Prøv avisen
Nyhedsanalyse

Flygtningekanslerens julemareridt

Den tyske kansler, Angela Merkel, skrev i kondolencebogen, der tirsdag var lagt frem i Kaiser-Wilhelm-Gedächtniskirche, hvor der i aftes også var en mindehøjtidelighed. – Foto: Hannibal Hanschke/AP/Polfoto

Angela Merkels politiske modstandere kræver konsekvenser og kursskifte efter Berlin-angreb, som kan få betydning i det store tyske valgår 2017

Symbolikken er næsten ikke til at bære. Netop som begejstrede unge integrationshjælpere hylder Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, med højlydte klapsalver ved et festligt arrangement i kanslerministeriet i Berlin mandag aften, begynder de første ambulancer ifølge nyhedsbureauet dpa at ankomme til de smadrede boder på julemarkedet ved Gedächtniskirche godt og vel fire kilometer længere mod sydøst.

I sin tale til de unge, der hjælper med at integrere de mange flygtninge og migranter, som sidste år i rekordstort antal strømmede til Tyskland, har kansleren netop understreget, at ”der altid er mennesker, som det tager længere tid at overbevise. Der er endda mennesker, som slet ikke lytter efter. Men så må man bare stå fast. Det hører med til ytringsfriheden.”

Spørgsmålet er dog, om Angela Merkel ”bare” kan stå fast, nu da 12 mennesker har mistet livet i det første store terrorangreb i Tyskland, siden landet blev rystet af Rote Armee Fraktions venstreekstremistiske terror i 1970’erne og et højreekstremistisk bombeangreb på Münchens oktoberfest i 1980.

For terrorangrebet på et af hovedstadens mest velbesøgte julemarkeder foran kirken, der er selve fredssymbolet i den førhen krigshærgede og delte tyske hovedstad, ramte berlinerne midt i ”vores hjerte”, som den lokale formiddagsavis B.Z.’s helt sorte forside fastslog tirsdag.

Det, som Merkels indvandrerkritiske modstandere har advaret om i mere end et år, og som politiet mere end et dusin gange har formået at forhindre, er nu indtruffet som det værst tænkelige mareridt for kansleren, uanset om det viser sig at være islamistisk terror begået af en flygtning eller ej.

For angrebet kommer forud for en langvarig tysk valgkamp op til forbundsdagsvalget om 10 måneder. En valgkamp, som nu tegner til at blive endnu mere giftig og allerede når et foreløbigt højdepunkt, når Tysklands folkerigeste delstat, Nordrhein-Westfalen, går til valg i maj.

Politiet såede tirsdag tvivl om, hvorvidt en anholdt pakistansk asylansøger, som med hjælp fra et vidne blev anholdt kort tid efter lastbil-angrebet mandag aften, vitterligt var gerningsmanden, og ud på aftenen blev manden da også løsladt. Den tyske rigsadvokat havde forinden meddelt, at man ledte efter flere gerningsmænd og efterforskede i alle retninger.

Selvom intet altså endnu er afklaret, kommer terrorangrebet til at klæbe til flygtningekansleren. Et tilnavn, den kristeligt demokratiske CDU-formand har måttet leve med, siden at hun i september sidste år gik med til at lade tusinder af strandede flygtninge rejse fra Ungarn til Tyskland, hvilket blev opfattet som en åben invitation, og næsten 900.000 asylansøgere nåede frem til EU’s største land, inden året var omme.

Den midlertidigt mistænkte pakistaner, som blev afhørt tirsdag, rejste ind i Forbundsrepublikken nytårsaften, samme aften, som horder af asylansøgere begik overgreb på kvinder foran domkirken i Köln og i andre tyske byer. Selvom det primært viste sig at være nordafrikanske migranter, der stod bag overgrebene, så indvarslede de det endelige farvel til den såkaldte velkommenskultur og en langvarig nedtur for den førhen så populære Angela Merkel i meningsmålingerne. Det højrenationale Alternativ for Tyskland (AfD) stormede frem med sin hårde kritik af kansleren og vandt storsejre ved flere delstatsvalg, og to mindre terrorangreb begået af radikaliserede flygtninge i Bayern i sommer gjorde ondt værre for kansleren.

Angela Merkels udholdenhed er dog legendarisk. Den, der undervurderer hende, har allerede tabt, som hendes evindelige plageånd, Bayerns ministerpræsident og formand for CDU’s søsterparti CSU, Horst Seehofer, engang har erkendt.

Berlin-angrebet kommer, netop som kansleren så ud til at have redet den værste storm af. Det er kun to uger siden, at hun blev genvalgt som CDU-formand og kåret til partiets kanslerkandidat ved næste års forbundsdagsvalg, hvor hun faktisk har ligget lunt i svinget til at blive genvalgt til en fjerde embedsperiode.

For hidtil har der ikke rigtig været noget alternativ til ”Mutti Merkel” i hendes eget parti, og hendes socialdemokratiske koalitionspartner SPD har ikke formået at profilere sig i flygtningekrisen endsige fået kørt en kandidat i stilling, som for alvor kan udfordre hende ved valget i september.

Kansleren er dog udmærket klar over, at Berlin-angrebet kan udvikle sig til et julemareridt for hende.

Den normalt så hyperforsigtige Merkel gik tirsdag formiddag på talerstolen i kanslerministeriet og erkendte, at ”dette er en meget hård dag”, samtidig med at hun kaldte det modbydeligt, hvis nogen, der har søgt beskyttelse i Tyskland, virkelig skulle stå bag angrebet, som vil blive straffet med lovens hårdeste straf.

Da en ung tysk-iraner den 22. juli gik amok i Münchens centrum og skød og dræbte ni tilfældige mennesker, gik der omkring 20 timer, før hun udtalte sig om den tragiske begivenhed, som i mange timer blev tolket som et terrorangreb. Det blev hun voldsomt kritiseret for, og også i går var der så mange harske beskyldninger mod kansleren på sociale medier og tyske netmedier, at nyhedsmagasinet Der Spiegel og tv-stationen ARD’s tagesschau.de lukkede for bruger-kommentarer på deres hjemmesider.

Der var da heller ikke gået to timer, før den første AfD-politiker på Twitter begyndte at klandre Merkel og hendes ”hykleriske” flygtningepolitik for de omkomne i Berlin, og partiets formand, Frauke Petry, anførte senere på dagen, at Tyskland ikke længere er et sikkert land, og at grænserne skal lukkes i.

Selvom den tyske indenrigsminister, Thomas de Maizière, tirsdag kategorisk nægtede at tale om konsekvenser af terrorangrebet, var også Seehofer vanen tro hurtigt ude i München og forlange en hel ny sikkerheds- og indvandringspolitisk kurs, for ”det skylder vi ofrene”.

Det er et krav, Seehofer sparker åbne døre ind med i store dele af Merkels konservative bagland. Således talte Saarlands CDU-indenrigsminister Klaus Bouillon, der pt. er formand for de 16 delstaters indenrigsministre, tirsdag om, at Tyskland nu befinder sig i en krigstilstand, hvor politiet må køre det store våbenarsenal i stilling.

Så til trods for, at Merkels regering ad flere omgang har strammet asyllovgivningen og skærpet sin flygtningekurs, og CDU fortsat med 33-36 procents opbakning i meningsmålingerne står til at blive det største parti, kan terrorangrebet forskyde de tektoniske plader i tysk politik. Angela Merkel bliver nu nødt til at genopfinde sig selv og finde andre forklaringer og slogans end ”bare at stå fast” og appellere til sammenhold i et sorgramt Tyskland.