Abdullah El Rustum Mohammed, en 19-årig flygtning fra Syrien, blev skudt, da han forsøgte at krydse grænsen fra Tyrkiet til Bulgarien i håb om at komme til EU. Nedskydningen blev optaget på video, og det er første gang, at en flygtning beviseligt bliver skudt ned ved en europæisk grænse. Det skriver mediet Lighthouse Reports, som i samarbejde med internationale medier offentliggjorde historien i begyndelsen af december.
Den syriske teenager blev sammen med andre flygtninge skubbet tilbage fra Bulgarien mod Tyrkiet, og i protest kastede nogle af dem sten mod grænsen. Det bulgarske grænsepoliti indrømmer, at de var på stedet, men nægter at have affyret den kugle, der sårede den syriske teenager. Han overlevede, men fik varige skader på venstre hånd og i brystkassen.
"Lægen fortalte mig, at jeg knap nok overlevede, fordi kuglen trængte ind præcis til hjertet," siger Abdullah El Rustum Mohammed til samme medie om hændelsen den 3. oktober 2022.
Sagen sætter kritisk fokus på EU's grænsekontrol og viser, at flygtninge og migranter stadig vil gå langt for at komme til Europa. Med Ruslands krig i Ukraine og den europæiske energikrise har spørgsmålet ikke fået samme opmærksomhed som eksempelvis under flygtningekrisen i 2015 og 2016. Men tendensen til, at folk trodser store farer for at komme til Europa, er langt fra aftagende.
"Europa må fortsat forberede sig på at modtage et større antal flygtninge i fremtiden, selv om dette er upopulært hos de fleste europæiske regeringer,” vurderer Marcus Engler, som er migrationsforsker ved instituttet Tysk center for integrations- og migrationsforskning (DeZIM) i Berlin.
Alene i september 2022 modtog EU-landene cirka 98.000 asylansøgninger, hvilket er det højeste antal siden flygtningekrisen og endda overgår flere af månederne dengang. Den største gruppe var syriske asylansøgere, mens afghanere tidligere har været den største gruppe. Den største flygtningegruppe er ukrainere, men de søgte i mindre grad asyl, da de har ekstraordinært krav på midlertidig beskyttelse.
Det er ikke, fordi offentligheden er holdt op med at diskutere migration, siger migrationsforsker Marcus Engler.
“Men det er rigtigt, at temaer som krigen i Ukraine, energikrisen og inflationen er så aktuelle, at andre emner er blevet skubbet lidt til side. Og i 2015 og 2016 var emnet langt mere til stede end i dag, selvom tallene er højere nu, ikke kun, men især på grund af krigen i Ukraine,” siger han.
Tyskland modtager flest
Tyskland er blevet det største værtsland for flygtninge i EU med 2,2 millioner flygtninge.
Ifølge FN-organet UNHCR forventes antallet af bådflygtninge fra Nord- og Nordvestafrika over Middelhavet at stige i 2023. Fra januar til september 2022 var der 80.437 irregulære ankomster til Italien, Malta og Spanien ad Middelhavsruten og den nordvestafrikanske vandrute, og det er en stigning på 19 procent i forhold til samme periode i 2021. Ankomsterne til Italien alene steg med 49 procent i 2022, skriver UNHCR.
Hverken klimaforandringer eller fattigdom fører i sig selv til migration og flugt, for det kræver ressourcer og netværk at tage af sted. Men det gør sammenfaldet af flere kriser såsom klimaforandringer, krig, ekstremisme og ringe økonomiske fremtidsudsigter – og især de faktorer, Vesten selv har en andel i. Det siger Ninna Nyberg Sørensen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, med fokus på migration, konflikt og udvikling.
“Klimaforandringerne skyldes primært vores overforbrug, men de rammer hårdest i de fattigste lande, som har mindst mulighed for at gøre noget ved dem; konflikten mellem Rusland og Ukraine og den deraf følgende energi- og fødevarepriskrise rammer endnu hårdere i afrikanske lande end i Europa,” siger hun.
Folk flygter fra krig eller forfølgelse, men også fra følgevirkningerne af krig, fortæller migrationsforsker Marcus Engler.
“Når der er krig i Syrien eller Afghanistan, lider folk økonomisk, selvom de ikke er direkte berørt af kampene. Omvendt, når verden oplever en dyb økonomisk krise som nu, bliver situationen i de mindre velstående lande mere usikker, og de sociale konflikter intensiveres,” siger han.
