Flygtningeskæbner traumatiserer de frivillige på Lesbos

Nødhjælpsorganisationer og et stort antal frivillige på Lesbos kæmper en umulig kamp med at hjælpe de mange flygtninge og migranter, der dagligt ankommer til den græske ø. Især de menneskelige tragedier sætter deres spor

”Det er en stort set umulig opgave for de frivillige her,” siger Jan Erik Krøyer, der er beredskabskoordinator for Dansk Røde Kors.
”Det er en stort set umulig opgave for de frivillige her,” siger Jan Erik Krøyer, der er beredskabskoordinator for Dansk Røde Kors. Foto: Andrea DiCenzo/NurPhoto.

Engelske Tracey Myers var der begge aftener, da de døde blev bragt ind til havnen i Molyvos.

Siden foråret har hun i perioder arbejdet frivilligt på Lesbos for at hjælpe de mange flygtninge, der kommer i land, og for seks uger siden - da hun sidst var hjemme - sagde hun job og lejlighed op.

Arbejdet blandt flygtningene på den græske ø fyldte for meget til at vende tilbage til en normal tilværelse med mellemrum, og det bliver stadig sværere, som flere døde kommer i land.

Tracey Myers er langtfra den eneste, der har det på den måde.

For på den nordlige del af Lesbos, hvor stort set alle flygtninge kommer i land, er det hovedsageligt frivillige kræfter, der tager imod de tusindvis af flygtninge.

Men én ting er det daglige logistiske arbejde med at få folk på busser eller give dem mad, siger Tracey Myers, noget andet er at se døde babyer, børn og voksne.

”Nogle af de andre frivillige har fortalt, at de bliver ved med at se billederne fra den aften i forrige uge, når de lukker øjnene. Andre hører lydene, når de er alene. Der var frivillige, der sad med de efterladte i flere timer den aften, og det vil give eftervirkninger. En anden frivillig fandt et lig på stranden dagen efter, men kunne ikke selv trække det ud af vandet - hvordan kommer han sig over det?”, spørger hun.

Tracey Myers arbejder til daglig sammen med Melinda McRostie, der har boet på Lesbos det meste af sit liv. Hun har været en af hovedkræfterne i hjælpearbejdet de seneste år og står nu for ngo'en Starfish Team. Men det er et opslidende arbejde, når flygtningene bare bliver flere og flere, fortæller hun:

”Selvom der er kommet mange flere erfarne hænder til i de seneste måneder, er der bare for mange mennesker til, at vi kan klare opgaven. Vi samarbejder nu med Internationalt Røde Kors, flere læger udsendt af diverse ngo'er og Dansk og Græsk Røde Kors, men selv ved fælles hjælp er det uoverskueligt at klare en menneskestrøm på 5000-6000 mennesker om dagen - stort set hver dag.”

En frivillig på Lesbos redder et lille barn væk fra en synkende båd med 150 flygtninge.
En frivillig på Lesbos redder et lille barn væk fra en synkende båd med 150 flygtninge.

På strandene omkring og i bjergene bag Molyvos ses den opgave, Melinda McRostie taler om. For ved Eftalous Strand og i transitlejren Oxy på en bjergskrænt kæmper frivillige med at håndtere alt fra transport af flygtninge, der lige er kommet ind i gummibåde, til udlevering af mad og drikke, lægehjælp og videre transport.

I sidste uge havde de desuden den yderligere udfordring, at der ingen busser gik til hovedbyen Mytilini, da den græske premierminister, Alexis Tsipras, og Europa-Parlamentets formand, Martin Schulz, havde meldt deres ankomst til øen, og lejrene Kara Tepe og Moria derfor skulle fremstå ordentlige og ikke så overfyldte som normalt.

Det er i hvert fald den forklaring, de lokale giver på bussernes manglende tilstedeværelse dagen før besøget, og det betyder, at mange af de tusinde, der kommer ind i løbet af dagen, skal tilbringe natten ude - på fortove, veje og jorden omkring den provisoriske lejr.

