I morgen lander 50 børn fra de tæt sammenstuvede flygtningelejre på de græske øer i Tyskland, hvor de skal i karantæne i delstaten Sachsen. I onsdags kom 12 børn til Luxembourg. En pige og 11 drenge fra Syrien og Afghanistan, alle under 15 år. De to genhusninger er de første spæde skridt i EU-Kommissionens forsøg på at sikre en fælles indsats for at hjælpe nogle af de mest udsatte børn ud af de græske lejre, men der er langt igen. Alle EU-lande bør tage et medansvar, siger Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn.
”Der er ingen begrundelse for at efterlade børn på lossepladserne på de græske øer. Hvis EU stadig vil kunne se sig selv i spejlet, er der intet land, som har et argument for ikke at hjælpe,” siger han ifølge den tyske nyhedsstation Deutsche Welle.
Omkring 5200 børn bor uden forældre eller andre voksne slægtninge i lejrene, som siden den store flygtningestrøm i 2015 har måttet presse flere og flere mennesker ind. Især på de græske øer er lejrene berygtede for deres usle og uhygiejniske forhold.
Grækenland har i månedsvis bedt de øvrige EU-lande om hjælp og i det mindste tage mod nogle af de uledsagede børn, men der kom først skred i processen, da flygtninge og migranter, som befandt sig i Tyrkiet, i slutningen af februar begyndte at strømme til grænsen mod Grækenland. Det satte landet – og EU’s ydre grænser – under ekstra pres.
EU-Kommissionen lovede i begyndelsen af marts at tage initiativ til at hjælpe de omkring 1600 børn, som ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat, UNHCR, udgør den mest sårbare gruppe. Omkring 10 lande meldte sig til at modtage børn, herunder Luxembourg og Tyskland.
Det praktiske arbejde med at udvælge børn og arrangere rejser nåede dog knapt at komme i gang, inden coronakrisen væltede det meste af Europa omkuld og gjorde medlemslandene optagede af meget andet end flygtningebørn.
Bortset fra Luxembourg og Tyskland er der ingen sikre forlydender om, hvornår andre lande vil iværksætte evakueringer. I mellemtiden er børnenes situation blevet værre, siger de humanitære organisationer.
”Det er et helvede for børnene. Moria-lejren på Lesbos var en af de værste flygtningelejre i verden – allerede før corona. Det er fuldstændig uholdbart, at børn skal leve under de vilkår inden for Europas grænser,” siger Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, der siden marts har samlet underskrifter ind for at få den danske regering til at modtage 500 børn.
Tim Whyte kalder det ”fantastisk”, at Luxembourg og Tyskland nu modtager børn, men efterlyser samme vilje fra Danmark og andre lande.
”Det er absurd, at vi på et kontinent med flere hundrede millioner mennesker diskuterer, hvor der er plads til 1600 børn. Jeg savner et samfundssind, der rækker ud over vores egne grænser,” siger han.
Generalsekretær i Red Barnet Johanne Schmidt-Nielsen mener også, at det haster med at få de uledsagede flygtningebørn ud af Grækenland.
”Tusindvis af uledsagede børn er strandet i Grækenland uden ordentlig adgang til mad, rent vand, lægehjælp, skolegang, varme og tryghed. Med covid-19 som tikkende bombe er det ekstremt vigtigt at få børnene ud af lejrene i en fart,” skriver hun i en e-mail til Kristeligt Dagblad.
Den danske udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) afviser at tage mod flygtningebørn fra Grækenland.
”Jeg mener ikke, vi skal omfordele asylansøgere og migranter, der indrejser irregulært i EU. Det vil blot betyde, at endnu flere vil forsøge sig, og der vil komme et endnu større pres på Grækenland og EU, fordi en bådtur til Lesbos pludselig bliver en flybillet til Danmark,” skriver han til Kristeligt Dagblad.
”Regeringen mener helt grundlæggende, at der er behov for et retfærdigt og humant asylsystem med modtagecentre uden for EU, så vi får fjernet det incitament, der får mennesker – og endda uledsagede børn – til at tage den farlige rejse mod Europa.”
I UNHCR glæder man sig over, at de første børn er sluppet ud fra Grækenland, men organisationen lægger ikke skjul på, at det langtfra er nok. Der er hårdt brug for, at flere flygtningebørn kan forlade de græske lejre – og der er brug for mere stabile løsninger i det hele taget.
”Vi kan ikke fortsætte med at løse problemerne fra gang til gang. Vi har brug for, at EU og medlemslandene fortsætter forhandlingerne om et nyt og mere holdbart asylsystem, som hviler på solidaritet og fælles ansvar,” siger Elisabeth Arnsdorf Haslund, talsperson for UNHCR i de nordiske lande, Estland og Letland.