Prøv avisen

Flygtningekrise udfordrer søfolk

Oftest er det private handelsskibe, som redder bådflygtningene i land. Arkivfoto.

Et dansk rederi har igen reddet bådflygtninge i Middelhavet, men det er ikke uden risici, at skibe samler hundredvis af ukendte op

Da det danskejede containerskib ”Torm Arawa” i søndags reddede 222 nødstedte bådflygtninge i Middelhavet, var det den 10. redningsaktion, som danske rederier har været involveret i alene i år.

Og selvom skibene altid er klar til at hjælpe mennesker i havsnød - som internationale maritime konventioner tilskriver, at man skal - er det langtfra optimalt, at det er handelsskibene, der bliver nødt til at løfte ansvaret. Det mener Maria Bruun Skipper, der er underdirektør i Danmarks Rederiforening:

”Det er en uholdbar løsning, fordi handelsskibe ikke er udstyret til at kunne tage bådflygtninge om bord. De har ikke nogen steder at gøre af de flere hundrede mennesker, de har ikke nødvendigvis nok mad, tæpper og medicin med på skibet,” siger hun.

Jesper Jensen er direktør i Torms tekniske afdeling. Han fortæller, at søndagens redningsaktion foregik ”aldeles udramatisk.” Men rederiet tager også visse forholdsregler for at sikre sig, at risikoen ved at hjælpe nødstedte bådflygtninge bliver så lille som mulig.

”Det første, der sker, efter at et skib har modtaget en anmodning om hjælp til en redningsaktion, er, at kaptajnen ringer hjem til kontoret her i Danmark, hvor der bliver aktiveret et nødberedskab. Herfra hjælper en ansvarlig person, der er trænet i nødsituationer, kaptajnen og besætningen - blandt andet med at vurdere de mennesker, der skal reddes, og deres sindstilstand. For det udgør altid en sikkerhedsrisiko at tage mange mennesker om bord uden at kende deres baggrund,” siger Jesper Jensen.

Han fortæller, at Torms procedurer også indeholder henstillinger til, at besætningen undgår fysisk kontakt med flygtningene, ligesom de skal bære masker, så de undgår eventuelle smitsomme sygdomme.

”Ved den næste havn, som skibet lægger til, vil der også være en medarbejder fra Torm, der tjekker, at alt er, som det skal være. Hvis der er nogen blandt besætningen, der har brug for det, får de tilbudt psykologhjælp.”

For selvom internationale handelsskibe på grund af situationen i Middelhavet får stiftet bekendtskab med en del bådflygtninge, er det ikke noget, besætningerne bliver uddannet specifikt i.

EU-Kommissionen præsenterede i april en 10 punktsplan, der skal forhindre flere tragedier i Middelhavet ved blandt andet at tredoble ressourcerne til de maritime redningstjenester Triton og Poseidon. Maria Bruun Skipper fra Danmarks Rederiforening mener, at det er et skridt i den rigtige retning, men at det stadig ikke er vidtgående nok til at tage presset af handelsskibene:

”Vi har været tilfredse med, at man har tredoblet beløbet og har udvidet patruljernes aktionsområder, så man nu går 138 sømil ud fra kysten. Vi må bare konstatere, at der stadig er et hul, hvor det kun er handelsskibene, der sejler, og det er ikke godt nok.”