Flygtninges drøm om Europa strander i Grækenland

Hver dag forsøger op mod 100 personer at komme ind i Grækenland fra Tyrkiets kyster. Kystvagten pågriber de fleste, og en stor del havner på den lille græske øperle Agathonissi. Men der er ikke noget romantisk over immigranternes situation, og Grækenland kæmper for at få resten af Europa til erkende problemets omfang

På den lille græske ø Agathonissi har kystvagten alene i år opsamlet mere end 1200 illegale immigranter. Flygtningene, som primært kommer fra Afghanistan, Irak, Somalia og Det Palæstinensiske Selvstyreområde, sendes med færge videre til Athen, hvor deres videre skæbne afgøres. På færgen er de lænket sammen i par og går med hinanden på toilet under opsyn af en politimand. --
På den lille græske ø Agathonissi har kystvagten alene i år opsamlet mere end 1200 illegale immigranter. Flygtningene, som primært kommer fra Afghanistan, Irak, Somalia og Det Palæstinensiske Selvstyreområde, sendes med færge videre til Athen, hvor deres videre skæbne afgøres. På færgen er de lænket sammen i par og går med hinanden på toilet under opsyn af en politimand. --. Foto: Jon Bøge Gehlert.

På en lille betonkaj i det græske øhav sidder omtrent 60 mennesker klumpet sammen under en bagende sol.

Alle har de det til fælles, at de er flygtet fra deres hjemland og har betalt store pengesummer til menneskesmuglere for at køre og sejle dem mange tusinde kilometer i håbet om en bedre fremtid i Europa. Den græske kystvagt har imidlertid opdaget og fanget denne gruppe, hvilket ifølge kystvagten sker for omtrent 95 procent af de personer, der illegalt forsøger at komme ind i Grækenland. Statistisk set er de fleste afghanere, irakere, somaliere og palæstinensere.

Situationen for de 60 pågrebne står i skarp kontrast til øen Agathonissi, hvor de befinder sig. Agathonissi er som taget ud af et feriekatalog med små farvede fiskerbåde, der vugger i krystalklart vand, hvor solbrændte, græske familier plasker rundt ved en uforstyrret strand. Bag stranden kravler hvide huse med blå døre og vinduer op af en skrænt mellem appelsintræer. Agathonissi indeholder essensen af græsk skønhed, men samtidig kyler øen Grækenlands massive immigrationsproblemer lige i synet på enhver besøgende.

Øen er en af de østligste i det græske øhav og ligger få kilometer fra den tyrkiske kyst, hvilket er forbundet med en konstant strøm af flygtninge, der forsøger at komme til Grækenland og dermed ind i EU.

Side om side med de små fiskerbåde i Agathonissis havn ligger et enormt fartøj fra den græske kystvagt og repræsenterer kystvagtens tilstedeværelse i Det Ægæiske Hav mellem Grækenland og Tyrkiet. Og kystvagten er ikke at spøge med. Journalister er bestemt ikke velkomne, siger en bredskuldret herre i en flok kystvagter ved siden af fartøjet, inden han river undertegnedes blok, kamera og pressekort til sig. Kun på grund af et fremvist visitkort fra et forudgående interview med en højere rangerende kystvagtofficer får Kristeligt Dagblads udsendte lov at fortsætte.

De 60 personer på havnekajen er ikke de eneste tilfangetagne immigranter på Agathonissi. Længere inde på øen sidder endnu 40 flygtninge ved øens politistation. Blandt de 40 er 10 børn helt ned til treårsalderen, hvis forældre forsøger at skærme dem mod solen med små papstykker og grene. På spørgsmålet "Snakker nogen engelsk?" rejser en mand sig straks blandt flygtningene. 30-årige Muhammed Suleiman er den eneste i gruppen, der taler et minimum af engelsk. Han er ankommet tidligere på dagen, flygtet fra Det Palæstinensiske Selvstyreområde på grund af, hvad han selv beskriver som "problemer og ballade hele tiden". Han er taget alene af sted, for konflikten med Israel har dræbt hans forældre og hans kone. Alle personerne foran politistationen har mistet familie i hjemlandet, fortæller han.

Muhammed Suleiman har betalt 500 euro (3700 kroner) til en tyrkisk menneskesmugler i Det Palæstinensiske Selvstyreområde for at blive kørt med bil gennem Libanon, Syrien og Tyrkiet, inden en båd skulle sejle ham til et sted i Grækenland. Men ud for Tyrkiets kyst fangede den græske kystvagt Muhammed Suleiman sammen med en gruppe, der havde samme hensigt. Hvor længe turen har taget, kan han ikke sige.

Hans håb var at komme til et hvilket som helst europæisk land. Tyskland eller Storbritannien. Eller USA. Men sammen med de andre er han nu i græsk varetægt og har fået påmalet et sort nummer på underarmen, så myndighederne kan holde styr på ham og de andre. Men hvad så nu, hvor han ikke er nået videre? Hvad håber han på?

- Det ved jeg ikke. Jeg skal bare ikke tilbage. Alt andet end det, siger han.

