Flygtningeboom deler flere af de svenske lokalsamfund

Politikere og myndigheder afviser, at Sverige påvirkes negativt, men i befolkningen er der voksende skepsis over for den kraftige tilgang af flygtninge

I flere små byer i Sverige er der oprør om flygtningespørgsmålet. I sidste uge ankom omkring 1000 asylsøgere til Malmø. -
I flere små byer i Sverige er der oprør om flygtningespørgsmålet. I sidste uge ankom omkring 1000 asylsøgere til Malmø. - . Foto: Scanpix.

På Stortorget i Malmø er der få tegn på, at byen er blevet indgangsportal til friheden for de tusindvis af flygtninge, der er kommet til landet den seneste uge.

Her sidder velklædte, velplejede svenskere og nyder efterårssolen, læser avis og drikker kaffe. Mange drøfter flygtningekrisen, men blandt dem, der kritiserer de åbne grænser, ønsker kun få at blive interviewet.

Også selvom en undersøgelse i sidste uge viste, at knap hver tredje svensker er modstander af den nuværende politik. Undersøgelsen falder sammen med, at det indvandrerkritiske parti Sverigedemokraterne (SD) ville få cirka hver fjerde stemme, hvis der var valg nu.

En af de kritikere, der vil udtale sig, er 33-årige Malik, der er selvstændig erhvervsdrivende. Han kom til Sverige for 10 år siden fra Tyrkiet og har set, hvordan byen plages af integrationsproblemer.

”Det er ikke bare mig, der er utilfreds, men også mange af mine venner, for der kommer simpelthen for mange flygtninge til, at de kan blive integreret. Mange sidder i en lejlighed på understøttelse og rører ikke en finger, mens andre begår kriminalitet. De undergraver samfundet,” siger han.

Malik har selv deltaget i hjælpen til flygtningene og har kørt dem til ankomstcentre, for man kan godt udvise medmenneskelighed og samtidigt være modstander af en virkelighedsfjern politik, mener han. Han overvejer at stemme på SD til næste valg.

”Bevægelsen vokser, fordi politikerne vender ryggen til problemerne og har været med til at skabe en kæmpe splittelse, hvor man ser ned på kritikerne. Boligområderne radikaliseres, og tilbage står de venlige svenskere, der tror, de skaber noget godt, men i stedet ødelægger det for dem selv og os indvandrere,” siger Malik.

Han mener, at der i mange lokalsamfund er langt større skepsis blandt indvandrerne selv over for den åbne politik, end blandt de svenskere, som ikke bor i områderne og slipper for problemerne.

I flere små byer er der oprør om flygtningespørgsmålet. Det gælder eksempelvis Vollsjø i Skåne, hvor der er protester mod at lave byens hotel om til asylcenter. Alligevel formidler politikere og aviser overvejende positive historier om de nyankommne og svenskernes opbakning.

Flere svenske debattører mente, at krisen ville få SD til at gå tilbage, men som den svenske avis Aftonbladet skrev fredag ”Ny rekordmåling for SD - trods flygtningekrisen”.

Dick Erixon, forfatter, borgerlig debattør og tidligere politiker i det socialliberale Centerpartiet, er ikke overrasket over, at de indvandrerkritiske svenskere ikke ønsker at tale med journalister.

”Det er ikke acceptabelt at fremføre noget som helst, der stikker ud fra det selvgode billede. Tavsheden øger splittelsen i de små samfund, fordi folk er frustrerede over at blive stemplet som racister, mens de kan se, at ressourcerne er brugt op. Vi mangler en åben faktabaseret diskussion, hvor journalisterne ikke udøver censur af virkeligheden,” siger Erixon.

Han mener, at de etablerede politikeres manglende kritik medvirker til SD's fremgang.

På Malmö Centralstation få hundrede meter væk fra Stortorget er der fyldt med trætte flygtninge, der glæder sig over at være nået frem til endestationen.

Mange af dem har mistet bagagen undervejs på flugt fra politiet, mens andre sidder med fyldte sække.

En del er kommet for at blive genforenet med familien i stedet for at vente op til syv måneder på familiesammenføring. De får hjælp allerede på perronen, hvor frivillige står med velkomstskilte på arabisk.

Flere fortæller, at de har valgt Sverige, fordi Danmark har et dårligt rygte, og nogle har skrammer efter tumult med dansk politi.

Efter ankomsten køres flygtningene til Migrationsverket, Sveriges udlændingestyrelse, hvor de venter i store grupper.

Der er propfyldt i ankomstcenteret, hvor mange ligger på bænke og sover med plastikposer som tæppe. Indtil for få måneder siden var der hotel, men nu skimtes kun konturerne af ”Best Western Hotel Jägersro” med fire stjerner. Som flere andre vandrehjem og hoteller har ejerne søgt Migrationsverket om bevilling til at drive privat ophold for asylsøgere, hvor staten betaler - Migrationsverkets egne bosteder er for længst overfyldte.

På pladsen foran bygningen står den 24-årige syrer Eyad og ryger en cigaret, mens han venter på at blive råbt op. Han forlod Syrien den 21. august og ankom torsdag til Sverige efter at have rejst gennem otte lande. Ikke fordi han ville, men som følge af krigen, hvor hans bror blev dræbt, og hjemmet i Homs sprængt i luften.

Eyad mistede sin bagage på flugt fra det ungarske politi og måtte sove kun iført badeshorts flere nætter.

”Da jeg kom frem til Sverige, kyssede jeg jorden og takkede gud. Vi er her ikke for at tage noget fra nogen, men er dybt taknemmelige over, at svenskerne tager så godt imod os,” siger han.

Eyad håber på at fortsætte sit universitetsstudie i engelsk litteratur og ønsker hurtigt at lære svensk. Årsagen til, at han valgte Sverige, er, at landet har ry for at være åbent.

”I Sverige er jeg ikke flygtning, jeg er menneske. Folk respekterer os, og det indtryk af et venligt samfund giver vi videre til dem derhjemme,” fortæller han.

Eyad har til gengæld ikke hørt om hverken Sverigedemokraterne eller indvandrerskepsis, hvilket de frivillige på Malmö Centralstation bekræfter. Historien om, at 58 procent af svenskerne ønsker færre indvandrere er ikke noget, der fortælles om, selvom protesten mod den åbne politik vokser.