Prøv avisen
Interview

Flygtninge kan blive EU's mobile arbejdsstyrke

"I Europa fødes der færre børn, og befolkningen ældes, og hvis EU fortsat vil have en førende rolle i verden og ikke miste sin position, er det den eneste rigtige vej, at vi åbner os langt mere end nu," siger migrationsforsker Klaus Zimmermann. Foto: Oliver Berg/AFP

Tysk indvandrerekspert mener, at europæerne bør vænne sig til og nyde gavn af store flygtningestrømme

Forbundsdagen i Berlin vedtager i morgen en stramning af asylloven, der blandt andet skal gøre det lettere for myndighederne at udvise flygtninge hurtigere. Fremover vil Albanien, Kosovo og Montenegro have status som sikre lande, og dermed kan flygtninge fra disse områder afvises, uden at deres sag behøver blive behandlet.

Ifølge loven skal de flygtninge, der opnår asyl, til gengæld kunne få adgang til det tyske arbejdsmarked langt tidligere end nu - en lovændring, som især mange erhvervsfolk og arbejdsgivere er glade for.

”Der er mangel på arbejdskraft, og i øjeblikket er det spild af ressourcer, at flygtninge ofte holdes borte fra arbejdsmarkedet i årevis. Vi ved, at de fleste syrere opnår asyl, og derfor er det vigtigt så hurtigt som muligt at fastslå deres nationalitet, og derefter stille dem til rådighed for arbejdsmarkedet,” siger Klaus Zimmermann der er migrationsforsker og leder af det uafhængige Institut for Arbejdets Fremtid i Bonn.

Men lempelsen af arbejdsreglerne er efter hans mening ikke vidtgående nok.

”Hver gang en person får asyl, bør vedkommende også nyde godt af alle europæiske rettigheder - fremfor alt retten til at flytte rundt. Vi har hårdt brug for mobilitet på det europæiske arbejdsmarked, og indvandrere er på det punkt langt mere fleksible end den lokale befolkning. Tyskerne og danskerne flytter for eksempel meget nødigt fra et sted til et andet, når der er mangel på arbejde, men det gør indvandrerne derimod. Derfor ville vi gøre os selv en stor tjeneste, hvis vi giver flygtningene lov til at flytte rundt mellem landene i EU, men det skal naturligvis være under forudsætning af, at der venter en arbejdsplads på dem i det land, de vil flytte til.”

Han opfordrer europæerne til i det hele taget at ændre deres syn på flygtningene, som der ventes over en million af alene til Tyskland i år:

”I stedet for at sætte hindringer op burde vi anstrenge os for at få fat i de mennesker rundt omkring i verden, der kæmper for deres liv, og som også er villige til at arbejde hårdt. I Europa fødes der færre børn, og befolkningen ældes, og hvis EU fortsat vil have en førende rolle i verden og ikke miste sin position, er det den eneste rigtige vej, at vi åbner os langt mere end nu. USA har jo bygget sin handel og økonomi på flygtninge, og landet er i dag verdens stærkeste nation.”

Klaus Zimmermann advarer imod at tro, at eksistensen af flygtninge kun er et midlertidigt fænomen.

”Flygtningestrømme er ingen undtagelsestilstand, tværtimod. De har altid hørt med til i historien, og syrerne vil ikke være de sidste. I de kommende år vil antallet af flygtningen sikkert stige, fordi der opstår flere og flere militære konflikter, og fordi naturkatastrofer som følge af den globale drivhuseffekt sender folk på flugt. I vores globaliserede verden flygter folk ikke kun til nabostaterne, men langt væk, og det er noget, vi bør indstille os på.”

Ændringerne af den tyske asyllov skal træde i kraft den 1. november, men allerede nu kræver mange politikere, at loven skærpes yderligere. For eksempel ønsker flere medlemmer af den konservative kristeligt sociale union CSU, der er kansler Merkels CDU's søsterparti, at Tyskland fremover skal afvise asylsøgere fra de såkaldt sikre lande allerede ved Tysklands grænser.

Bayerns ministerpræsident og CSU-formand, Horst Seehofer, har ligefrem truet forbundskansler Angela Merkel med at bringe sagen for den tyske forfatningsdomstol.

”Vi mener, at vi er nødt til at styre og begrænse tilvandringen, hvis vi vil have kontrol over udviklingen,” siger Horst Seehofer til magasinet Der Spiegel.

Klaus Zimmerman