Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Håndtering af flystyrt svækker Iran ude som hjemme

Vragresterne fra det ukrainske passagerfly, der tidligere på ugen blev skudt ned. Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Vesten og Ukraine siger, at der er omtvistelige beviser på, at et ukrainsk passagerfly ved en fejl blev skudt ned af et iransk missil. Iran nægter, men sagen presser den iranske regering, som ellers havde fået lidt mere international goodwill efter USA’s drab på den tidligere general i den iranske Revolutionsgarde Qassem Soleimani

Iran vil åbenbart gøre alt for at fjerne mulige beviser på, at det angiveligt var et iransk missil, som tidligere på ugen skød et ukrainsk passagerfly ned, kort efter det var lettet fra lufthavnen i Teheran. Ifølge den britiske nyhedsstation BBC var bulldozere i går i gang med at slette sporene på det sted, hvor flyet med 176 mennesker ombord styrtede ned.

Indsamling af alle vragrester er ellers en normal del af efterforskningen efter et flystyrt.

Ifølge Shashank Joshi, forsvarsredaktør ved magasinet The Economist og tidligere seniorforsker ved den sikkerhedspolitiske tænketank RUSI, Royal United Services Institute, i London, vil det ramme Iran hårdt i kampen om at vinde sympati i verdensopinionen, hvis det bliver bekræftet, at flyet er skudt ned.

”Iran vil være på hælene. Efter at USA dræbte general Qassem Soleimani i Bagdad, fik styret i Iran et stærkt rygstød, som nu kan forsvinde. De mange demonstranter i Irak efter Soleimanis død viser, hvor stærkt Iran står der,” siger Shashank Joshi, som peger på, at også andre lande i regionen støttede Iran efter drabet på Soleimani.

Når det er sagt, er det indenrigspolitisk, at Iran har den største udfordring.

”For styret har flystyrtet været ødelæggende. Vi så, at selv at moderate ledere bakkede op i fordømmelsen af drabet på Qassem Soleimani. Men først mistede over 40 mennesker livet ved hans begravelse, og nu har vi så den sandsynlige nedskydning af flyet, hvor nogle af landets unge og mest lovende studerende var ombord,” siger Shashank Joshi.

”Nedskydningen er politisk pinlig, for det underminerer den goodwill, der var bygget op, og solidariteten er fordampet. Lige nu ser det ud til, at styret er i gang med at dække over, hvad der er sket. Men spørgsmålet er også, om revolutionsgarden skjuler for den politiske ledelse, hvad der er sket. Dertil kommer, at der er flere forskellige militære styrker og efterretningstjenester i landet, som i forvejen ikke har tillid til hinanden, og dette kan banke yderligere kiler ind i den tillid,” mener Shashank Joshi.

Forsker Sahil Shah fra den sikkerhedspolitiske tænketank European Leadership Network i London håber, at flystyrtet vil få alle parter til at nedtone konflikten.

”Man kan kun håbe, at selv hvis Ukranian International Airline fly 752 blev skudt ned ved en fejl, vil det være en alarmklokke for både USA og Iran. Den militære eskalering, som vi har været vidne til, har været fyldt med tilløb til konfrontation takket være fejlberegninger og fejlkommunikation,” siger Sahil Shah.

Han mener, at bolden nu er i præsident Donald Trumps hjørne.

”Han skal beslutte, om han vil spille et hensynsløst spil, hvor han giver Iran skylden, eller om han vil være en leder, der reducerer risikoen for nye anslag. Hvis Donald Trump ikke er åben overfor at engagere sig i diplomati i god tro med Iran – hvilket vil kræve, at han i første omgang giver indrømmelser på sanktionerne mod Iran – så er et militært modsvar ikke kun sandsynligt, men vil helt sikkert komme,” mener Sahil Shah.

Shashank Joshi henviser også til, at styret i Iran har tradition for at hævne – hvis ikke nu, som en måned eller et år.

Sikkerhedskorrespondent Frank Gardener fra BBC vurderer, at hvis det bliver bevist, at Iran skød flyet ned, vil det gøre det sværere for landet at hævne drabet på Qassem Soleimani.

”Hvis de har dræbt 176 uskyldige mennesker, selv ved en fejl, vil det være pinligt, og diplomatisk vil det stække Iran,” siger han i en analyse.

Han peger på, at den slags fejl sker i konflikter. I 2014 skød russiske separatister en fly fra Malaysian Airways ned over Ukraine, og for over 30 år siden, i 1988, skød en amerikansk destroyer et civilt iransk fly ned over den Persiske Golf, hvor 219 mistede livet.

63 af de 176 omkomne på ukrainske fly kom fra Canada, og landets premierminister, Justin Trudeau, har sagt, at alle efterretninger viser, at flyet blev ramt af et missil, selvom det sikkert ikke var meningen.

”Det understreger behovet for en tilbundsgående undersøgelse. Canadierne har mange spørgsmål, og de fortjener et svar,” sagde han på et pressemøde.

Det samme krav stiller Sveriges udenrigsminister Ann Linde, som på Twitter kræver at ”hændelsen udredes hurtigt, upartisk og transparent”. 17 af passagerne boede i Sverige.

269 mennesker bliver dræbt.