Prøv avisen

Markant flere får dødshjælp for psykisk smerte i Holland end året før

En hollandsk lov fra 2002 tillader at give aktiv dødshjælp til personer, der er underkastet en uudholdelig smerte, uanset om smerten er fysisk eller psykisk, og uanset om patienten lider af en fysisk sygdom eller har en rent psykiatrisk diagnose. Foto: Ritzau Scanpix/Iris

38 procent flere hollændere fik i 2017 aktiv dødshjælp på baggrund af psykisk smerte sammenlignet med året før

Som Belgien oplever nu også Holland, at flere og flere mennesker får dødshjælp på baggrund af psykiske lidelser eller psykisk smerte, uden at de lider af livstruende sygdomme eller fysisk smerte. Og i lighed med Belgien begynder udviklingen at vække bekymring.

De lokale undersøgelsesudvalg, som kontrollerer lægernes brug af aktiv dødshjælp, har netop henvist fire sager fra 2017 til politiet, der skal undersøge, om loven er blevet overtrådt.

En af sagerne gælder en 84-årig kvinde, som fik dødshjælp i juni, fordi hendes liv efter hendes eget udsagn var blevet håbløst på grund af en kombination af flere sygdomme. I et andet tilfælde gik lægerne med til at give aktiv dødshjælp til en ligeledes 84-årig kvinde, som var ked af, at hendes bevægelsesfrihed var blevet stærkt begrænset på grund af en lungelidelse.

I begge tilfælde skal det efterprøves, om lægerne var for hurtige til at acceptere psykisk smerte som en grund til at give dødshjælp.

”Det har slået mig, at rigtig mange hollandske sager henviser til ensomhed som et aspekt af uudholdelig smerte. Ifølge hollandsk lov er det lægen, som skal vurdere, om en patients smerte er uudholdelig, og den vurdering præges nødvendigvis af samfundets syn på, hvad der er til at holde ud, men også af det almindelige syn på handicappede og psykisk syge.”

”Det kan føre til, at lægerne bliver mere villige til at give dødshjælp, således at adgangen til dødshjælp ekspanderer til nye patientgrupper. Det er det, vi ser i Holland,” siger Irene Tuffrey-Wijne, der er ph.d. i palliativ pleje ved Kingston og Saint George-universitetet i London.

Hun har analyseret samtlige tilfælde af dødshjælp til autistiske patienter i sit hollandske hjemland. I en videnskabelig artikel i det lægeetiske tidsskrift Medical Ethics Journal konkluderer hun blandt andet, at ”sikkerhedsmekanismerne i form af juridisk bindende kriterier er ikke nemme at anvende i forhold til patienter med intellektuelle handicaps eller autistisk spektrum forstyrrelse, og de sædvanlige standarder kan have den utilsigtede effekt, at sårbare patienter bringes i fare.”

En hollandsk lov fra 2002 tillader at give aktiv dødshjælp til personer, der er underkastet en uudholdelig smerte, uanset om smerten er fysisk eller psykisk, og uanset om patienten lider af en fysisk sygdom eller har en rent psykiatrisk diagnose.

Kun 83 ud af de 6585 tilfælde af aktiv dødshjælp i 2017 gælder patienter med en psykiatrisk diagnose. Men det er 38 procent flere end året før, og oveni kommer 166 demente patienter og 293 mennesker, som fandt, at livet ikke længere var værd at leve på grund af en kombination af forskellige alderdomsrelaterede lidelser som nedsat syn og hørelse eller knogleskørhed.

Men hvornår en patient lider under så stor psykisk smerte, at livet er uudholdeligt, er vanskeligt at vurdere, og der sættes i stigende grad spørgsmålstegn ved, om tærsklen for at give dødshjælp bliver for lav.

I januar trådte et medlem af det nationale undersøgelsesudvalg, Berna van Barsen, tilbage i protest mod et voksende antal sager med dødshjælp til demente patienter. Hun er specialist i lægeetik og i øvrigt tilhænger af aktiv dødshjælp.