Flertallet voksede i 11. time: Nu skal Sveriges højrefløj vende skuden i oprørt sø

Den borgerlige Ulf Kristersson tegner til at blive Sveriges næste statsminister. Spørgsmålet er, om han kan få enderne til at mødes

Højrefløjen vandt det svenske valg. Men Ulf Kristersson (billedet) har et stort arbejde foran sig, når han skal gøre valgets store vinder, Sverigedemokraterne og Jimmie Åkesson, tilfredse.
Højrefløjen vandt det svenske valg. Men Ulf Kristersson (billedet) har et stort arbejde foran sig, når han skal gøre valgets store vinder, Sverigedemokraterne og Jimmie Åkesson, tilfredse. Foto: Christine Olsson/TT/Ritzau Scanpix.

175 mandater mod 174. Det var styrkeforholdet mellem højrefløjen og centrum-venstre, da den foreløbige optælling af stemmerne efter søndagens valg i Sverige lå klar mandag morgen.

De fire borgerlige partier lå længe til at trække sig sejrrigt ud af valget med den mindst mulige føring. En sejr, javist. Men ikke uden dybe panderynker hos blå bloks ankermand, Moderaternes leder Ulf Kristersson.

Givet de indre ideologiske modsætninger mellem ultraliberale og nationalistisk orienterede socialkonservative i de fire partier på højre side var der lagt i ovnen til en mildest talt besværlig mandatperiode for Ulf Kristerssons regering. 

Men i løbet af onsdagen skete der pludselig noget, og da valgmyndigheden havde færdiggjort optællingen af brevstemmer fra ind- og udenlandssvenskere, var føringen nu øget. Det endelige resultat blev 176 mandater mod 173 til centrum-venstre. En forskel, hvis betydning ikke kan overvurderes for Ulf Kristersson, som nu skal forsøge at få en levedygtig regering på plads så hurtigt som muligt.

For det første står og falder hans regeringsprojekt ikke længere med, om én utilfreds liberal eller sverigedemokrat forlader sit parti og bliver utilregnelig løsgænger. For det andet stormer det både ude i verden og hjemme i Sverige. Den situation kalder på ansvarlighed og sammenhold.

Energikrisen truer, Sverige skal forhandle sit Nato-medlemskab på plads, og fra årsskiftet overtager man desuden EU-formandskabet. Det sker med et politisk flertal, hvor det største parti – Sverigedemokraterne – indtil for nylig var modstandere af både Nato og EU.

Men ét er de konkrete politiske udfordringer, som allerede nu tårner sig op på den kommende regerings bord. Noget andet er de videre perspektiver for det borgerlige Sverige. Og ikke mindst: hvordan Moderaterne, Kristendemokraterne og Liberalerne fremadrettet skal forholde sig til Sverigedemokraternes tilsyneladende ustoppelige fremgang.

De øvrige borgerlige partier er gået tilbage, og det liberale Sverige står sjældent svækket efter valget. Både Kristendemokraterne og Moderaterne har nedtonet tidligere tiders humanisme og liberalisme til fordel for en linje, som i langt højere grad ligner det nationalkonservative Sverigedemokraternes. Da Moderaterne senest havde statsministerposten i 2014, opfordrede daværende statsminister Fredrik Reinfeld svenskerne til at åbne deres hjerter. Nu skal Ulf Kristersson stå i spidsen for et flertal, hvor det største parti vil lukke grænsen.  

Undervejs i valgkampen har Ulf Kristerssons strategi været at tale den politiske enighed op og rose Sverigedemokraterne. Indtil videre har de blågule borgerliges højredrejning dog ikke virket, kun Sverigedemokraterne er gået frem på højrefløjen, og mange vælgere har foretrukket den ægte vare.

Spørgsmålet er, hvordan den udvikling kan vendes? På længere sigt er det næppe holdbart, at retningen for den såkaldt borgerlige blok dikteres af et parti, der betragter liberalismen som sin hovedmodstander og på en række sociale- og økonomiske spørgsmål ligger nærmere Socialdemokraterne end de øvrige partier på højrefløjen.

Det, som for alvor bliver interessant i forhandlingerne de kommende dage og uger er, hvordan Sverigedemokraterne vil positionere sig på den regerende højrefløj?

Partileder Jimmie Åkesson er pinligt bevidst om Dansk Folkepartis nedtur, som ifølge mange tog sin begyndelse efter rekordvalget i 2015, hvor Kristian Thulesens Dahls tropper blev største parti i blå blok, men ikke en del af regeringen. Et scenarie, som snart kan blive til virkelighed i Sverige.

Hidtil er Åkesson og Sverigedemokraterne lykkedes med en unik fremgang, hvor de har stjålet arbejderstemmer fra Socialdemokraterne, erhvervsdrivende fra Moderaterne og udkantsvælgere fra Centerpartiet. Men Sverigedemokraternes vælgere vil også se forandringer, og hvis hverken elpriser eller bandeskyderier får et snarligt dyk, kan fremgangen hurtigt blive vendt.

Ender Sverigedemokraterne som støtteparti for en regering bestående af Moderaterne, Kristendemokraterne og eventuelt Liberalerne, har de friheden til på samme tid at øve indflydelse og forholde sig kritisk. Partiets succes siden entreen i Rigsdagen i 2010 har været nært forbundet til rollen som outsider, og det kan man til dels fortsætte med som støtteparti. Omvendt risikerer man at lide Dansk Folkepartis skæbne, hvis ikke man rækker endeligt ud efter magten.

Foreløbig har de fire borgerlige partier vundet valget. Herfra bliver det kun sværere.