Tyskland har gjort sig store anstrengelser for at dæmme op for antisemitisme og fastholde erindringen om nazisternes forbrydelser godt 70 år efter mordet på seks millioner jøder. Alligevel ser fremtiden dyster ud for landets jøder, hvis man spørger et bredt udsnit af dem selv.
85 procent er således stærkt bekymrede over det, de betragter som stigende antisemitisme, viser en undersøgelse foretaget af Faghøjskolen i Frankfurt am Main (UAS) og Bielefelder Institut for Interdisciplinær Konflikt- og Voldsforskning (IKG).
Rapporten er baseret på online-spørgeskemaundersøgelser blandt 533 jøder og 31 kvalitative interview. Den offentliggøres på mandag, men avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung har fået adgang til den. 62 procent af de adspurgte har i løbet af det seneste år oplevet antisemitiske antydninger, 29 procent har oplevet fornærmelser eller chikane, og tre procent har oplevet fysisk vold. Halvdelen frygter antisemitiske reaktioner og skilter derfor sjældent med, at de er jøder, konkluderer forskerne.
Antisemitismen er mest aggressiv på skolerne, viser undersøgelsen. Jødiske elever konfronteres med positive henvisninger til nazismen, en stærk anti-israelsk holdning blandt nogle lærere og elever og en hyppig brug af ordet ”jøde” som skældsord. Tilsvarende viste en undersøgelse i juli, at antisemitisme blandt elever med muslimsk baggrund er udbredt på en række skoler i Berlin.
Problemet handler først og fremmest om et voksende pres på jødisk identitet i Europa frem for udpræget vold og overgreb. Det vurderer lektor ved Roskilde Universitet Jakob Egholm Feldt, som forsker i antisemitisme og jødisk historie.
Opgørelser, som forsøger at sætte objektive standarder for eksempel ved politianmeldelser, viser ikke nødvendigvis, at antisemitismen er voksende. Men ser man på undersøgelser, som spørger jøderne, oplever de helt tydeligt en stigning i antisemitiske fordomme, herunder i Tyskland, Danmark, Frankrig samt Sverige, hvor 80 procent oplever, at antisemitismen er stigende, påpeger Egholm Feldt.
”Ligesom muslimske kvinder med tørklæder ikke melder det til politiet, hver gang nogen kalder dem noget grimt, melder jøder heller ikke alle oplevelser. Men de oplever det stadig som et pres på deres identitet fra civil-samfundet, som gør, at det kan føles ubehageligt at gå på gaden med kalot eller åbent sige, at man godt kan lide Israel,” siger han.
Jøder kan opleve et islamistisk pres fra muslimske minoriteter, i værste fald i form af de angreb på jødiske institutioner, vi har været vidne til i blandt andet Danmark og Frankrig. Men presset kommer også fra den radikale venstrefløj i form af en kritik af Israel, som efterhånden har så voldsom karakter, at den er svær at skelne fra antisemitisme, mener han.
”Kritikken handler for eksempel om selve Israels legitimitet eller anklager om, at Israel er en apartheid-stat, eller at zionister er lig nazister. Der er rigtig meget, der tyder på, at jøder føler sig stadig mere udsat i deres støtte til Israel,” siger Jakob Egholm Feldt.
Tyskland skønnes at være hjem for cirka 200.000 jøder.