Flere lande ser EU-gasindgreb som tæt på ubrugeligt

EU-lande er splittede om forslag fra EU-Kommissionen, der skal bremse store udsving i gaspriser.

Grækenlands energiminister, Konstantinos Skrekas, vil formentlig gå hårdt til EU-Kommissær for energi, Kadri Simson, når EU-landenes energiministre torsdag skal diskutere EU-Kommissionens udspil til et indgreb i prisudsving på gas. Udspillet er tæt på ubr
Grækenlands energiminister, Konstantinos Skrekas, vil formentlig gå hårdt til EU-Kommissær for energi, Kadri Simson, når EU-landenes energiministre torsdag skal diskutere EU-Kommissionens udspil til et indgreb i prisudsving på gas. Udspillet er tæt på ubr. Foto: Johanna Geron/Reuters.

Mens husholdningerne i hele EU tænder for varmen, er gasprisen igen begyndt at stige.

Det får flere EU-lande til at hagle kritik ned over EU-Kommissionens forslag til et indgreb i gaspriserne.

Indgrebet skal diskuteres på et møde for EU-landenes energiministre torsdag, men det bliver af flere lande set som nærmest ubrugeligt.

Grækenlands energiminister, Konstantinos Skrekas, påpeger, at selv da gaspriserne i august nåede svimlende 320 euro per megawatt-time, ville det ikke have udløst det indgreb, som EU-Kommissionen nu har lagt på bordet.

- Der er ingen grund til, at EU skal købe gas til priser, der er to eller tre gange så høje som på andre kontinenter i verden.

- Markedet virker ikke, og derfor skal vi tage afgørende handlinger nu, siger Konstantinos Skrekas før torsdagens møde.

EU-Kommissionen vil med forslaget lægge et øvre loft på 275 euro per megawatt-time (MWh) på gas på TTF-gasbørsen. Men det bør sættes ned til mellem 150 til 200 euro per megawatt-time, hvis indgrebet skal have nogen reelt betydning, mener Konstantinos Skrekas.

Gasprisen er i øjeblikket på omkring 120 euro per megawatt-time.

I alt 15 EU-lande har igennem længere tid presset på for egentlige prislofter på gas. Blandt dem er Malta, som heller ikke er tilfreds med EU-Kommissionens forslag. Det fastslår Maltas energiminister, Miriam Dalli, på vej ind til torsdagens møde.

- Det er usandsynligt eller nærmest umuligt at komme i en situation, hvor mekanismen bliver udløst. Det er bestemt ikke, hvad vi har bedt om som en del af blokken på de 15 EU-lande, der ønsker et prisloft på gas, siger Miriam Dalli.

Andre lande som Tyskland, Holland og Danmark er generelt skeptiske over for indgreb i markedet. Denne gruppe af lande er bange for, at et indgreb vil skævvride priser og gå ud over forsyningssikkerheden.

Estlands energiminister, Riina Sikkut, deler den bekymring.

- Det nuværende forslag er okay. Men det skal være midlertidigt og kun ramme ekstreme prisstigninger. Det må ikke gå ud over forsyningssikkerheden, siger Riina Sikkut.

EU-kommissær Kadri Simson håber, at medlemslandene trods uenighederne torsdag bliver enige om fælles gasindkøb og hurtigere udbygning af vedvarende energi.

- Det vil sende et signal om enighed og vilje til at finde løsninger, siger Kadri Simson.

Hun erkender dog, at der venter en svær diskussion om gasindgrebet. Den ventes at strække sig helt frem til et nyt møde for energiministrene 19. december.

- Vi er klar til at diskutere medlemslandenes bekymringer. Det er derfor, vi mødes, siger Kadri Simson.

Hun forsøger før torsdagens møde at dæmpe kritikken med henvisning til, at EU-landenes stats- og regeringschefer på et topmøde i oktober i Bruxelles opstillede en lang række betingelser for gasindgrebet.

De skulle imødekomme blandt andre Tyskland, Holland og Danmarks bekymringer for negative konsekvenser af et indgreb i markedet. Derfor har EU-Kommissionen reelt ikke haft mulighed for at lave et vidtgående indgreb.

- Forslaget bygger på det mandat, vi har fået fra EU-topmødet i oktober. Jeg mener, at det giver et solidt udgangspunkt for dagens diskussioner, siger EU-kommissær Kadri Simson.

/ritzau/