En frivillig holder om to små piger, der er kommet ind med en af flygtningebådene på Lesbos.
En frivillig holder om to små piger, der er kommet ind med en af flygtningebådene på Lesbos. Foto: Artur Widak

”Det er en stort set umulig opgave for de frivillige her,” siger Jan Erik Krøyer, der er beredskabskoordinator for Dansk Røde Kors og ankommet direkte fra Nepal.

”Bare det at modtage så mange mennesker, få dem givet tørt tøj, vand, mad og eventuelt lægehjælp samt at transportere dem videre er en vanvittig stor opgave - og nærmest umulig for frivillige. Så det er det, vi hjælper med her - kapacitetsopbygning og logistik - men vi samarbejder også med Græsk Røde Kors om at tilbyde en samaritertjeneste, genforene familier og give psykologisk førstehjælp til de frivillige, der har brug for det. Men det er ikke langtidsholdbart at satse kun på frivillig arbejdskraft til opgaven, for på et tidspunkt kan hverken de, der rejser hertil for at hjælpe, eller de lokale mere.”

Lige nu er det en blanding af lokale, ildsjæle, aktivister, tidligere turister og mere erfarne folk, der arbejder sammen. Og uden deres indsats ville situationen i nord være håbløs.

Dog er det også hårdt psykisk for de mange, der ikke har stået midt i en krise af de dimensioner, som den der udspiller sig i Det Ægæiske Hav lige nu, og derfor er det vigtigt at forberede de frivillige, så de kan håndtere indtrykkene, siger Despina Constandinides, der er psykolog ved Dansk Røde Kors.

En frivillig på Lesbos gør klar til at hjælpe en flygtningebåd sikkert i land.
En frivillig på Lesbos gør klar til at hjælpe en flygtningebåd sikkert i land. Foto: Artur Widak

”I sidste uge efter ulykken holdt vi et kursus for 40 frivillige i psykologisk førstehjælp og stress management i samarbejde med Starfish Team. Der var en masse af deres folk, der havde set traumatiske ting på havnen, og de var selvfølgelig følelsesmæssigt berørt af det. Kurset går ud på at få dem til at tale med andre om det og normalisere oplevelserne. Mange vil komme herfra med helt nye og voldsomme erfaringer, og det er vigtigt for de pårørende derhjemme at tale med de frivillige om det - at lytte. Ellers kan de få problemer på længere sigt.”

Tracey Myers gør da også nye frivillige opmærksomme på muligheden for at få psykologbistand allerede på et velkomstmøde.

Starfish Team har nemlig ud over Græsk Røde Kors fået adgang til psykologer og terapeuter via Skype og opfordrer desuden de frivillige til at tale med hinanden om, hvordan de har det.

Om det er nok for dem, der som Tracey Myers stadig for deres indre ser billederne fra aftenen på havnen i sidste uge, vil tiden vise, men det er alt, Melinda McRostie og hendes team kan gøre, som vinteren sætter ind - ud over at håbe, at politikerne - om det er Alexis Tsipras eller andre europæiske ledere - vil gøre noget ved flygtningekrisens kerne.

Den græske premierminister, Alexis Tsipras, sagde forleden i parlamentet i Athen, at han skammede sig over, at Europa ikke er i stand til at afbøde det humanitære drama, der udspiller i flygtningekrisen.

I torsdags kunne han så ved selvsyn danne sig et overblik over dette drama, da han sammen med Europa-Parlamentets formand, tyskeren Martin Schulz, besøgte Lesbos. Få minutter efter ankomsten til øen blev de vidner til, hvordan flere overfyldt flygtningebåde ankom til stranden syd for hovedbyen, Mytilini.

”Vi så mennesker, der hoppede i vandet og svømmede i land,” fortalte en synligt rystet Schulz til det østrigske nyhedsbureau APA. De to toppolitikere blev også mødt af vrede protester foran den overfyldte modtagelseslejr ved landsbyen Moria (billedet), mens demonstranter havde besat rådhuset i Mytilini.

Efterfølgende lovede Tsipras, at Grækenland vil oprette flere modtagelsescentre. På grund af fire dages færgestrejke sidder op imod 20.000 flygtninge fast i havnen på Lesbos, og Tsipras erkendte under sit besøg, at situationen er yderst anspændt.