De første flygtninge er ankommet til Italien efter åbningen af en humanitær korridor, der bliver det første eksempel på privat sponsering af flygtninge inden for EU i større skala.
En syrisk familie, Yasmine og Suleyman al-Hourani og deres to børn på syv og seks år, Falak og Hussein, kom for nylig med fly til Rom. De er oprindeligt fra Homs og har levet de seneste to år i en flygtningelejr i Libanon.
Når de blev de første i den nye ordning, skyldes det, at syvårige Falak er ramt af kræft og har mistet et øje, og hun har brug for behandling for ikke også at miste det andet:
”Og hun er med det samme kommet i behandling og får nu kemoterapi, mens lillebroderen er begyndt i skolen,” fortæller Daniela Pompei, der leder flygtningeindsatsen i den katolske organisation Sant'Egidio i Rom, som står bag den nye ordning, der finder sted i samarbejde med sammenslutningen af evangeliske kristne kirker i Italien, FCEI, og Valdeserkirken.
Pigen bliver behandlet på børnehospitalet Bambino Ges i Rom, og familien er blevet indkvarteret i centrum af byen i en af det katolske fællesskabs boliger.
”Her senere på måneden kommer det næste hold fra flygtningelejre i Libanon, i alt omkring 100 i denne omgang, alle fra Syrien,” siger Daniela Pompei.
”Vi har længe tænkt på, hvordan man kunne få flygtninge ind i Italien ad en sikker og lovlig vej og har sagt til regeringen: Lad os gøre det. Vi behøver ikke en lovændring. Vi kan bruge den humanitære adgang.”
Efter pres på regeringen i næsten et år kom godkendelsen for nylig. Betingelsen er, at de flygtninge, som organisationerne udpeger, bliver sikkerhedstjekket, inden de flyver af sted:
”Og dét bliver de - og får taget fingeraftryk - og så søger de officielt om asyl, med det samme de ankommer.”
Aftalen indebærer også, at de kirkelige organisationer selv betaler for flygtningenes ophold. Det er et af de første eksempler i Europa på privat sponsering af flygtninge, som især Canada længe har praktiseret. Og Canada har da også været en vigtig inspiration.
Kirkerne forsøger nu at få andre organisationer til at starte lignende ordninger. Ifølge Sant'Egidio er der forhandlinger i gang i både Spanien og Østrig.
I første omgang vil der med den nye ordning komme omkring 1000 flygtninge til Italien i år, men Sant'Egidio håber, at den kan udvides:
”Vi mener, at det er en løsning, for strømmen stopper ikke. Flygtninge forsøger stadig at komme med båd til Grækenland og Italien, og alene i januar omkom omkring 400,” siger Daniela Pompei.
Med ordningen vil der også komme flygtninge fra Marokko og fra Eritrea. Ansvaret med at sørge for dem økonomisk og få dem integreret ligger nu på sponsorerne, og Sant'Egidio har allerede indsamlet flere hundrede tusinde euro til en fond, der skal dække udgifterne.
Hvor private sponsorer i Canada normalt garanterer flygtningenes ophold i et år, så er der ifølge Daniela Pompei ikke ”defineret nogen tidsgrænse” i Italien.
Korridoren er blevet positivt modtaget i Italien, hvor debatten især går på at skille flygtninge fra økonomiske migranter, og den sortering vil være foretaget på forhånd.
De fleste humanitære organisationer og mange politikere har længe efterlyst sikre veje til Europa for flygtninge, men den generelle holdning er, at det skal løses på fælleseuropæisk plan. Mens Sant'Egidio og regeringen forhandlede om korridoren, sagde udenrigsminister Paolo Gentiloni således, at han var positiv, ”men der findes ikke den ene handling, der kan løse problemet”.
Den øverste chef for Sant'Egidio, Marco Impagliazzo, har da også over for Huffington Post Italia erkendt, at ”det er sandt, at vi taler om et lille antal i forhold til de tusinder og atter tusinder af mennesker, der banker på vores døre på flugt fra krig, sult og diktaturer. Men det vigtige er, at der har åbnet sig en vej. Og hvis den virker, så kan den vokse”.