Regeringen og dens støttepartier har sagt det længe - der skal skæres kraftigt ned på udviklingsbistanden - men idéen er ikke blevet bedre efterhånden, som flygtningekrisen har udviklet sig og har øget behovet for humanitær hjælp og penge til asylmodtagelse i Danmark. Det mener både oppositionen og flere udviklingsorganisationer.
”Det vil efterlade os med et mareridt. Der bliver ingen penge til det, der skal sikre den langsigtede udvikling mod større lighed og bæredygtighed,” siger Mette Gjerskov, udviklingspolitisk ordfører for Socialdemokraterne.
Lars Udsholt, sekretariatsleder i Dansk Missionsråds Udviklingsafdeling og formand for Globalt Fokus, et netværk af 70 danske udviklings-, nødhjælps- og miljøorganisationer, konstaterer mere afdæmpet, men med samme pointe, ”at scenariet for de kommende år ikke er løfterigt”.
Kritikerne er enige med regeringen i, at der skal afsættes flere penge til ofrene for krigen i Syrien og til at forebygge de store flygtningestrømme, sådan som det senest skete i går med et beløb på i alt 750 millioner kroner. Men de finder det fortvivlende, at den kaotiske situation ved randen af Europa ikke har rokket ved målet om at skære u-landshjælpen ned til 0,7 procent af BNI, bruttonationalindkomsten.
”Selvfølgelig er det en god idé at styrke indsatsen i nærområderne, men hvis man ikke samtidig har fokus på den langsigtede bistand, især i Afrika, får man ikke skabt den bæredygtige vækst og de jobs, der er så stærkt brug for. Så vil vi se et stigende antal fattigdomsflygtninge på længere sigt,” siger Birgitte Quist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.
I år bliver der brugt 17,7 milliarder kroner på udviklingsbistand, 0,87 procent af BNI. Heraf går cirka 21 procent, 3,5 milliarder kroner, til at dække udgifterne til asylsøgeres første år i Danmark. Med den nuværende rekordtilstrømning af flygtninge til Europa er det næppe realistisk, at udgiften falder i 2016.
Hvis Venstre holder fast i, at der kun skal bruges 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand, vil det fjerne yderligere cirka tre milliarder kroner fra budgettet. Det efterlader omkring 11 milliarder kroner til udviklingsbistand, hvoraf en stigende del går til nødhjælp og forebyggelse af migranter fra Mellemøsten og Nordafrika.
Adam Moe Fejerskov, ph.d.-studerende i dansk og europæiske udviklingspolitik ved Roskilde Universitet og tilknyttet Dansk Institut for Internationale Studier, peger på, at det er udviklingsbistanden, der lægger fundamentet for, at menneskelige kriser som dem, vi er vidne til nu, ikke opstår i fremtiden.
”Hvis vi fokuserer al vores energi og alle vores ressourcer mod den humanitære indsats, kan vi slukke ildebrande fra nu af og de næste hundreder af år uden at komme til roden af, hvad der skaber de her konflikter,” siger han.
Venstre-regeringens erklærede politik har da også hele tiden været, at Afrika skulle opprioriteres, ikke mindst når det gjaldt investeringer i det private erhvervsliv. Problemet er bare, at der ikke bliver råd til at indfri den ambition, hvis man skærer ned til 0,7 procent af BNI, mener kritikerne. Folkekirkens Nødhjælp har blandt andet lavet en beregning, der viser, at selv hvis man fjerner al støtte til Asien og Sydamerika med videre, vil man også skulle spare på Afrika for at nå op på den ønskede besparelse.
”Det er meget svært at se, hvordan der kan blive flere penge til Afrika,” siger Lars Udsholt.
Mens Liberal Alliance og Dansk Folkeparti bakker helhjertet op om en bistandsprocent på 0,7, tøver De Konservative. Partiet mener, at der skal bruges 0,8 procent af BNI, netop for at sikre bistanden til Afrika.
”Der er brug for 0,8 procent. Især nu, hvor flygtningepresset giver os særlige udfordringer,” siger Naser Khader, partiets udenrigspolitiske ordfører.