Floridas vigtigste stemmer: I Hillsborough peger de altid på vinderen

Vælgerne i det centrale Florida stod her til morgen amerikansk tid i kø for afgive deres stemme. Det er dem, der afgør, om Florida svinger den ene eller anden vej

Luis and Kristian Daza (th.) stod tirsdag morgen allerforrest i køen til valgstedet på Jimmy B. Keel Biblioteket i Hillsborough County i Florida. De glæder sig meget, til valgkampen er ovre.
Luis and Kristian Daza (th.) stod tirsdag morgen allerforrest i køen til valgstedet på Jimmy B. Keel Biblioteket i Hillsborough County i Florida. De glæder sig meget, til valgkampen er ovre. . Foto: Peter Krogh Andersen.

Tirsdag morgen lidt før klokken 07 amerikansk østkystid står 25-30 mennesker i kø uden for biblioteket Jimmy B. Keel nord for Tampa Bay i Florida.

Forrest står parret Luis og Kristian Daza, som troede, at der ville være lang kø og derfor kom tidligt, inden hun skal på arbejde. Med colombianske rødder er de en del af den voksende, spansk-talende vælgerskare, som begge præsidentkandidaters kampagner har forsøgt at appellere til.

Hjemme i Colombia stemte Luis Daza altid konservativt, men præsidentvalget i USA anno 2016 er en anden snak.

“Jeg stemte på Demokraterne, men min stemme går ikke til hende som person. Jeg stemmer imod den anden kandidat. Han minder mig om fascismen,” siger Luis Daza, der som sin kone er 46 år gammel og arbejder i forsikringsbranchen.

Parret bor i Hillsborough County i Florida, som på nær én gang har peget på den vindende præsident siden 1960. Amtet har topprioritet for både Hillary Clintons og Donald Trumps kampagner, som kalder det en mini-udgave af hele nationen, fordi de over 1,2 millioner indbyggere her repræsenterer alle racer, aldre, indkomster og livsstile.

Hillsborough County ligger tilmed i det centrale Florida, som uge efter uge har ligget i toppen på listen over penge brugt på tv-reklamer. Samlet har de to valgkampagner hældt godt 400 millioner kroner i forsøget på at fange områdets tv-seere.

Derudover har partierne haft travlt med omfattende telefonrundringninger for at minde vælgerne om, at de skal huske at stemme.

“Nu må det bare gerne snart være ovre. Jeg har fået nok. Den her valgkamp har været alt for splittet, og stemningen er så forurenet,” siger Luis Daza.

Florida er en af USA’s meget omtalte svingstater, som kan få et præsidentvalg til enten at falde ud til Republikanernes eller Demokraternes fordel. I selve svingstaten er den nordlige og sydøstlige del dog overvejende republikansk, mens det folkerige område med Miami i sydvest er demokratisk.

Vælgerne i Hillsborough County kommer i alle aldre og etniciteter og med høje og lave indkomster. Her bliver nogle af dem lukket ind til et valgsted nøjagtig klokken 07 i morges, da valgstederne i Florida åbnede.
Vælgerne i Hillsborough County kommer i alle aldre og etniciteter og med høje og lave indkomster. Her bliver nogle af dem lukket ind til et valgsted nøjagtig klokken 07 i morges, da valgstederne i Florida åbnede. Foto: Peter Krogh Andersen

Når et valg er tæt, er det centrale Florida det område, der får staten til at svinge til enten den ene eller anden politiske side.

For politiske strateger hedder området ”I-4-korridoren”, navngivet efter den motorvej, som deler Floridas tange tværs over fra Altanterhavet i øst til Den Mexicanske Golf i vest. Begge kandidater har været hyppige gæster i området, og så sent som i går stod Donald Trump og fortalte en tætpakket arena i byen Sarasota, at Florida er hans andet hjem, og at Hillary Clinton hverken ved noget om delstaten eller bekymrer sig om den.

Donald Trump kan med en vis ret kalde Florida for sit andet hjem, for han har forskellige ejendomme i staten, og Republikanerne må håbe, at vælgerne køber hans tale om Hillary Clintons manglende interesse. Uden Florida får han endog meget svært ved at vinde, mens hun stadig kan gå hele vejen uden opbakning fra Floridas 29 valgmænd, som er fjeren i hatten, hvis en kandidat vinder her.

Både til sine valgmøder og i meningsmålingerne har Donald Trump særligt haft godt fat i de hvide vælgere. En af dem er 45-årige Jay Perry, som på valgdagen kommer forbi Jimmy B. Keel i Hillsborough før, at han tager på arbejde.

Jay Perry er ikke vild med nogen af de to præsidentkandidater, men stemmer på Donald Trump, fordi han ikke kan fordrage Hillary Clinton.
Jay Perry er ikke vild med nogen af de to præsidentkandidater, men stemmer på Donald Trump, fordi han ikke kan fordrage Hillary Clinton. Foto: Peter Krogh Andersen

“Vi har ikke de mest fantastiske kandidater i år, så jeg er nødt til at gå efter den kandidat, som jeg tror, gør mindst skade. Og det er ikke Hillary. Hun er en skør kælling,” siger Jay Perry.

Trods sin stemme til Donald Trump er Jay Perry ret sikker på, at Hillary Clinton vinder en komfortabel sejr. Måske ved hjælp af den meget omtalte valgsvindel.

For hvorfor ikke, spørger Jay Perry retorisk.

“Men altså, sådan er det altid her i USA. Taberne vil altid sige, at vinderne har snydt,” siger han og griner.

Spørgsmålet om valgsvindel har været centralt i Florida siden det skandaleramte valg i 2000, da Demokraterne krævede omtælling, og George W. Bush vandt med ganske få stemmer efter en dom i Højesteret, selv om demokraten Al Gore faktisk havde fået et flertal af stemmerne over hele landet.

I år har Donald Trump dog gjort valgsvindel til et centralt spørgsmål nationalt og på forhånd sagt, at han ikke kan garantere, at han vil anerkende valgresultatet.

36-årige Anna Ray havde endnu ikke besluttet sig for, hvem hun stemmer på, da hun mødte op ved valgstedet.
36-årige Anna Ray havde endnu ikke besluttet sig for, hvem hun stemmer på, da hun mødte op ved valgstedet. Foto: Peter Krogh Andersen

Den 36-årige socialarbejder Anna Ray ryster på hovedet ved valgstedet.

“Han har jo slet ikke nogen respekt for demokrati. Han har vist, at han ingen respekt har for regler,” siger Anna Ray med henvisning til Donald Trumps manglende skattebetalinger: “alt sammen fordi han er rig.”

Dog mener Anna Ray, at Donald Trump siger nogle af de ting, som ingen andre tør sige, og hendes egne latinamerikanske rødder gør hende ikke til tilhænger af Hillary Clinton. Så hun bestemmer sig først, når hun står med stemmesedlen i hånden.

Måske ender det endda med et kryds til Donald Trump:

”Jeg tvivler. Men lad os se.”