Forstærket grænsekontrol
EU-Kommissionen vedtog i sidste uge en pakke på 1,6 milliarder kroner til at forbedre grænsekontrollen ved Tyrkiets østlige grænse. Det bringer den samlede EU-bistand, der blev vedtaget i 2022, op på godt ni milliarder kroner til støtte til flygtninge i Tyrkiet og til grænseforvaltning.
Tyrkiet, som grænser op til EU, har modtaget omkring fire millioner flygtninge, den største flygtningepopulation i verden, hovedsagelig fra Syrien og Afghanistan. Flygtningeaftalen mellem EU og Tyrkiet, som blev indgået i marts 2016, efter at flere end en million migranter og flygtninge var strømmet ind i Europa, er ikke død, siger Ninna Nyberg Sørensen.
“Men den er skrøbelig, fordi EU ikke kan være sikker på, om Tyrkiet pludselig åbner grænserne, som det allerede er sket flere gange, når Erdogan (Tyrkiets præsident, red.) har været utilfreds med europæisk kritik af indenrigspolitiske emner,” siger hun.
Verden oplever i øjeblikket det højeste antal flygtninge på verdensplan siden Anden Verdenskrig, over 100 millioner. Størstedelen bor i det globale syd, og kun en lille del af disse mennesker ønsker og kan overhovedet komme til Europa. Blandt andet fordi de europæiske stater fører en stram politik om at holde folk ude. Men de mange konflikter, som vi ser i verden, vil ikke forsvinde, siger Marcus Engler.
“Det, der bekymrer mig, er, at mange lande med en høj grad af skrøbelighed ikke kan afbøde kriser som pandemien, inflationen og energikrisen på samme måde som Danmark eller Tyskland. Det kan føre til nye konflikter og dermed til nye flygtningebevægelser,” siger han.
"Vi ved fra forskning, at vi ikke uden videre kan forhindre personer med stærke flugt- eller migrationsmotiver i at gennemføre deres planer. De er villige til at sætte deres liv på spil for at komme til Europa, fordi de ser fremtidsudsigter her,” siger Marcus Engler fra Tysk center for integrations- og migrationsforskning (DeZIM) i Berlin.
EU har siden 2015 ikke formået at skabe en koordineret asylindsats, sådan som for eksempel Tysklands daværende kansler, Angela Merkel, slog til lyd for, påpeger Diis-forsker Ninna Nyberg Sørensen.
“Det ændrer dog ikke ved, at det er nødvendigt med en koordineret politik for at imødegå den meget skæve byrdefordeling. Når nogle lande især i Sydeuropa modtager forholdsvist mange asylansøgere, mens andre EU-lande i nord ikke tilbyder at tage deres andel, fordi asylansøgerne ikke kom først til disse lande, så er det selvfølgelig uholdbart for lande som Grækenland, Italien, Malta og Spanien,” siger hun og tilføjer, at EU bør droppe Dublin-aftalen, som siger, at en asylansøger skal have sin sag behandlet i det første EU-land, vedkommende kom til.
Menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch har længe rapporteret om, at asylansøgere ulovligt bliver skubbet tilbage over grænsen, og EU-landene er blevet stadig mere voldelige over for migranter ved deres grænser, viser en rapport fra menneskerettighedsnetværket Border Violence Monitoring Network lanceret i sidste uge sammen med venstrefløjsgruppen GUE/NGL i Europa-Parlamentet.
Flere i fremtiden
De fleste EU-lande er fanget i et paradoks: De har brug for en masse migranter fra udlandet for at afhjælpe manglen på arbejdskraft, men de ønsker også at virke hårde over for indvandring for at appellere til konservative vælgere. Det siger Lorenzo Piccoli, som er ph.d. og research fellow ved den italienske tænketank Migration Policy Centre, som forsker i international migration, asyl og mobilitet.
Det er årsag til en menneskelig tragedie, siger han og henviser til, at centret har registreret næsten 2000 dødsfald i Middelhavet i 2022.
“Men det er også et massivt økonomisk tab. Det har længe været diskuteret som en løsning at skabe lovlige veje for folk til at rejse regelmæssigt til EU med arbejdstilladelse, men der er hidtil kun opnået meget lidt,” siger han.
Migrationsforsker Marcus Engler peger også på et massivt behov for arbejdskraft i de kommende årtier. I Belgien er der for eksempel hospitaler og plejehjem, som ikke har noget personale tilbage og må lukke eller er ved at lukke.
“Politikerne skal forholde sig til, at folk kommer til os, og at de ønsker at arbejde. Staterne bør støtte dem i begyndelsen, så de kan lære det lokale sprog og fuldføre deres uddannelse. Det giver meget mere mening end at forsøge at holde migranter og flygtninge ude med alle midler,” mener Marcus Engler.