Flygtninge vender hjem til et Afghanistan i knæ

Krigen i Afghanistan er mere blodig end på noget andet tidspunkt i de seneste 10 år. Alene sidste år flygtede flere end 600.000 mennesker fra deres hjem. Samtidig stiger strømmen af flygtninge, der bliver presset til at vende tilbage fra nabolandene og EU

Omkring 1,2 millioner afghanere lever nu som permanente flygtninge i deres eget land som her i en flygtningelejr uden for hovedstaden, Kabul. Volden og nøden har ikke været større i landet de seneste 10 år. –
Omkring 1,2 millioner afghanere lever nu som permanente flygtninge i deres eget land som her i en flygtningelejr uden for hovedstaden, Kabul. Volden og nøden har ikke været større i landet de seneste 10 år. – . Foto: Haroon Sabawoon/Anadolu Agency/Polfoto.

Det er længe siden, at der har været godt nyt fra Afghanistan. Og intet tyder på, at 2017 bliver året, hvor udviklingen vender til det bedre efter næsten 16 års international krig mod Taleban-bevægelsen. Tværtimod. Der er aldrig blevet registreret så mange mennesker på flugt – og der har aldrig været så mange, der har brug for nødhjælp.

FN vurderer i en analyse af behovet for humanitær bistand, at 9,3 millioner afghanere vil have brug for nødhjælp i 2017. Det er en stigning på 13 procent i forhold til sidste år og dermed en tredjedel af landets samlede befolkning.

Det hænger sammen med, at vold og uro fortsætter med at forhindre mange afghanere i at leve en normal hverdag, hvor de kan passe deres jobs og skabe trygge rammer for deres familier.

Antallet af civile ofre er højere end på noget andet tidspunkt de seneste 10 år i krigen mod Taleban. Antallet af kampe mellem den afghanske hær og den islamistiske milits steg med 23 procent fra 2015 til 2016, og der er nu uro i 31 af Afghanistans 34 provinser. Tidligere var det svært for Taleban at komme tæt på byerne, fordi de internationale luftstyrker beskyttede dem, men kampe på landjorden er nu blevet den væsentligste årsag til, at civile bliver dræbt. Siden 2014 er flertallet af de udenlandske soldater trukket hjem, herunder også de danske, og de afghanske sikkerhedsstyrker har vist sig ude af stand til at udfylde tomrummet.

”Afghanistan er stadig et af de farligste, mest voldelige, uroplagede lande i verden,” fastslår Ocha, FN’s afdeling for koordination af humanitær hjælp, i rapporten ”Afghanistan 2017, Humanitarian Response Plan” (Afghanistan 2017, Plan for Humanitær Reaktion).

Ifølge Ocha flygtede alene sidste år 623.345 afghanere fra deres landsbyer for at søge sikkerhed et andet sted i landet. Det er tre gange så mange som i 2014 – og seks gange så mange som i 2012. Omkring 1,2 millioner afghanere lever nu som permanente flygtninge i deres eget land, hvilket yderligere undergraver landets vaklende forsøg på stabilisering.

”Afghanistan er et land, der er gået helt i stykker. Der er et forfærdeligt, uoverskueligt konfliktmønster og en masse problemer, der ikke er i nærheden af at blive løst, siger Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, der har arbejdet i Afghanistan i mere end 30 år, fra før Taleban kom til magten.

”Lige nu ser det mere dystert ud, end det har gjort længe,” siger han.

Ifølge den seneste kvartalsrapport fra oktober 2016 af John F. Sopko, lederen af det amerikanske kontor for genopbygning af Afghanistan, Sigar, kontrollerer eller påvirker Taleban nu næsten 40 procent af Afghanistan. Det er mere end på noget andet tidspunkt, siden islamisterne blev væltet af en international koalition i kølvandet på terrorangrebet på USA i 2001. I samme rapport bliver general John Nicholson, som står i spidsen for de omkring 8000 tilbageværende amerikanske styrker i Afghanistan, citeret for at sige, at ud af de 98 terrororganisationer, som står på USA eller FN’s liste, hører 20 af dem til i Afghanistan-Pakistan-regionen. Det er den højeste koncentration af terrororganisationer noget sted i verden.

Problemerne i Afghanistan forstærkes af hundredtusinder af afghanere, som tidligere er flygtet ud af Afghanistan og nu bliver presset til at vende hjem fra deres tilholds-steder. Særligt fra nabolandene Pakistan og Iran, som har millioner afghanere boende efter Sovjetunionens besættelse i 1980’erne og tiden under Taleban, men også fra europæiske lande som Tyskland, Norge og Danmark.

FN skønner, at der alene sidste år kom omkring 600.000 flygtninge retur fra Pakistan og 427.000 fra Iran. EU har aftalt med den afghanske regering, at op mod 80.000 afviste afghanske asylansøgere kan sendes tilbage. Ifølge den arabiske nyhedsstation al-Jazeera begyndte de tyske myndigheder i november at sende 12.000 afghanere, fem procent af den afghanske befolkning i Tyskland, tilbage.

