – Foto: Ronen Zvulun/Reuters/Ritzau Scanpix.

I fire år har en lille gruppe israelere holdt 24 timers protestvagt uden for premierminister Benjamin Netanyahus residens i Balfourgaden i Jerusalem. Nu da regeringen mere og mere fremstår hjælpeløs over for stigende coronatal, er protesten de seneste tre til fire uger vokset som gærdej. Tusinder møder op og larmer med tudehorn og trillefløjter for at markere deres frustration og vrede. Det sker ikke kun i Jerusalem, men i mange byer og i weekenderne på hundreder af motorvejsbroer og vejkryds landet over.

Protesten har ingen ledelse, ingen overordnet organisation. Nogle er vrede over, at anklageskriftet for korruption og mandatsvig ikke fik Netanyahu til at gå af i januar. Andre protesterer over regeringens uklare coronastrategi og ulogiske restriktioner, der rammer økonomisk hårdt uden håb. Nogle er arbejdsløse lønmodtagere uden ny jobudsigt, der ikke klarer de faste udgifter på understøttelse. Andre er selvstændige på konkursens rand på grund af lukning og restriktioner, der kræver økonomisk hjælp. Mange er unge, der uden de job, som skulle betale studierne, ser deres fremtid smuldre.

”Jeg ville have taget en kugle for dig, nu er det på tide, du går af,” sagde en af Netanyahus tidligere livvagter, Nir Adan, ved demonstrationen foran dennes embedsbolig i lørdags.

Erhvervskvinden Moral Levy er medlem af Likud, men dybt skuffet over sin partileder og premierminister. Corona-forsamlingsforbuddet har lukket hendes eventfirma i Jerusalem, og hun er initiativtager til en skatteprotest, hvor selvstændige deponerer deres skatteindbetalinger for at presse regeringen til at støtte de konkurs- og lukningstruede selvstændige.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er tidligere bibist (tilhænger af ’Bibi’ Netanyahu, red .), men den økonomiske krise har udvisket forskellen mellem højre og venstre. Vi er alle i samme båd, og regeringen er ligeglad med os. Vi har betalt op til 70 procent i skat, men har intet sikkerhedsnet,” siger Levy til Democra-TV.

I søndags bragte public service-stationen KAN optagelser af ministeren for offentlig sikkerhed, Amir Ohana, under et møde med blandt andre Jerusalems politichef. Ohana kaldte demonstrationerne for ”noget svineri” og ”rent anarki” og bad politichefen forbyde eller i det mindste flytte demonstrationerne fra Balfourgaden.

Politichefen måtte forklare, at højesteret har sikret borgere retten til at demonstrere foran premierministerens residens, men lovede at uddele bøder til demonstranter uden påbudt mundbind.

I lørdags bankede Likud-bøller demonstranter og sprayede dem med peberspray ved Balfourresidensen. Samme dag blev en demonstrant stukket med en skruetrækker af bøller i det nordlige Israel.

”Så længe Likud og højrefløjen ikke taler imod volden, gøder de jorden for et politisk drab,” advarer reservegeneral Yair Golan, Knesset-medlem for venstrepartiet Meretz, i Radio 90.

Det er for tidligt at vide, hvad retning det vil gå, mener Yohanan Plesner, der står i spidsen for tænketanken Israel Democracy Institute. Der er en ulmende utilfredshed og mistillid til politikerne i Likud-partiets vælgerbase, og hvis Netanyahu og koalitionspartneren Benny Gantz fra partiet Blå-Hvid ikke kan enes om en finanslov, før fristen udløber den 24. august, går Israel automatisk til nyvalg, som i så fald vil være det fjerde på under to år.

”For Netanyahu taler tre ting for et valg: at oppositionen er svækket, at Joe Biden eventuelt vinder det amerikanske præsidentvalg, og en tro på absolut sejr, så han kan få udsat korruptionssagen, der fra januar tvinger ham i retten tre gange om ugen. Imod taler den økonomiske krise og store arbejdsløshed. Vokser protesterne fortsat, vil det uvægerligt påvirke vælgerne,” siger Yohanan Plesner.

Teoretisk kunne et oprør i Likuds egne rækker tvinge Netanyahu fra magten.

”Det sker næppe, for trods utilfredshed i Likud lurer frygten for at slå til, før tiden er moden og for Netanyahus straf. Ulig traditionen i europæisk politik har Likud en tradition for 100 procents opbakning bag deres leder, hvilket gør et kup nedefra usandsynligt. Netanyahu er populær, og med en ny leder kan Likud miste vælgere,” siger Gisela Dachs, professor i socialvidenskab ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem.

I 2018 lavede Uri Rosenwaks en dokumentarserie om israelske protestbevægelser siden 1948. Nogle lykkedes: Protesten over Yom Kippur-krigen tvang i 1974 Golda Meir til at gå af, og i 1982 gik Menahem Begin over protester imod Libanon-krigen.

”Netanyahus problem er, at man hverken kan lave spin på sundhed eller økonomi. De unge uden penge, arbejde eller fremtid har alt at vinde ved at fortsætte protesten,” siger Uri Rosenwaks.