Flygtninge skaber akut krise i svensk skolesystem

Sverige skal alene i år finde plads til 71.000 ekstra elever

Det svenske undervisningsministerium har ikke en samlet plan for, hvor og hvordan kommunerne skal bygge nye skoler og derfor heller ikke nogen oversigt over, hvor mange nye skoler Sverige totalt skal bygge for at imødekomme behovet.
Det svenske undervisningsministerium har ikke en samlet plan for, hvor og hvordan kommunerne skal bygge nye skoler og derfor heller ikke nogen oversigt over, hvor mange nye skoler Sverige totalt skal bygge for at imødekomme behovet. Foto: Mikkel Østergaard.

Ud over husly og mad nævner migrationsforskere ofte, at undervisning er den vigtigste faktor for, at et land kan integrere nytilkomne børn. I Sverige ser det ud til at være en noget nær umulig opgave.

Alene i Malmø Kommune regner man i år med at måtte bygge 23 nye folkeskoler for at leve op til behovet, og at der i børnehaverne skal der findes 900 flere pladser.

Desuden bør der ifølge en rapport uddannes 8000 flere lærere årligt end de 13.000, der sidste år begyndte på læreruddannelsen, hvis de mange flygtningebørn skal have undervisning.

Maria Rönn, der er næstformand for det svenske lærerforbund, mener, at politikerne har svigtet ved at lægge ansvaret på ganske få kommuner, der må tage imod en uforholdsmæssig stor andel af flygtningebørnene. Og det svenske undervisningsministerium har ikke en samlet plan for, hvor og hvordan kommunerne skal bygge nye skoler og derfor heller ikke nogen oversigt over, hvor mange nye skoler Sverige totalt skal bygge for at imødekomme behovet.

”Det er et stort problem, at der er en del kommuner, der ikke har taget imod flygtninge, og så enkelte, hvor elevgrundlaget er præget af ekstremt mange nytilkomne børn. Det er medvirkende til at skabe segregering, og for os er det enormt vigtigt med en bedre blanding af børnene,” siger Maria Rønn fra lærerforbundet.

Hun forklarer, at lærerne i mange år har råbt op om problemerne, men at det først er i forbindelse med flygtningekrisen, at det politisk er blevet prioriteret.

”Årsagen til, at nytilkomne isoleres på få skoler, er, at der generelt er stor segregering, hvor indvandrerne ender i ghettoområder. Der er et enormt behov for en ordentlig strategi, og hvis problemerne skal løses, må politikerne se på hele samfundsstrukturen,” siger hun.

For at afhjælpe skolekrisen har den svenske regering ekstraordinært afsat omkring 160 millioner danske kroner til de kommuner, der er hårdest ramt.

Ifølge Mehrdad Darvishpour, der forsker i flygtningebørns vilkår i skolen ved universitetet Mälardalens högskola, er det særdeles tvivlsomt, om det er nok.

”Sverige er i gang med at finde skoler og lærere, men det bliver enormt svært at finde nok. Og hvis vi skal blive bedre til at give flygtningebørnene en chance, må vi uddanne lærerne bedre i at forstå deres kultur og få læreruddannede flygtninge hurtigere i arbejde,” siger han.

Selvom de uledsagede flygtningebørn udgør den mest sårbare gruppe af flygtninge, klarer de sig ifølge Darvishpour oftest bedre end de børn, der ankommer med forældre. Det skyldes, at de er meget målrettede i deres ønske om at klare sig. De kommer også hurtigere ud på arbejdsmarkedet, og mange piger bryder traditionelle kønsmønstre og klarer sig godt i uddannelsessystemet.

”Mange af flygtningene kommer fra lande med enormt patriarkalske kulturer og et problematisk kvindesyn. Men hvis man skal sætte ind over for det, må lærerne blive bedre uddannet, og politikerne fordele indvandrerne bedre. Problemet er bare, at man ikke har villet tale om de udfordringer,” siger han og fortsætter:

”Det må kunne lade sig gøre at være antiracist, men også realist og anerkende, at Sverige har massive integrationsproblemer og udfordringer med at finde ordentlige skolepladser til flygtningene. Hvis vi skal løse problemerne, er vi nødt til at fordele flygtningene bedre, så de får en chance for at lære Sverige at kende.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra undervisningsminister Gustav Fridolin.