Tyskland har overskredet smertegrænsen for, hvor mange flygtninge landet bør tage imod, og derfor bør man indtil videre ikke tage imod flere.
Sådan lyder dommen fra et flertal i befolkningen ifølge en ny rapport fra tænketanken Friedrich-Ebert-Stiftung, som har tætte bånd til det socialdemokratiske SPD. Tyskernes syn på flygtninge har hidtil mestendels været baseret på påstande eller løse vurderinger, men rapporten giver et konkret indblik i, hvordan tyskerne fordeler sig i synet på flygtninge og regeringens asylpolitik.
Rapporten kommer, tre-ethalvt år efter at den kristeligt demokratiske forbundskansler, Angela Merkel, udløste en rekordstor flygtningetilstrømning ved at holde de tyske grænser åbne under mantraet ”vi klarer den”. En beslutning, som banede vej for det højrenationale parti Alternativ for Tysklands succes, så det indvandringskritiske AfD i dag både sidder i Forbundsdagen og er repræsenteret i samtlige 16 delstatsparlamenter.
56 procent af de 3000 adspurgte mener, at Tyskland har ”strakt sig for langt i accepten af flygtninge og bør ikke for indeværende acceptere flere flygtninge”. To tredjedele mener desuden, at forbundsregeringen ikke har nogen plan for, hvad der skal ske med de flygtninge, som befinder sig i Tyskland. Af de 1,6 millioner flygtninge, som er ankommet til landet de seneste fire år, har mindre end halvdelen fået asyl, og kun knap 100.000 blevet udvist. Det er netop det interne regeringskaos, herunder de store asylstridigheder mellem kansler Merkel fra det kristeligt demokratiske CDU og indenrigsminister Horst Seehofer fra CDU’s bayerske søsterparti, CSU, der får det tyske flertal til at afvise flere flygtninge.
Det vurderer Matthias Knuth, som er professor og integrations- og migrationsforsker ved Duisburg-Essen Universitet. Han påpeger, at den massive tilstrømning af flygtninge har blotlagt store problemer i det administrative system, som handler om landets føderale opbygning og derfor ikke kan løses af forbundsregeringen alene.
”Men lammelsen af de to kristne partier, som leder regeringen, og balladen mellem Merkel og Seehofer sidste sommer har vist, at den nuværende regering ikke engang er i stand til at tage hånd om disse problemer. Det er derfor rationelt nok for folk at tale for et midlertidigt stop, selvom det er juridisk umuligt og moralsk tvivlsomt,” siger han.
Flertallets ønske om et stop for flygtninge betyder imidlertid ikke, at den tyske befolkning generelt er imod indvandring. 53 procent mener, at Tyskland for fremtiden bør modtage endnu flere højt kvalificerede indvandrere, mens 38 procent mener, at EU’s største land i samme udstrækning som nu skal modtage krigsflygtninge.
78 procent er desuden enige i, at ”udlændinge, som er forpligtet til at forlade landet og er velintegrerede og har et job eller en uddannelsesplads, skal have lov til at blive i Tyskland”. Selv flertallet af den gruppe, der i undersøgelsen betegner sig som ”nationalt orienterede”, er enige heri.
Det er rapportens største overraskelse ifølge professor Matthias Knuth. Han peger også på, at flere mennesker er bange for voksende højreekstremisme og racisme som følge af indvandring end af stigende kriminalitet og terror forårsaget af indvandring.
”Jeg synes, budskabet er tydeligt: Deltagerne er mere bange for den fjendtlige og aggressive minoritet blandt den oprindelige befolkning end noget, de nytilkomne kunne finde på,” siger han.
Den tyske befolkning er tilsyneladende heller ikke så polariseret i flygtningespørgsmålet, som det ofte bliver portrætteret i medierne. En fjerdedel af de adspurgte betegner sig som ”nationalt orienterede”, en fjerdedel som ”kosmopolitisk orienteret”, mens cirka halvdelen befinder sig på den ”bevægelige midte”, konkluderer rapporten. Ifølge forfatterne adskiller de tre grupper sig ikke væsentligt fra hinanden i forhold til alder, køn eller om folk bor i storbyer eller på landet. Dog er den kosmopolitiske gruppe gennemsnitligt bedre uddannet end den nationalt sindede gruppe.