Prøv avisen

Flere af verdens fattigste kvinder bruger prævention

I 2012 brugte 19,5 procent af kvinderne i Afrika prævention. I 2017 var andelen steget til 23,4 procent. Tallet dækker over store variationer mellem de enkelte lande – i Mali bruger kun hver 10. kvinde prævention, i Zimbabwe er det fire ud af 10 kvinder Foto: Brian Inganga/AP/ritzau - modelfoto

Moderne prævention bliver mere og mere almindeligt i udviklingslandene. Særligt i Afrika stiger brugen af prævention markant i disse år. Det kan betyde, at befolkningstilvæksten knækker tidligere end ventet

Der er ikke længere helt så langt mellem de kvinder, der forsøger at undgå at blive gravide i verdens fattigste lande. Inden for de seneste fem år er yderligere 38,8 millioner kvinder i udviklingslandene begyndt at bruge moderne prævention. Det er en vækst, som ligger 30 procent over den historiske udvikling i brugen af prævention.

I alt bruger 309,3 millioner kvinder nu prævention som p-indsprøjtninger, p-stave, p-piller eller kondomer i de 69 af verdens fattigste lande, som er samlet i FP2020, et internationalt netværk af FN, organisationer og lande, som blev dannet i 2012 for at koordinere støtten til kvinders adgang til rådgivning om graviditet og beskyttelse. Det viser en ny rapport fra FP2020.

”Det er rigtig gode nyheder. Man kunne altid ønske sig, at udviklingen gik hurtigere, men det er meget opmuntrende at se, hvilke fremskridt der kan ske, når man forener kræfterne,” siger Pernille Fenger, direktør for det nordiske kontor i UNFPA, FN’s Befolkningsfond.

Ifølge FN’s skøn er der stadig omkring 214 millioner kvinder, der gerne vil have adgang til prævention. Det svarer til hver fjerde kvinde i den fødedygtige alder. Pernille Fenger peger på, at flere penge til oplysning og konkret sundhedshjælp kunne hjælpe.

”Det drejer sig i vid udstrækning om at nå ud til kvinderne og give dem et reelt grundlag at træffe beslutninger på. Der er mange myter og meget uvidenhed forbundet med prævention. For eksempel, at man bliver ufrugtbar, hvis man bruger prævention. Den slags misforståelser er der brug for at rydde af vejen, så kvinderne selv kan afgøre, hvad de ønsker,” siger hun.

Det er særligt i Afrika, at forandringerne i brugen af prævention finder sted, og det kan betyde, at befolkningsvæksten på kontinentet ikke bliver helt så markant, som hidtil forventet.

I 2012 brugte 19,5 procent af kvinderne i Afrika prævention. I 2017 var andelen steget til 23,4 procent. Tallet dækker over store variationer mellem de enkelte lande – i Mali bruger kun hver 10. kvinde prævention, i Zimbabwe er det fire ud af 10 kvinder – men der er ingen tvivl om, at der er bevægelse over hele kontinentet, siger Amy O. Tsui, professor i befolkningspolitik ved John Hopkins Universitet i Baltimore i USA.

Hun udgav i marts sammen med to kollegaer en forskningsartikel om brugen af prævention i Afrika syd for Sahara og ser tydelige tendenser til, at den unge afrikanske generation er i færd med at tage prævention til sig.

”Der er meget sandsynligt, at befolkningstilvæksten i Afrika syd for Sahara vil aftage hurtigere end ventet. Det kan vise sig, at udviklingen i Afrika kommer til at overhale forløbet i andre regioner, når det gælder om at knække befolkningskurven,” siger Amy O. Tsui.

Ifølge Win Brown, der er specialist i familieplanlægning og programmedarbejder i den private, humanitære organisation Gates Foundation i USA, ligger alle de 12 lande, hvor udbredelsen af moderne prævention sker hurtigst, i Afrika syd for Sahara.

”Samtidig med, at Afrika for syd for Sahara bidrager forholdsvis meget til befolkningstilvæksten i verden, er det også en region, hvor familieplanlægning spreder sig med betragtelig energi,” skriver han i en e-mail til Kristeligt Dagblad.

Befolkningsudviklingen i Afrika har længe givet grund til bekymring, fordi de store nye generationer har brug for både mad og arbejde. Vurderingen er, at Afrikas nuværende befolkning på godt 1,2 milliarder mennesker vil være fordoblet inden 2050, og 60 procent af den vil være under 25 år.

Ifølge Amy O. Tsui er den høje andel af unge dog også det, der kan få befolkningskurven til at knække hurtigere, end man har set i andre regioner. De unge afrikanere vokser op med flere informationer og andre muligheder end andre unge før dem. Blandt andet betyder udbredelsen af mobiltelefonen meget.

”De unge afrikanere ønsker ikke så mange børn, og de ønsker dem senere. Og de ved meget mere om, hvordan de skal undgå at blive gravide. Især de unge, ugifte kvinder bruger prævention meget flittigere end de gifte, og det er en stærk indikator for, at prævention vinder indpas,” siger hun.

I Mali bruger for eksempel tre gange så mange unge ugifte kvinder som gifte kvinder prævention. I Zimbabwe bruger seks ud af 10 ugifte kvinder prævention mod fire ud af 10 gifte.

Med til at skubbe på den afrikanske udvikling er også et voksende politisk fokus. Hovedparten af de afrikanske regeringer er blevet meget opmærksomme på befolkningsudviklingen. Lande som Rwanda, Etiopien og Malawi har længe være foregangslande med et stærkt fokus på familieplanlægning og adgang til prævention, og flere lande begynder at følge deres eksempel.

”Mange regeringer er opsatte på at skabe en hurtig reduktion i befolkningstallet. Og det vil komme. Men det vil tage et årti eller to, før vi kan se det,” siger Amy O. Tsui.

Win Brown fra Gates Foundation peger på, at det spiller en stor rolle, at flere lande har gjort det muligt for kvinderne at få adgang til langtidsvirkende prævention hos deres lokale sundhedsklinikker. Ikke mindst p-stave, som har effekt i tre år, har øget brugen af prævention.