1.550.000 anmeldelser af kriminalitet registrerede de svenske myndigheder i 2018. Det er mere end en fordobling siden 1975, viser tal fra Sveriges kriminalpræventive råd, Brå. I samme periode er antallet af afgørelser i retten, herunder domme, faldet.
Sociolog ved Vest Universitet i Sverige Göran Adamson mener, at udviklingen i antallet af anmeldelser og domme er et billede på, hvad der er sket i Sverige de seneste årtier.
”Det fortæller en historie om et samfund, der i høj grad er blevet påvirket af multikulturalismen. Sverige – i hvert fald den herskende klasse – har over en lang periode været tryllebundet af de påståede fordele, som multikulturalismen fører med sig,” siger han.
Politikere har set bort fra, at sammenhængen mellem kriminalitet og indvandring er klar, siger Göran Adamson, der netop har udgivet en rapport, som undersøger emnet. Den viser blandt andet, at indvandrere og efterkommere udgør 58 procent af de mistænkte i alle kriminalsager.
”Man kan selvfølgelig hævde, at politiet er racistisk, at retssystemet er racistisk, at det svenske samfund som helhed er racistisk, men de beskyldninger gør bare, at diskussionen strander. Det er der en tendens til i Sverige, og det er meget farligt,” mener sociologen.
Når det svenske retssystem straffer færre end tidligere, kan det ifølge Manne Gerell, der er kriminolog ved Malmø Universitet, også hænge sammen med, at typen af både kriminalitet og gerningsmænd har ændret sig. Eksempelvis bliver en større del af drabene i dag begået af kriminelle bander. Skyderierne foregår ofte udendørs, og det gør det vanskeligere for politiet at finde beviser. Samtidig bidrager en udbredt tavshedskultur i bandemiljøet til, at det kan være svært at opstøve vidner.
”Det kræver flere ressourcer at finde en mistænkt i dag end tidligere, hvor drab ofte foregik indendøre, og offer og gerningsmand kendte hinanden i forvejen,” siger Manne Gerell.
Kriminologens forklaring er i tråd med de udmeldinger, der med jævne mellemrum kommer fra det svenske politi. I sidste måned udtalte rigspolitichef Anders Thornberg til Sveriges Radio, at politiet ikke alene kæmper med høj kriminalitet, men også med en ”besværlig” form for kriminalitet. Og i politiets eget fagblad har man kunnet læse artikler om, hvorfor lige netop bandekriminalitet lægger beslag på så stor en del af ressourcerne.
At antallet af anmeldelser fortsat vokser, skyldes delvist, at villigheden til at anmelde forbrydelser er steget i løbet af de seneste 15-20 år, forklarer Manne Gerell. Men det skyldes også, at den oplevede kriminalitet rent faktisk er stigende. I Den Nationale Tryghedsundersøgelse, der udkom i sidste uge, giver et stigende antal svenskere udtryk for, at de har været udsat for kriminalitet.
”I den forstand er det logisk, at antallet af anmeldelser også stiger,” siger kriminologen. I selvsamme tryghedsundersøgelse fremgår det, at 48 procent af svenskerne i dag har stor tillid til retsvæsenet, herunder politiet. Det er omtrent samme niveau som for 10 år siden, men det kan ændre sig, hvis færre forbrydelser bliver opklaret.
”Det risikerer ikke alene at påvirke befolkningens syn på myndighederne og politiet, men også hvordan potentielle kriminelle ser på risikoen for at blive fanget,” siger Manne Gerell.
Også sociolog Göran Adamson ser faresignaler ved udviklingen. Det svenske samfund, som vi kender det, risikerer ganske enkelt at gå i opløsning, hvis ikke myndighederne er i stand til at beskytte folk mod kriminalitet:
”Konsekvensen kan være – og jeg håber virkelig ikke, at det sker – at der opstår private vagtværn, hvor folk tager loven i egen hånd.”
Det svenske politi ønsker ikke at kommentere kriminalitetsudviklingen, men henviser til Sveriges kriminalpræventive råd, Brå.