Flere nordkoreanere trodser regimets regler

Unge nordkoreanere er begyndt at tale grimt om deres leder, og en stigende tillid mellem civile får folk til at afstå fra at stikke hinanden til regimet for brud på loven. De sociale dynamikker i Nordkorea er under forandring, mener Jieun Baek, forfatter og ph.d. ved Oxford University

Siden den store hungersnød i 1990’erne kostede anslået to millioner mennesker livet i Nordkorea, har nordkoreanerne i stigende grad fået lov til at handle med hinanden for at brødføde sig som her i hovedstaden, Pyongyang.
Siden den store hungersnød i 1990’erne kostede anslået to millioner mennesker livet i Nordkorea, har nordkoreanerne i stigende grad fået lov til at handle med hinanden for at brødføde sig som her i hovedstaden, Pyongyang. . Foto: Wong Maye-E/AP.

”Den lille tykke” er ikke gloser, man typisk forestiller sig komme ud af munden på en nordkoreaner, når talen falder på diktatoren Kim Jong-un. Den slags bramfriheder er bandlyst i Nordkorea, hvor landets leder traditionelt har gudestatus. Men ifølge Jieun Baek, ph.d. ved Oxford University og forfatter til bogen ”North Korea’s Hidden Revolution: How the Information Underground Is Transforming a Closed Society” (Nordkoreas skjulte revolution: Hvordan informations-undergrunden er ved at forandre et lukket samfund), har mange unge nordkoreanere ikke samme respekt over for deres leder som tidligere.

”De unge ved godt, at det er en politisk forbrydelse at sige grimme ting om Kim Jong-un, men de gør det alligevel, fordi det er blevet en generel omgangsform flere steder i samfundet. De skal nok bukke og neje i offentligheden, men bag lukkede døre er det anderledes,” fortæller Jieun Baek, som har interviewet en række afhoppere i forbindelse med researchen til sin bog.

I Nordkorea har der i årevis hersket en udbredt stikkerkultur, hvor borgerne ikke tør stole på hinanden af frygt for at blive angivet til regimet. Men siden hungersnøden i 1990’erne er Nordkorea i højere grad blevet et markedssamfund, hvor befolkningen handler med hinanden – både lovlige varer og illegal elektronik fra udlandet. Ifølge Jieun Baek har markedssamfundet været med til at skabe en større loyalitet mellem civile i Nordkorea, da det kræver tillid mellem to parter at lave forretninger og indgå en handel.

”Folk dækker i højere grad over hinanden. Hvis du sælger mig noget og samtidig siger noget om Kim Jong-un, der er politisk ukorrekt, så ved jeg implicit, at hvis jeg stikker dig til regimet, kan jeg selv risikere at komme i problemer, fordi så vil du stikke mig for også at have brudt loven,” forklarer Jieun Baek.

Et afhængighedsforhold baseret økonomisk aktivitet har udbredt sig i landet. Tillid i befolkningen kan være et mareridt for et kommunistisk og totalitært regime, mener forfatteren. Så snart folk stoler på hinanden, danner det basis for kollektiv handling, som i sidste ende kan udmønte sig i civil modstand. Der er dog stadig ikke tegn på officiel modstand mod regimet. Dertil er regimet for stærkt i sin magt, mener Jieun Baek.

Den spirende markedsorientering og en tiltagende strøm af udenlandske medier, radio og dvd’er på det sorte marked er med til at gøre folk mere selvstændige og bevidste om, hvad der foregår i deres land. Indimellem slipper der historier ud fra Nordkorea om graffiti med anti-Kim-sloganer, og i december 2016 kunne det sydkoreanske medie DailyNK fortælle, at der var fundet tusindvis af pengesedler med påskrevne beskeder som ”Ned med Kim Jong-un”.

Den tidligere diplomat og nordkoreanske afhopper Thae-Yong-ho, der flygtede til Sydkorea sidste sommer, har de seneste uger fortalt til amerikanske medier, hvordan udenlandsk information og manglede tillid til Kim Jong-un vil knække regimet.

Jieun Baek mener, at Thae-Yong-ho er en vigtig kilde til viden om nordkoreanske tilstande, men påpeger samtidig, at han ikke er den første afhopper i historien, der har talt om et forestående sammenbrud i det nordkoreanske regime:

”Der sker positive forandringer i det nordkoreanske civilsamfund. Men regimets folk har holdt stand i årevis, er kloge og hele tiden bevidste om, hvad de skal gøre for at holde på magten og kontrollen af befolkningen.”

Noget tyder på, at regimet på små områder er begyndt at imødekomme befolkningens behov, blandt andet når det gælder nordkoreanernes forbrug af medier. Flere iagttagere kan fortælle, at nordkoreansk tv er blevet farverigt og underholdende de senere år, og under det årlige nytårsshow i Pyongyang spillede regimeorkestret blandt andet numre fra soundtracket til animationsfilmen ”Kung Fu Panda”.