Prøv avisen
Interview

Tysk analytiker: Flygtningekrisen stjæler billedet, men EU er stadig en succes

”Vi vil afgjort se en mere fleksibel model, hvor nogle lande vil arbejde tættere sammen end andre, og hvor reformer sker i forskellige tempi,” siger den tyske analytiker Jana Puglierin om EU’s fremtid. – Foto: Dirk Enters/DGAP

Den aktuelle flygtningeaftale løser ikke grundlæggende problemer, og den autoritære udvikling i Polen og Ungarn vil fortsat kaste grus i EU-samarbejdet. Alligevel er Unionen en kæmpe bedrift, mener den tyske analytiker Jana Puglierin

Den tyske politiske analytiker Jana Puglierin er træt af at høre om Den Europæiske Unions snarlige sammenbrud. Som om det europæiske fællesskab, der siden efterkrigstiden har skabt velstand, frihandel og fred, blot kunne forsvinde i et apokalyptisk kaos.

”Det er ikke sandt, og det eneste, vi kan opnå ved hele tiden at tale om et nært forestående kollaps, er, at det bliver en selvopfyldende profeti,” siger Jana Puglierin, som forsker i europæisk politik ved den tyske udenrigspolitiske tænketank DGAP.

Sandt nok, Storbritannien forlader EU, populistiske, EU-kritiske partier har vundet fremgang i Europa, og uenigheder i flygtningespørgsmålet har fået det europæiske projekt til at knage i fugerne.

Men inden vi sætter de pessimistiske briller alt for godt på plads, er det værd at huske på, hvad EU har betydet, siden Frankrig og Tyskland i 1952 grundlagde Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab på ruinerne af Anden Verdenskrig. Netop for at hindre, at kontinentet ville blive kastet ud i endnu en altødelæggende krig.

”EU er en succes, som i løbet af 60 år har skabt velstand, ikke kun for Tyskland, EU’s største økonomi, men også lande som Polen og Ungarn har fået gavn af det åbne marked. Nationale grænser har åbnet sig, også til det gamle Øst efter Murens fald. Alt sammen skridt mod et mere samlet, fredeligt og frit Europa,” siger hun.

Når det så er sagt, er der masser af aktuelle problemer. Især flygtningespørgsmålet har vist sig som en kæmpe udfordring for Unionens sammenhængskraft.

Jana Puglierin er ikke imponeret af resultatet efter sidste uges EU-topmøde, hvor landene blev enige om at styrke de ydre grænser og arbejde for at begrænse migrationen til Europa.

”Resultatet af topmødet er ikke det store gennembrud, Europa havde brug for, men snarere en minimumsløsning, som ikke for alvor adresserer problemerne. Den store elefant i rummet er fraværet af en solidarisk fordeling af flygtninge, ikke mindst fordi Visegrad-landene – Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet – kategorisk afviser at tage imod flygtninge. Fraværet af solidaritet og fleksibilitet på asylområdet er et stort problem, som man blot skubber foran sig,” siger hun og tilføjer, at forslaget om at oprette asylbehandlingscentre uden for EU, for eksempel i Nordafrika, rejser en uoverstigelig mængde af spørgsmål og problemer, både juridisk og moralsk.

”Men det er i sig selv en succes, at man kunne komme til enighed om noget som helst i et så betændt spørgsmål som flygtningeområdet. Medlemslandene viste, at der faktisk er vilje til at finde en fælleseuropæisk løsning, som Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har kæmpet for. Nu har man i det mindste en platform, man kan bygge videre på.”

EU er også udfordret af de gentagne tvister mellem Polen og Ungarn på den ene side og EU-Kommissionen og andre medlemslande på den anden. De to tidligere War-szawapagt-lande, som begge blev medlem af EU i 2004, blandt andet ved at garantere en tredeling af magten, kritiseres for at angribe den frie presse og domstolenes uafhængighed.

Senest truede EU-Kommissionen forleden Polen med en ny retssag på grund af en lov, der kan betyde, at godt hver tredje polske højesteretsdommer risikerer at blive afsat.

”EU skal blive ved med at påtale brud på retsstatsprincipper i Polen og Ungarn. Men spændingerne forsvinder ikke, og de politiske vinde i landene vil ikke ændre sig i den nærmeste fremtid. Det er ikke første gang, der er problemer med Polen og Ungarn, men EU er ikke faldet fra hinanden af den grund. EU bliver nødt til at leve med problemerne og kan blot forsøge at inddæmme dem,” siger hun og tilføjer, at det ”gamle Europa” blot skubber Visegrad-landene endnu længere fra sig ved at dømme dem ude.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, har for eksempel slået Polen og Ungarn i hartkorn med Marine Le Pen fra det højrenationale Front National, der nu kalder sig National Samling.

”Det hjælper ikke, når Frankrig taler om at fortsætte uden disse ballademagere. Tyskland er langt bedre til at sige, at ’vi er åbne for samarbejde, og vi ønsker stadig at have jer med om bord, men I må forstå, at retsstatsprincipper og demokrati er fundamentale piller i Den Europæiske Union’,” siger hun.

Med Brexit og fremvæksten af EU-fjendtlige kræfter er udfordringen for Tyskland og Frankrig og de øvrige lande at finde ud af, hvordan man samler Europa bedre.

Det er ikke nemt at trumfe det fremherskende EU-narrativ om en dyr og bureaukratisk institution, som ønsker at trumfe medlemslandenes suverænitet. Men det kan lade sig gøre, mener Jana Puglierin.

Den daværende amerikanske præsident, Barack Obama, betonede for eksempel i en af sine sidste taler, at Europa er sundere, stærkere og rigere end nogensinde før. Fortiden er ikke bedre. Hvordan kan EU så se ud om 20 år?

”Vi vil afgjort se en mere fleksibel model, hvor nogle lande vil arbejde tættere sammen end andre, og hvor reformer sker i forskellige tempi. Unionen vil blive opdelt i kerneområder og marginalområder, når det gælder emner som Eurozonen og asylpolitikken. Men det betyder ikke, at EU bryder sammen i den nærmeste fremtid. EU’s manglende evne til at gøre fremskridt på områder som migration, fælles sikkerhedspolitik og en reform af Eurozonen vil kunne gavne højrepopulistiske og euroskeptiske kræfter ved valget til Europa-Parlamentet i maj 2019. Men fællesskabet er båret af kompromiser, og der er stadig en vilje blandt medlemslande til at forpligte sig på projektet,” siger hun.