Den voldsomme vækst i antallet af internt fordrevne og hjemvendte flygtninge gør det svært for FN at skaffe penge og assistance nok.

”Det betyder, at vi ikke er i stand til at hjælpe de flygtede, som vi gerne vil,” siger Mark Bowden, koordinator af FN’s humanitære indsats i Afghanistan, om den ekstreme vækst i antallet af fordrevne og hjemvendende flygtninge.

”Hovedparten af dem, der vender tilbage, er meget fattige (...) og har mistet meget,” siger han til nyhedsbureauet Reuters.

Jelena Bjelica fra netværket af Afghanistan-forskere AAN har fulgt de afghanske flygtninge inden og uden for landets grænser det seneste år. Hun peger på, at mange afghanere er rejst hjem fra udlandet, siden Taleban blev væltet for 15 år siden, men at det aldrig er sket i samme omfang som nu.

Hvor Afghanistan tidligere kunne ”opsuge” de hjemvendte flygtninge fra dag til dag, fordi de kom drypvis, stiller det nu landet over for en stor udfordring med at sikre de hjemvendte et sted at bo og noget at leve af. Nogle har opsparinger og en uddannelse eller måske forretnings-forbindelser i udlandet, de kan trække på, men mange kommer med tomme hænder og maver.

”Regeringen har siden 2005 haft et program for tildeling af jord til hjemvendte flygtninge, men det er nok et af de programmer i Afghanistan, der er dårligst erfaring med. Flere evalueringer viser, at jordfordelingsprogrammet har været enestående korrupt og ineffektivt,” siger Jelena Bjelica.

Den afghanske regering indførte sidste år en ny ordning for tildeling af land til hjemvendte flygtninge, men Jelena Bjelica tvivler på effekten:

”Det mest sandsynlige er, at der ikke er blevet givet noget land i 2016 til dem, som lige er vendt hjem.”

FN forventer, at de internationale nødhjælpsorganisationer i Afghanistan har brug for 3,8 milliarder kroner til nødhjælp i 2017. Ifølge Mark Bowden bliver yderligere 1500 afghanere hver dag fordrevet på grund af kampe i deres område, samtidig med at man igen forventer, at hundredtusinder af afghanske flygninge vender tilbage fra Pakistan og Iran.

”Det siger sig selv, at et land på afgrundens rand ikke bliver mere stabilt af at få flere indbyggere, der risikerer at leve som internt fordrevne,” siger Andreas Kamm.

”Afghanistan er et meget sårbart land i forhold til at få hjemsendte flygtninge på plads. For hvad menes overhovedet med hjem? Mange kan ikke vende tilbage til det sted, de kom fra, og det kan være svært at komme til et andet sted, hvor man ikke er en del af de lokale klaner,” siger han.

I Norge har den afghanske ambassadør, Shukria Barakzai, bedt den norske regering om at standse hjemsendelsen af afghanske asylansøgere. Hun advarede i et interview i december med den norske avis Aftenposten om, at det kan blive en katastrofe for landet:

”Det er det værst tænkelige tidspunkt at sende asylansøgere tilbage på. Afghanistan er allerede ude i flere kriser.”

Norge havde frem til november 2016 sendt omkring 800 afghanere tilbage, heraf cirka 40 børn og teenagere. Barakzai er i interviewet med Aftenposten især kritisk over for, at mindreårige og mødre, som er alene med deres børn, sendes tilbage til et land, som efter hendes mening er ude i sin værste krise, siden hovedparten af de internationale soldater trak sig ud af landet i 2014.

”Vi har en meget vanskelig sikkerhedssituation. I Afghanistan er der ikke blot en krise, men mange kriser. Vores sikkerhedsstyrker bliver nu ikke bare angrebet af den gamle fjende Taleban, men også et nyt Islamisk Stat og flere andre terrornetværk,” siger hun til avisen.

”Det er ikke muligt at dække alle de grundlæggende behov for alle de mennesker, der sendes hjem. Hverken husly, skole eller arbejdspladser.”

Generalsekretær Andreas Kamm er ikke entydigt imod hjemsendelse af afghanere. Det skal blot ske frivilligt, hvis det skal have en chance for at gavne landet.

”Frivillighed har aldrig bekymret mig. Hvis flygtninge gerne selv vil hjem, og de har tillid til, at de vender hjem til et netværk og kan klare sig, så kan de komme til at bidrage til landets genopbygning. Men tvang er et problem. Dér ved vi ikke, om de pågældende kan blive absorberet i samfundet,” siger han.

Andreas Kamm minder om, hvordan afghanerne selv må ty til sort humor, når de skal forklare deres kaotiske levevilkår:

”Da Gud havde skabt alle landene, var der en bunke skrammel tilbage, som han krammede lidt sammen og kaldte Afghanistan.”8