Mens Muhammed Suleiman fortæller, lægger en færge til ved kajen, og gruppen af flygtninge dernede går ombord. Senere samme aften kan de betragtes siddende på endnu et stykke betonkaj på den nærliggende, lidt større ø Patmos, hvorfra de skal sejles otte timer til Athen. På Patmos vogter 10 betjente med masker for munden over flygtningene, og gør en flygtning den mindste bevægelse mod at rejse sig for at strække benene, bliver vedkommende straks kommanderet ned at sidde. Men drikkevand får de illegale immigranter masser af.

Eksemplerne med de illegale immigranter på Agathonissi og Patmos giver et glimt af et problem, som de seneste år er vokset sig større og større i Grækenland.

Alene i år er over 1200 immigranter ankommet til Agathonissi, hvor de i antal langt overtrumfer øens beskedne indbyggertal på 150. Dog sendes immigranterne efter tre dage oftest videre til Athen, hvor deres videre skæbne afgøres. Opholdstilladelse eller ud igen. Tilbage til det land, de allerede en gang er flygtet fra og givetvis vil gøre igen, vurderer den græske kystvagt. Og ligesom palæstinensiske Muhammed Suleiman gjorde, flygter langt de fleste gennem Tyrkiet.

Her ligger kernen i problemet, mener den græske regering. I 2007 arresterede eller tilbageholdte de græske myndigheder omkring 112.000 illegale immigranter, hvoraf store dele kom fra nabolandet Albanien, men det billede har i dag ændret sig. I 2008 steg antallet af pågrebne immigranter til over 146.000, og hovedparten var nu fra Afrika og Mellemøsten - og ifølge den græske kystvagt, som hører under Flådeministeriet, kom 94 procent af de illegale immigranter gennem ruter i Tyrkiet.

Hovedåren i Tyrkiet er hovedstaden, Ankara, hvor magtfulde tyrkiske smuglernetværk sender flygtningene videre til en af mange tyrkiske havnebyer. Herfra går turen mod Grækenland i enten speedbåde, fiskerbåde eller små gummibåde, afhængig af hvad flygtningene har betalt. Og hverken de tyrkiske myndigheder eller EU gør nok for at bremse flygtningestrømmen og støtte den græske indsats, mener Joannis Chortis, der er øverstkommanderende for den græske kystvagt.

- Grækenland kan ikke klare det her alene. Vi forsøger at samarbejde med Tyrkiet, men de sætter ikke ind over for smuglernetværkene. Vores fjende er ikke de illegale immigranter, men de smuglernetværk der står bag. Dem skal vi bekæmpe, og det kan vi kun gøre med hjælp fra EU, siger han til Kristeligt Dagblad.

Sidste år forsøgte Grækenland at sende over 57.000 illegale immigranter tilbage til Tyrkiet, hvorfra de var kommet ind i Grækenland. Tyrkiet tog imod lidt over 2000.

Grækenland ønsker derfor en langt større indsats fra de EU-lande, der "nyder godt" af Grækenlands strenge grænsekontrol. For at bremse den illegale trafik har den græske regering selv for nylig indført strenge straffe til tilfangetagne menneskesmuglere, og i april blev fire tyrkiske smuglere idømt fem til ni års fængsel. Men det er ikke tilstrækkeligt. Tyrkiet og EU-landene skal påtage sig større ansvar, mener Alexandros Zavos, der er præsident for det Hellenistiske Migrationspolitiske Institut, IMEPO.

- Spanien og Italien har formået at etablere et stærkt samarbejde med Marokko og Libyen om at bremse den illegale indvandring, og derfor øges presset på Grækenland. Vi har en lignende aftale med Tyrkiet, men den fungerer ikke, og her må EU gå ind og presse Tyrkiet. Tyrkiet tøver med vilje med at deltage fuldt ud i grænsekontrollen, for de ønsker at have et trumfkort, som de kan spille ud for at blive optaget i EU, siger han.

EU-landene bør desuden støtte Grækenland i at håndtere de mange illegale immigranter og være villige til at aflaste ved at modtage flere af immigranterne, mener Alexandros Zavos. Ligeledes skal indsatsen mod smuglernetværkene, som Zavos beskriver som lige så magtfulde som sydamerikanske narkokarteller, koordineres internationalt.

Hvis ikke støtten fra EU kommer, vil forholdet mellem oprindelige grækere - som allerede er rykket mere mod højre de seneste år - og indvandrere og flygtninge forværres, og i Athen har der de seneste måneder været flere sammenstød mellem oprindelige grækere, immigranter og politi. Situationen kan desuden også hurtigt nå ud over de græske grænser, siger Alexandros Zavos.

- Hvis ikke Grækenland fører en meget streng grænsekontrol, vil de andre EU-lande kunne mærke problemets omfang. Måske vil det ligefrem være en løsning at lade dem mærke det.

gehlert@kristeligt-dagblad.dk

Hvis illegale immigranter når frem til det græske fastland, transporterer menneskesmuglerne dem ofte videre mod blandt andet Italien i ladet af lastbiler, hvor der som her er konstrueret kasser med luftkanaler under lastbilens gods. --
Hvis illegale immigranter når frem til det græske fastland, transporterer menneskesmuglerne dem ofte videre mod blandt andet Italien i ladet af lastbiler, hvor der som her er konstrueret kasser med luftkanaler under lastbilens gods. -- Foto: Den græske kystvagt.