Flere afrikanske lande afhænger af hvede fra Rusland og Ukraine: Krigen har ramt som en chokbølge

Verdens opmærksomhed er vendt mod Ukraine. Men det kan koste dyrt, hvis verden vender afrikanerne ryggen, siger FN-regionaldirektør i Afrika, som dog også ser muligheder

"Om det er fødevare- eller energikrise, klimaforandringer eller pandemi, så synes jeg, det er fair at sige, at de alle er globale kriser, men at de har særligt store konsekvenser for de afrikanske lande," siger Ahunna Eziakonwa, der er regionaldirektør for FN's udviklingsprogram UNDP, og som besøgte Danmark forleden.
"Om det er fødevare- eller energikrise, klimaforandringer eller pandemi, så synes jeg, det er fair at sige, at de alle er globale kriser, men at de har særligt store konsekvenser for de afrikanske lande," siger Ahunna Eziakonwa, der er regionaldirektør for FN's udviklingsprogram UNDP, og som besøgte Danmark forleden. . Foto: Henrik Montgomery/TT/Ritzau Scanpix.

Selvom krigen i Ukraine er langt væk, rammer den lige nu som en chokbølge i de afrikanske lande, hvor de stigende priser på mad og energi i sidste uge fik FN’s generalsekretær, António Guterres, til at advare om langvarig hungersnød. Det sker i en tid, hvor flere lande på det afrikanske kontinent i forvejen prøver at komme til hægterne efter coronapandemien, der øgede uligheden og førte til dyb økonomisk tilbagegang på kontinentet.

”Vi er nødt til at sørge for, at fødevarekrisen, der bider lige nu og påvirker de mest skrøbelige, adresseres med det samme. Vi har omkring 14 afrikanske lande, der er afhængige af russisk og ukrainsk hvede, flere steder er der 90 procent afhængighed, og det har skabt kaos i fødevaresikkerheden,” siger Ahunna Eziakonwa, som er regionaldirektør for Afrika i FN’s udviklingsprogram, UNDP, under et nyligt besøg i Danmark.

Denne artikel er en del af denne serie:
Krigen i Ukraine

De stigende priser vil gå særligt udover sårbare grupper som kvinder og børn, da en tredjedel af folks indkomst i de fleste afrikanske lande alene går til mad og brændstof, har UNDP advaret om. Og denne krise er ikke enkeltstående. Den rammer som den sidste dråbe i en lang række af kriser. I forvejen kæmper de afrikanske lande med en stor del af byrden fra klimaforandringerne og på at genetablere økonomien efter pandemien, der førte til et stort tab i produktiviteten.

Samtidig er der sket et skifte i opmærksomheden fra det internationale samfund. Blikket er i høj grad vendt mod krigen i Ukraine, og flere donorlande har skåret på udviklingsbistanden. Senest har Danmark omdirigeret 2,1 milliarder kroner, der normalt bruges ude i verden, til at finansiere modtagelsen af ukrainske flygtninge herhjemme. Og det kan have langvarige og uoverskuelige konsekvenser, hvis vi vender det blinde øje til og glemmer de andre kriser, siger nigerianske Ahunna Eziakonwa:

“Om det er fødevare- eller energikrise, klimaforandringer eller pandemi, så synes jeg, det er fair at sige, at de alle er globale kriser, men at de har særligt store konsekvenser for de afrikanske lande. Og det er vigtigt, at vi behandler det som en fælles krise ved at bibeholde og øge opmærksomheden. Krigen i Ukraine er ødelæggende, men de andre brande kan ikke vente, de kan sprede sig, og så kan de blive sværere og dyrere at tackle,” siger hun og fortsætter:

"Danmark har lagt en masse prioriteter i udvikling i afrikanske lande, og det kan alt sammen gå tabt nu."

Krigen vil kaste lange skygger i Afrika

Lige nu er der et akut behov for at afhjælpe fødevarekrisen. På lang sigt kan den reducerede adgang til elektricitet og brændstof ende med at skubbe flere ud i multidimensionel fattigdom, og øge uligheden betydeligt, fordi mad og energipriserne rammer de udsatte husstande hårdest. Krisen kan også gå hen og begrænse det afrikanske kontinents adgang til naturgas, da afrikanske lande eksporterer en stor del af deres gasforsyninger til Europa, konkluderer UNDP i en nylig rapport. Og krigen vil kaste lange skygger i de afrikanske lande, hvor stigende priser på mad og brød kan udløse sociale spændinger og uro, og man frygter, at det vil skubbe Afrika ud i endnu større gældsproblemer.

Vi er en del af den globale økonomi og påvirkes af de globale kriser. Eksempelvis bærer Afrika på hovedparten af konsekvenserne af klimaforandringerne, selvom de er forårsaget af andre.

Ahunna Eziakonwa

Regionaldirektør for Afrika i FN’s udviklingsprogram

”Gælden skal restruktureres, så afrikanske lande har større plads til at navigere i de her kriser. Det kunne inkludere gældssanering eller at give en midlertidig lettelse, så lande kan låne mere uden rente. Der skal udvikles et socialt sikkerhedsnet, der kan hjælpe de små forretninger med at holde sig oven vande, og hjælpe husstande med at få mad på bordet og børn med at komme i skole. Der skal tiltag til, som sikrer, at der er rede penge og ikke bare dyre lån,” siger Ahunna Eziakonwa.

Vi skal ændre fortællingen om Afrika

UNDP-direktøren påpeger, at den nuværende situation dog ikke behøver ske på bekostning af udviklingen:

”Det kan være et wake-up call for at investere mere i lokal produktion og øget samhandel på det afrikanske kontinent. Det kræver, at man støtter produktiviteten, for der er ingen grund til, at så mange afrikanske lande ikke producerer og distribuerer deres egen hvede. Hvis vi skal foretage en strukturel omstrukturering af Afrikas økonomier, skal de gøres mindre afhængige af eksterne forsyningskæder, og det kræver mere samarbejde og partnerskab."

Ifølge Ahunna Eziakonwa er det vigtigt, at verden forstår, at kriserne er et fælles ansvar.

”Vi er en del af den globale økonomi og påvirkes af de globale kriser. Eksempelvis bærer Afrika på hovedparten af konsekvenserne af klimaforandringerne, selvom de er forårsaget af andre. Vi har brug for, at der investeres mere bevidst i nye teknologier, økonomi og i lokale tiltag. Der skal finansiering til og ikke bare bistand til projekter,” siger hun og uddyber:

”På alle de områder, hvor der lige nu er udviklingsudfordringer, er der et kæmpe potentiale for forretningsmuligheder. Det gælder sundhedssektoren, uddannelsessektoren og i landbrugs- og energisektoren, hvor der er store muligheder for at investere i grøn energi. Vi har en ungdomsgeneration, der er klar til at gribe verden; de venter på muligheden. De har ideer og løsninger, og bør ses som en mulighed frem for et problem."

Et første skridt kunne ifølge Ahunna Eziakonwa være at ændre det stereotype syn på Afrika:

”Vi skal begynde at se Afrika som mulighedernes sted og ikke alene som et kontinent med problemer. Når man ændrer på narrativet, så former man også udviklingsprogrammer anderledes og på måder, der er langt mere transformerende. Men så længe vi lever med en fortælling om, at Afrika er et kontinent alene for nødhjælp og kriser, så vil virksomhederne ikke være interesserede i at investere."