Fra Mor Gabrielklostret er der udsigt til en nærliggende teltlejr med store grå telte på toppen af en bakke. Neden for bakken, på klostrets grund, er et område med en masse hvide telte. Den del af lejren er kun åben for kristne flygtninge fra Syrien, forklarer Dervis, som er pedel på klostret, mens han peger ud mod teltene.
Men der er ikke rigtig nogen kristne derinde, siger han.
Flygtningelejren er drevet af den tyrkiske stat, men området for neden af bakken er stillet til rådighed af klostret, som til gengæld har krævet, at lejren kun skulle være for kristne syrere. Men den står stort set tom. Den anden del af lejren er til gengæld fuld og huser omkring 2500 personer, fortæller en ung mand fra det tyrkiske gendarmeri, som holder vagt ved indgangen.
De kristne har ikke lyst til at bo her, tilføjer en anden af vagterne.
De to flygtningelejre og Mor Gabrielklostret ligger ved byen Midyat i det sydøstlige Tyrkiet, omkring 50 kilometer fra grænsen mellem Tyrkiet og Syrien. Midyat har gennem århundreder været en central by for kristne i det sydøstlige Tyrkiet og nordlige Syrien, men den kristne befolkning er svundet ind blandet andet som følge af det armenske folkemord.
I dag er de kristne derfor en minoritet i Midyat, men de holder stadig holder liv i klostret, kirken og den lokale kristne kulturforening. Det var kirken og klostret selv, som henvendte sig til de tyrkiske myndigheder og foreslog, at der blev opstillet en kristen flygtningelejr på klostrets grund, fortæller Ayhan Gürkan, som underviser i kirken og er en central person i den kristne menighed i Midyat.
LÆS OGSÅ: Syrere på flugt igen - nu fra islamisterne
Han mener, at de fleste syrere, som ikke er kristne, har valgt part i krigen, og derfor går det ifølge ham ikke at lade kristne bo i lejr med andre flygtninge.
De kristne flygtninge kan ikke bo sammen med andre. De er flygtet fra Syrien på grund af radikale islamistiske grupper. Vores folk kan ikke bo i samme lejr som dem, de er flygtet fra, siger Ayhan Gürkan.
Derfor henvendte kirken og klostrets ledelse sig til de tyrkiske myndigheder og foreslog at lave to lejre: en for muslimer og en for kristne syrere for på den måde at sikre, at de kristne kan bo for sig og samtidig være tæt på den kristne menighed i Midyat, fortæller Ayhan Gürkan. Men selvom cirka 130 kristne familier fra det nordlige Syrien er flygtet til Midyat, bor kun to af familierne i lejren.
Harer Mirza er en af dem, som ikke vil bo i lejren. Sammen med sin kone og deres tre børn flygtede han for fire måneder siden fra deres hjem i Qamishli i det nordlige Syrien, hvor han var skolelærer. Han kunne ikke drømme om at flytte ind i lejren, fortæller han.
Lejren er som et fængsel. Det er ikke for mennesker at bo i sådan en lejr, siger Harer Mirza.
Han har hørt rygter om prostitution og voldtægter i andre lejre. Og tanken om ikke at kunne bevæge sig frit rundt vækker minder om et fængsel.
I stedet bor familien og et par andre familier hos den lokale kristne kulturforening. Her betaler de for den vand og elektricitet, de bruger, og foreningen tilbyder hver måned cirka 180 kroner pr. person til at købe ind for. Harer Mirza og hans familie har desuden kunne tage nogle penge med fra Syrien, som de nu lever for.
På den anden side af grænsen, 50 kilometer herfra, fortsætter krigen i Syrien, som siden sin begyndelse har fået et mere og mere sekterisk præg. Flere forskellige oprørsgrupper er kommet til, blandt dem er islamistiske grupper som Jabhat al-Nusra og Islamisk Front i Irak og Levanten, som en del udlændinge kæmper for i Syrien. De islamistiske grupper har fået muslimer såvel som kristne til at flygte fra deres hjem i Syrien, blandt dem er Harer Mirza og hans familie. Han mener, at det er en minoritet af syrerne selv, som støtter islamisterne.
Det er en meget lille gruppe af syrere, som ønsker en islamisk stat. Og det er en ny ting. Og de er mere civiliserede og ikke lige så radikale, som de nye grupper, siger Haher Mirza.
Alligevel er frygten for netop islamister en anden vigtig grund til, at han og familien har valgt ikke at bo i den kristne flygtningelejre. Familien har nemlig hørt, at lejrens skole og hospital bliver delt af folk i både den kristne og muslimske lejr, og det gør Harer Mirza nervøs.
Alle de folk med store skæg kan være radikale muslimer, derfor er det ikke en god idé at bo i den lejr. For mine børns skyld kan vi ikke tage derhen, siger Haher Mirza.
Selvom flygtningelejren for kristne har stået stort set tom, siden den blev bygget, håber Ayhan Gürkan fra kirken i Midyat, at den fortsætter med at være forbeholdt kristne. Så den kan stå klar til, hvis flere kristne begynder at komme til byen.
Lejren er nødt til at blive, siger Ayhan Gürkan.