Caritas: Flygtninge skal behandles som mennesker

Den politiske chef for den humanitære katolske organisation Caritas’ europæiske afdeling, Shannon Pfohman, ser tilbage på året, der er gået, og mener, at Europa behandler flygtninge og migranter inhumant

Shannon Pfohman har som forsker beskæftiget sig med flygtningeproblematikken og er i dag politisk chef for Caritas Europa. -
Shannon Pfohman har som forsker beskæftiget sig med flygtningeproblematikken og er i dag politisk chef for Caritas Europa. - . Foto: Caritas.

En af verdens største humanitære organisationer, Caritas, er særdeles direkte, når den skal vurdere EU's flygtningepolitik efter et år med en hidtil uset flygtningestrøm til kontinentet. De europæiske politikere handler kortsigtet og umenneskeligt, er meldingen.

Tidligere på året erklærede organisationen, at den var ”forfærdet” efter et møde om flygtningekrisen i EU-toppen, og den katolske stemme er ikke blevet mildere stemt, da Kristeligt Dagblad taler med Shannon Pfohman, politisk chef i Caritas Europa. Hun har før sagt, at flygtningestrømmen kun er ”en dråbe i havet” sammenlignet med EU's godt 500 millioner indbyggere.

Mener du stadig det?

”Ja. Når man tænker på, hvor rigt Europa er, og på det antal flygtninge, der er for eksempel i Tyrkiet (ca. 2,2 millioner, red.), så er det et minimalt problem. Men mange politikere bruger det som en mulighed for at distrahere vælgerne fra de virkelige problemer som den finansielle krise og manglen på jobs.”

Hun tror, at 2015 vil vise sig at have været et afgørende år:

”Det er jeg sikker på, og jeg er bekymret for den europæiske politik, når vi taler om den globale migration, hvis vi ikke kan komme op med langsigtede løsninger i stedet for snæversyn.”

”Europa er et af de rigeste kontinenter og har stor kapacitet til at imødekomme sårbare mennesker, der søger beskyttelse her og gerne vil bygge et nyt liv op i Europa. Det er vigtigt, at Europa erkender sit ansvar og ser sin rigdom som et middel til at være global leder i stedet for at agere protektionistisk og afsondret,” siger Shannon Pfohman.

Den katolske hjælpeorganisation Caritas er den næststørste i verden efter Røde Kors og har et stærkt netværk, som blandt meget andet hjælper de migranter, der kommer til Europa. Den sørger for husly ved Calais, kommer med mad og drikke i Italien og tager imod på græske øer. Caritas er også i lejrene for syriske flygtninge i Libanon og mange andre steder i Mellemøsten og Nordafrika.

Der kommer lidt færre nu til Europa. Er der stadig tale om en nødsituation?

”Helt sikkert. Vinteren er på vej, og der er ikke altid modtagecentre, som kan byde velkommen med ordentlige forhold. Men det er vel også dét, der er regeringernes mening: At sprede et afskrækkende budskab.”

Hvad er de mest påtrængende problemer?

”De er ikke nødvendigvis i Europa, men snarere i Tyrkiet, Jordan og Libanon. Det er dér, der er mest brug for hjælp, så folk kan overleve. En af grundene til, at så mange kommer til Europa nu, er, at forholdene i flygtningelejrene de steder er så håbløse for mange mennesker,” siger Shannon Pfohman.

Hvad siger du til, at der er regeringer som den danske, der skærer ned på bistanden?

”Det er meget kortsigtet. Vi har lige haft klimatopmødet COP21 og ved, at naturkatastrofer for eksempel er en hovedårsag til migrationen. Så vi skal tilbyde udvikling og genopbygning og bruge ressourcer også på flygtningelejrene."

De seneste beslutninger på EU-niveau har fået alarmklokkerne til at ringe på kontoret i Bruxelles, hvor Caritas Europa holder til få gader fra EU-Kommissionen. EU har for nylig givet Italien ordre om, at hvis de italienske myndigheder ikke kan få bådflygtningene til at afgive deres fingeraftryk frivilligt, så må de bruge magt. Både Italien og Grækenland er ved at oprette de såkaldte hotspots, hvor økonomiske migranter kan blive sorteret fra og sendt tilbage til deres hjemland. EU har lavet en milliard-aftale med Tyrkiet, der skal stoppe flygtninge på vej mod EU, og kort før jul fik EU-Kommissionen stats- og regeringschefernes opbakning til at arbejde videre med et forslag om et overnationalt grænseagentur, der skal kunne rykke ind, hvis lande som for eksempel Grækenland ikke er i stand til at bevogte den ydre grænse.

”Man må sige, at Fort Europa er tilbage for fuld styrke,” mener Shannon Pfohman.

”Jeg forstår godt bekymringen for Schengen og den fri bevægelighed, men jeg er bekymret for det svar, der kommer fra EU, for det er en total dehumanisering af flygtningene. Vi mener, at migranter er mennesker med rettigheder, og penge og statistikker bør ikke være kernen, men sådan er det ulykkeligvis. Så landene fokuserer på at kontrollere grænserne, selvom jeg vil tro, at grænsekontrol og hjemsendelse koster flere penge end det ville gøre at byde velkommen og integrere.”

Hun siger, at Caritas har rapporter om, at der foregår en sortering i de såkaldte hotspots, som kan være i strid med Genève-konventionen.

”Det er et meget stort problem. De spørger først folk, om de er kommet for at få et arbejde, og først bagefter, om de søger asyl. Og så kan de blive afvist med henvisning til det første svar. Hvis de kommer fra lande, der anses for sikre, ryger de automatisk over i bunken med folk, der har stor risiko for at blive sendt tilbage.”

”Vi tror på, at alle har menneskeværd og skal behandles med respekt. Den eneste vej fremad er en fælles EU-strategi, hvor landene deler ansvaret med solidaritet og gensidig tillid. Noget af det mest presserende er at få oprettet en legal og sikker vej ind i EU for migranter. Man må indføre humanitære visa, så folk får alternativer i stedet for at være afhængige af menneskesmuglere,” siger hun.

Har du nogle gange lyst til at gå over og slå i bordet hos EU-Kommissionen?

”Ja, men jeg tror ikke, at det vil have nogen virkning. Vi prøver at bringe migranternes historier videre, så deres stemmer kan blive hørt - også af politikerne. For de sidder i dag for langt væk fra realiteterne og har tabt evnen til empati. Vi vil gerne prøve at vække medmenneskeligheden og få magthaverne til at ændre mentalitet og sætte mennesket først. Og det kræver mere end at slå i bordet.”

Har Europas politikere fejlet?

”Jeg vil svare ved at citere, hvad pave Frans sagde om manglen på solidaritet, da han var på besøg i Europa-Parlamentet. Han sagde, at det er med til at styrke billedet af Europa som et gammelt og træt sted, der spiller en mindre og mindre rolle i verden.”